Erhvervsmæssig biomonitorering (biologisk overvågning) er et værktøj til vurdering af eksponering for kemikalier på arbejdspladsen. EU-OSHA’s nye vejledning har til formål at hjælpe arbejdsmiljøprofessionelle og ledere med at oprette og administrere biomonitoreringsprogrammer for kemisk eksponering på arbejdspladsen og bruge resultaterne til at forbedre forebyggelsen.
Vejledningen opstiller fælles principper og forklarer rollen og brugen af vejledende værdier for biologisk overvågning og biologiske grænseværdier. Vejledningen dækker brugen af biomonitorering for eksponering for kemikalier på arbejdspladsen med henblik på eksponeringsvurdering og sundhedsovervågning, herunder i tilfælde af ulykker og kemikaliespild.
Etiske spørgsmål
Da biomonitorering involverer målinger på biologiske prøver, der er indsamlet fra enkeltpersoner, er det vigtigt, at rettighederne for den person, der leverer prøven, beskyttes. Vejledningen forklarer, hvordan man opretter et effektivt biomonitoreringsprogram på arbejdspladsen, samtidig med at man beskytter de enkelte deltageres rettigheder. Den undersøger yderligere etiske spørgsmål for at beskytte arbejdernes privatliv og rettigheder og giver information til arbejderne om, hvad de kan forvente af en sådan overvågning.
Biologisk overvågning
Der er forskellige typer af sundhedsovervågningsprocedurer, der bruges til at vurdere eksponering for farlige kemikalier, herunder interviewspørgsmål og lægeundersøgelser. Guiden giver arbejderne information om, hvad erhvervsmæssig biomonitorering kan indebære, og dækker nøgleaspekter som fordele, begrænsninger, fortolkning af resultater, ret til information, etiske spørgsmål og samtykke.
Om biologisk overvågningBiologisk eksponeringsovervågning, almindeligvis kaldet biomonitorering, er måling af et stof eller dets metabolitter (nedbrydningsprodukter) i en biologisk prøve fra en person. De mest almindelige prøvetyper er serum, blod og urin, men flere andre er blevet brugt, primært i forskning, herunder spyt, hår, sved og udåndingsluft. Prøvetypen bestemmes primært af det stof, der overvåges, men hvor der findes flere muligheder, vil indsamlingen af dem have forskellige grader af invasivitet og kan afspejle forskellige tidsrammer for eksponering. Ofte kvantificerer biomonitorering det pågældende stof i en prøve, men nogle gange er det mere hensigtsmæssigt at måle et produkt af biotransformation (metabolit eller et reaktionsprodukt med DNA eller et protein, et såkaldt additionsprodukt eller addukt). Ideelt set bør en god biomarkør afspejle den interne dosis, være følsom nok til at påvise relevante eksponeringsniveauer og være specifik for et individuelt stof (eller en gruppe af nært beslægtede stoffer). Overvågning af biologiske effekter er måling og vurdering af tidlige biologiske effekter forårsaget af optagelse af kemikalier, før der opstår helbredsforringelse hos udsatte arbejdere. Det indebærer normalt måling af biokemiske reaktioner – f.eks. måling af kolinesteraseaktivitet i plasma og erythrocytter hos arbejdere, der udsættes for organofosfor-pesticider, eller måling af stigninger i urinprotein efter udsættelse for cadmium. Disse reaktioner kan have potentielle sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte og kan opstå som følge af ikke-erhvervsmæssig eksponering. Derfor bør overvågning af biologiske effekter i en erhvervsmæssig sammenhæng altid udføres under opsyn af en arbejdsmediciner. Effektbiomarkører anvendes hovedsageligt i forskning eller kliniske vurderinger. |
