Mål

Målet med denne løsning var at minimere luftforureningen for arbejderne i Københavns lufthavn i Danmark.

Målgruppe og omgivelser

Målgruppen for denne løsning bestod af arbejdere i Københavns lufthavn. Mange af disse arbejdere var bekymrede på grund af den høje forekomst af alvorlige sygdomme, herunder kræft, blandt deres kolleger. Hovedårsagen til disse sundhedsproblemer er luftforurening på arbejdspladsen, f.eks. fordi arbejderne udsættes for flyudstødning, brændstofemissioner og støvpartikler hele dagen. Flere arbejdere overvejede faktisk at holde op med at arbejde i lufthavnen. I 2008 blev det første tilfælde af kræft diagnosticeret blandt arbejderne, og antallet har været stigende siden da. Derfor steg bevidstheden om problemet, og der skulle findes en løsning på luftforureningen i Københavns Lufthavn.

Trin

1. Problemet med luftforurening i Københavns Lufthavn blev især kendt, da Arbejdsskadestyrelsen i Danmark anmeldte det første tilfælde af kræft hos en medarbejder i lufthavnen som følge af arbejdsrelateret luftforurening. I Københavns Lufthavn blev der nedsat en arbejdsgruppe, som bestod af ledere fra Københavns Lufthavn, virksomheder i lufthavnen og fagforeninger, der repræsenterede medarbejderne. Arbejdsgruppen blev koordineret af lufthavnen selv.
2. Forskere blev hyret fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet til at foretage målinger af luftforurening (2009). Desuden hyrede Fagligt Fælles Forbund (3F) en luftforureningsspecialist fra Det Økologiske Råd til at rådgive arbejdsgruppen. I en første rapport i 2010 afslørede testene en farlig høj koncentration af ultrafine partikler (UFP) i luften. De fleste af disse partikler kan kategoriseres som Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), flygtige organiske forbindelser (VOC’er), uorganiske gasser som svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOx) og partikler (PM). Et nøgleelement i disse analyser var, at især ultrafine partikler så ud til at bidrage til arbejdernes sundhedsproblemer, mens der blev lagt mindre vægt på disse partikler sammenlignet med større partikler. Ultrafine partikler kan overføres i kroppen, direkte til blodet og kan også nå hjernen. Konklusionen er, at ultrafine partikler blev identificeret som en stor og indtil da undervurderet trussel mod arbejdernes sundhed. Dette rettede arbejdsgruppens fokus mod identifikation af løsninger på luftforurening med UFP’er.
3. Arbejdsgruppen deltog i flere brainstorming-workshops for at finde frem til løsninger. Nogle løsninger blev implementeret med det samme, og andre blev udforsket og evalueret for deres effekt på forurening og sikkerhed. I alt blev der udviklet 25 projekter, som var fordelt på fire hovedområder: adfærd, ground support-udstyr, standteknologi og drift, forskning og analyse. Eksempler på disse projekter er: adfærdskampagner og flyers såsom “sluk motoren”-kampagner med fokus på køretøjer, regulering af brugen af flyenes APU’er (auxiliary power unit), diktering af taxikørsel med én motor for fly, en øget andel af grønne køretøjer med mindre udstødning, montering af partikelfiltre på maskiner og så videre. Alle eksemplerne er listet i rapporten (se vedhæftet fil).
4. Sideløbende med implementeringen af disse innovationer gennemføres et kohortestudie for at undersøge forekomsten af alvorlige sygdomme, herunder kræft, blandt arbejderne i Københavns Lufthavn. Projektet vil fortsætte med at eksistere i fremtiden.

Finansiering

Dette projekt blev finansieret af Københavns Lufthavn.

Erfaringer, der er gjort

• Det er vigtigt at etablere et udvalg i din organisation (f.eks. lufthavnen), der har fokus på UFP’er. I udvalget skal alle relevante interessenter være repræsenteret, hvis der skal ske en væsentlig ændring. De relevante interessenter i dette projekt omfattede lufthavnsledelsen, virksomheder, der opererer i lufthavnen, fagforeninger og forskere.
• Før der findes løsninger, er det vigtigt at få styr på, hvor stort problemet med luftforurening er i dit miljø. Det anbefales først at overvåge niveauet af UFP’er gennem hele sæsonen på grund af sæsonmæssige ændringer i udstyr og luftkvalitet.
• Når du udvikler en forandringsstrategi, skal du lave en plan med deadlines og specifikke og målbare mål.