Hvordan ved man, om man er udsat for kræftfremkaldende stoffer, og hvornår og hvor det sker? Nye, billige sensorer kan hjælpe med at besvare disse spørgsmål. Forskere ved TNO i Holland undersøger brugen af sensorer til forskellige skadelige stoffer som f.eks. svejserøg, støv fra hårdt træ og silica. De har for nylig udgivet en retningslinje kaldet “Sensorer til måling af partikler på arbejdspladsen.“
Sander Ruiter, en af forskerne ved TNO, forklarer, hvorfor sensorer er så godt et værktøj til at måle eksponering for stoffer: “Traditionelle målesystemer bruger filtre, der opsamler støv eller partikler i et par timer eller en hel arbejdsdag. Prøverne sendes derefter til et laboratorium for at blive analyseret, og du modtager resultaterne et par uger senere. Sensorer er nemmere at bruge og billigere, da man ikke har brug for et laboratorium. De kan også måle i realtid. Du kan f.eks. se, om der var et peak i eksponeringen kl. 11 i fem minutter. Med filtre ville man kun kende det gennemsnitlige eksponeringsniveau over hele måleperioden. Med sensorer får du resultater med det samme og kan lettere spore, hvad en arbejder lavede i det øjeblik.”
Sensorer vil helt sikkert forbedre de muligheder, vi har, f.eks. ved at gøre det muligt at implementere kontrolforanstaltninger i det øjeblik, eksponeringen sker (kaldet risikostyring i realtid). Der er dog også nogle mulige forbedringer. TNO’s forskning viser, at sensorer giver konsistente og korrekte resultater for målinger over tid, men – som alle målesystemer – har de en vis usikkerhed (se figuren nedenfor). Denne usikkerhed er forskellig for hvert stof. Sander forklarer: “I øjeblikket forsker vi i svejserøg. Vi vil gerne kende den nøjagtige usikkerhed og kalibrere sensorerne til dette stof i håb om, at de kalibrerede sensorer kan bruges til overensstemmelsestest. Lige nu kan en sensor endnu ikke bruges til mange forskellige stoffer.”
Hvis man ønsker at måle et bestemt stof nøjagtigt, kan sensoren kalibreres til det pågældende stof. “Det giver dig et personligt værktøj, som du kan bruge, når du vil, i forskellige områder af virksomheden. Det er en stor fordel i forhold til det filterbaserede system, som typisk kun bruges til ca. fem målinger om året for hele virksomheden på grund af de store analyseomkostninger. Det er meningen, at det skal repræsentere alle arbejdere, men det gør det ofte ikke.”
Retningslinjer for sensorer til måling af partikler på arbejdspladsen
TNO har udgivet en vejledning, der findes på engelsk og hollandsk, for at hjælpe arbejdshygiejnikere med at bruge billige sensorer til partikler (PM) korrekt. Vejledningen forklarer, hvad PM-sensorer kan og ikke kan, hvordan man vælger en sensor, hvordan man fortolker dataene, og hvordan man gennemfører målingerne.
