I EU skønnes omkring 2,1 millioner arbejdere at være potentielt eksponeret for hydrazin. De primære veje til potentiel menneskelig eksponering for hydrazin er indånding, indtagelse og hudkontakt. Hydrazin er klassificeret som carcinogen i kategori 1B i henhold til CLP-forordningen, hvilket betyder, at stoffet kan forårsage kræft hos mennesker. Det kan øge risikoen for lunge-, kolorektal-, næse- og leverkræft.

Hvor risici opstår

Hydrazin bruges til fremstilling af lægemidler, landbrugskemikalier, som kemisk blæsemiddel, i maling, trykfarver og organiske farvestoffer, polyurethanbelægninger og klæbemidler. Derudover har Hydrazin flere direkte anvendelser som iltfjerner, korrosionsinhibitor, reduktionsmiddel og drivmiddel. Eksponering sker overvejende på arbejdspladsen og er blevet dokumenteret i papir-, dæk-, militær- og rumfartsindustrien, hvor Hydrazin enten produceres eller håndteres, f.eks. som raketdrivmiddel og ved genopfyldning af kampfly.

Mere om stoffet

Hydrazin er en farveløs olieagtig væske ved stuetemperatur med en gennemtrængende ammoniaklignende lugt. Væsken og dampen er brandfarlig. Det er blandbart med methyl-, ethyl-, propyl- og butylalkoholer, let blandbart med kulbrinter og halogenerede kulbrinter og uopløseligt i chloroform og ether. Det bruges primært som kemisk mellemprodukt til fremstilling af landbrugskemikalier (f.eks. pesticider) og kemiske blæsemidler, polymeradditiver, polymerer, farvestoffer og aktive farmaceutiske ingredienser. Anvendelsen er kendt som korrosionsinhibitor, som flusmiddel til lodning, som vandbehandlingskemikalie og som raket- og satellitdrivmiddel.

Farer, der kan opstå

Hydrazin er kendt for at være giftigt ved hudkontakt, indånding og indtagelse. Symptomerne på akut (kortvarig) eksponering for høje niveauer af Hydrazin kan omfatte irritation af øjne, næse og hals, svimmelhed, hovedpine, kvalme, lungeødem, krampeanfald og koma hos mennesker. Akut eksponering kan også skade leveren, nyrerne og centralnervesystemet hos mennesker. Væsken er ætsende for hud og øjne og kan give dermatitis ved hudkontakt.

Langvarig eksponering kan forårsage lunge-, kolorektal-, næse- og leverkræft.

Hvad du kan gøre

Substitution er mulig til visse anvendelser, f.eks. som korrosionsbeskyttelse og iltbindende middel i varmtvands-/dampsystemer eller som flusmiddel. Der findes forskellige formuleringer som erstatning på markedet. De bedste kontrolforanstaltninger omfatter lukkede processer. Specifikke doseringspumpesystemer kan hjælpe med at undgå direkte eksponering. Desuden er lokal udsugning og generel ventilation almindelige foranstaltninger. Når disse tekniske løsninger er udtømt, er de efterfølgende arbejdsmetoder, der skal indføres, at give medarbejderne risikoinformation og -træning, sørge for øjenskyllefontæner og nødbrusere, vaske kropsdele efter endt arbejdsskift og forbyde at spise, ryge eller drikke i områder, hvor der håndteres kemikalier. Udfør løbende eksponeringsmålinger, så man ved, hvornår der skal sættes ind. Undersøg, om arbejdere rapporterer tidlige symptomer. Arbejderne skal være opmærksomme på virkningerne af eksponering.

Personlig beskyttelse bør bestå af maske, briller, uigennemtrængelige handsker og tøj. Personlig beskyttelse (PPE) bør kun bruges som en sidste udvej, efter at man har introduceret de mulige tekniske løsninger. Det er blevet rapporteret, at god praksis og brug af passende personlige værnemidler er almindelige foranstaltninger i landbruget.

Kilder: BAuA, CLP, ECHA, IARC, KOM, SCOEL, US EPA