{"id":106493,"date":"2026-06-29T09:49:10","date_gmt":"2026-06-29T09:49:10","guid":{"rendered":"https:\/\/stopcarcinogensatwork.eu\/fact\/laederstoev\/"},"modified":"2026-06-29T09:49:10","modified_gmt":"2026-06-29T09:49:10","slug":"laederstoev","status":"publish","type":"fact","link":"https:\/\/stopcarcinogensatwork.eu\/da\/fact\/laederstoev\/","title":{"rendered":"L\u00e6derst\u00f8v"},"content":{"rendered":"

Antallet af arbejder, der potentielt uds\u00e6ttes for l\u00e6derst\u00f8v, ansl\u00e5s til 310.000 i alle EU-lande. Den prim\u00e6re eksponeringsvej i arbejdsmilj\u00f8et er luftvejene (ind\u00e5nding af st\u00f8v). L\u00e6derst\u00f8v er klassificeret som en carcinogen for mennesker af IARC (gruppe 1). Det er ikke klassificeret i henhold til den europ\u00e6iske CLP-forordning, da det er et stof, der dannes ved de processer, der anvendes i l\u00e6derforarbejdning. Uds\u00e6ttelse for dette st\u00f8v for\u00e5rsager kr\u00e6ft i n\u00e6sehulen og kr\u00e6ft i bihulerne. <\/p>\n

Hvor risici opst\u00e5r<\/h2>\n

L\u00e6derst\u00f8v dannes hovedsageligt under mekaniske arbejdsgange p\u00e5 t\u00f8rt l\u00e6der. Dette sker prim\u00e6rt under fremstillingen af varer (fodt\u00f8j, l\u00e6dervarer), men ogs\u00e5 under reparation af disse (skoreparation). Efterbehandlingsarbejder (slibning, polering, sk\u00e6ring, skrabning, sk\u00e6ring, sk\u00e6ring i tynde lag) genererer mest st\u00f8v. Eksponeringen er lavere i garverier og l\u00e6derforarbejdningsanl\u00e6g, da disse processer foreg\u00e5r i fugtige omgivelser. De mest udsatte arbejdere omfatter derfor l\u00e6dervareproducenter, skomagere, medarbejdere i fodt\u00f8jsindustrien, efterbehandlere og sk\u00e6rere\/trimmere. <\/p>\n

Mere om stoffet<\/h2>\n

L\u00e6derst\u00f8v er en kompleks blanding af kollagenfibre (animalske proteiner), garverirester (plantetanniner og kromsalte \u2013 krom(III) og eventuelt krom(VI)<\/a>), farvestoffer eller pigmenter samt efterbehandlingsmidler (harpikser og opl\u00f8sningsmidler).
\nUdtrykket \u00bbl\u00e6der\u00ab henviser til det produkt, der fremstilles af dyrehud ved garvning eller impr\u00e6gnering, hvorved hudens naturlige fiberstruktur bevares. Materialer, der stammer fra planter eller petrokemiske stoffer (eller en blanding af begge) eller fra andre kilder end dyr, m\u00e5 lovm\u00e6ssigt ikke betegnes som \u00bbl\u00e6der\u00ab. <\/p>\n

Det skal bem\u00e6rkes, at den carcinogene virkning, som IARC har anerkendt, er knyttet til selve st\u00f8vet, dvs. til de faste partikler, der stammer fra den mekaniske forarbejdning af garvet l\u00e6der, og ikke til den eventuelle tilstedev\u00e6relse i dette st\u00f8v af velkendte carcinogene stoffer s\u00e5som krom(VI) (se det specifikke faktaark om krom(VI) her).<\/p>\n

Der findes i \u00f8jeblikket ingen gr\u00e6nsev\u00e6rdier for erhvervsm\u00e6ssig eksponering for l\u00e6derst\u00f8v, hverken p\u00e5 nationalt eller europ\u00e6isk plan.<\/p>\n

Sundhedsrisici, der kan opst\u00e5<\/h2>\n

Den prim\u00e6re eksponeringsvej for l\u00e6derst\u00f8v hos arbejderne er via luftvejene (ind\u00e5nding af st\u00f8v). P\u00e5 kort sigt omfatter de skadelige sundhedsm\u00e6ssige virkninger irritation af luftvejene, rhinitis, \u00f8jenirritation og hoste. P\u00e5 lang sigt kan eksponering for l\u00e6derst\u00f8v for\u00e5rsage kr\u00e6ft i \u00f8re-, n\u00e6se- og halsomr\u00e5det (bihuler, n\u00e6sehulrum) og kan forv\u00e6rre luftvejssygdomme (kronisk bronkitis).
\nKr\u00e6ft i n\u00e6sehulerne og bihulerne, der er forbundet med l\u00e6derst\u00f8v, kan i nogle EU-lande (Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien) anerkendes som erhvervskr\u00e6ft, men betingelserne for en s\u00e5dan anerkendelse varierer fra land til land.
\nLatensperioden, f\u00f8r kr\u00e6ften bryder ud, kan v\u00e6re relativt lang (mellem 10 og 40 \u00e5r). <\/p>\n

Hvad du kan g\u00f8re<\/h2>\n

L\u00e6derst\u00f8v opst\u00e5r i forbindelse med de processer, der anvendes til bearbejdning af dyrehuder (garvning, sk\u00e6ring, slibning, polering osv.), og kan derfor ikke undg\u00e5s. For at begr\u00e6nse eksponeringen for st\u00f8v skal arbejdet derfor udf\u00f8res i et lukket system, eller, hvis dette ikke er muligt, skal hver arbejdsplads v\u00e6re udstyret med kollektive beskyttelsesforanstaltninger (indkapsling af udstyr, st\u00f8vudsugningssystemer). Disse systemer skal vedligeholdes regelm\u00e6ssigt for at sikre deres effektivitet. Antallet af arbejdere, der er udsatte, skal ligeledes begr\u00e6nses. Som en sidste udvej, hvis st\u00f8vniveauerne ved visse arbejdsopgaver ikke kan reduceres v\u00e6sentligt ved hj\u00e6lp af de ovenn\u00e6vnte foranstaltninger, kan der anvendes \u00e5ndedr\u00e6tsv\u00e6rn. I dette tilf\u00e6lde skal man v\u00e6re uddannet i brugen heraf, og der skal udarbejdes og implementeres en procedure for h\u00e5ndtering af dette udstyr. Da det er p\u00e5vist, at der forekommer carcinogene stoffer p\u00e5 arbejdsfladerne, er regelm\u00e6ssig reng\u00f8ring af overfladerne og streng hygiejne (reng\u00f8ring af arbejdst\u00f8j og h\u00e6nder) afg\u00f8rende for at begr\u00e6nse genopvirvling af st\u00f8v. <\/p>\n

Kilder:<\/p>\n