I 2015 og 2016 målte delstaten Hessen i Tyskland eksponeringen for Trichlorethylen blandt arbejdere i asfaltlaboratorier og evaluerede RMM’erne (risikohåndteringsforanstaltningerne) hos 14 hessiske virksomheder. Det viste sig, at størstedelen af virksomhederne ikke fuldt ud udnyttede de mulige tekniske og organisatoriske foranstaltninger og dermed ikke opfyldte alle krav i den tyske bekendtgørelse om farlige stoffer (GefStoffV). I 2017 blev der foretaget yderligere målinger i otte udvalgte virksomheder for at vise, hvordan god håndtering af RMM’er kan reducere eksponeringen for Trichlorethylen til mindst 1,3 mg/m³ (8 timers Tidsvægtet gennemsnit, 95. percentil).

Hvad er Trichlorethylen?

Trichlorethylen (TCE, TRI) er et farveløst, ikke-brændbart, men carcinogent halogencarbon, der i vid udstrækning bruges som et effektivt industrielt opløsningsmiddel til organiske materialer som olie, fedt og bitumen. Som rensemiddel erstattede det mindre farlige tetrachlorethylen sin strukturelle analog allerede i 1950’erne.

I Tyskland er Trichlorethylen stadig officielt påkrævet ved asfalttest. Bitumenekstraktioner udføres i såkaldte asfaltanalysatorer. Selvom disse maskiner er lukkede systemer, er der mange trin under hele proceduren fra ilægning af asfaltprøven i asfaltanalysatorens vaskekammer til genvinding af bitumen ved roterende fordampning, hvor arbejderne kan blive udsat for Trichlorethylen, især via indånding.

På grund af sin carcinogene, mutagene, nefrotoksiske og neurotoksiske natur er Trichlorethylen et meget problematisk stof, der er opført på REACH’s autorisationsliste (bilag XIV). Den nuværende tilladelse (REACH/18/9/4) giver downstream-brugere mulighed for at anvende stoffet under særlige omstændigheder som ekstraktionsmiddel i asfaltanalyser, men kun som beskrevet i leverandørens ansøgning. Denne tilladelse udløber den 21. april 2023. Indtil da skal arbejdsgivere beskytte deres arbejdere i asfaltlaboratorier mod Trichlorethylen-dampe med foranstaltninger ud over de RMM’er, der er beskrevet af ansøgeren.

Løsning

Vores publikation“Arbeitsplatzbelastungen durch Trichlorethen in der Asphaltanalytik bei Umsetzung des Stands der Technik” opsummerer de nødvendige RMM’er som vist nedenfor for effektivt at beskytte arbejdere i asfaltlaboratorier mod farerne ved Trichlorethylen.

• Drift af asfaltlaboratoriet i henhold til kravene i TRGS (teknisk regel for farlige stoffer) 526 “Laboratorier”.
• Udførelse af alle operationer og processer for Trichlorethylen i stinkskabe, som opfylder kravene i DIN EN 14175-2, eller i sammenlignelige tekniske installationer, som er blevet testet for deres effektivitet. Ud over asfaltanalysatoren og den roterende fordamper omfatter dette også bitumenvaskemaskinen og tørrekassen.
• Beholdere med frisk såvel som brugt Trichlorethylen skal opbevares i overensstemmelse med specifikationerne i TRGS 510 “Opbevaring af farlige stoffer i ikke-stationære beholdere”.
• Udførelse af hjælpearbejde med Trichlorethylen kan føre til yderligere eksponering og kan dermed øge baggrundsforureningen og er derfor ikke tilladt i henhold til disse regler.
• Hvis flere installationer betjenes i et stinkskab, skal dette stinkskab være udstyret med tilstrækkeligt med skydere, så kun en del af fronten skal åbnes for at få adgang til den relevante enhed.
• Installation, tilslutning og betjening af asfaltanalysatoren og andet udstyr skal udføres i henhold til specifikationerne i betjeningsvejledningen fra systemets producent.
• Tekniske eksperter skal udføre årlig inspektion og vedligeholdelse af asfaltanalysatoren.
• Stinkskabssystemet skal kontrolleres mindst en gang om året for funktion og effektivitet.
• For at fylde asfaltanalysatoren med frisk Trichlorethylen eller for at udtrække brugt Trichlorethylen og bitumen-Trichlorethylen-blandinger skal lager- eller affaldsbeholderne forbindes direkte til asfaltanalysatoren via en kobling, så påfyldning og udtrækning kan udføres i et lukket kredsløb.
• Når bitumen Trichlorethylen-blandingen udvindes, skal opsamlingsbeholderen (normalt en rundbundet kolbe af glas) forbindes direkte med asfaltanalysatorens udløbsventil via en tæt kobling. Dampfasen af Trichlorethylen føres via et rør enten ind i asfaltanalysatorens tank eller ind i affaldsbeholderen, hvor den ubrugte bitumen Trichlorethylen-blanding opsamles (gasfortrængningsprocedure).
• Den rundbundede kolbe, der indeholder blandingen af bitumen og Trichlorethylen, skal holdes lukket med en glasprop, også i stinkskabet.
• Trichlorethylen, der destilleres ud, når bitumen genvindes, føres tilbage til asfaltanalysatoren via centrifugen.
• Bitumenforurenet arbejdsudstyr må ikke rengøres manuelt med Trichlorethylen. En lukket bitumenvaskemaskine, der betjenes i et stinkskab, skal anvendes, når Trichlorethylen anvendes. Der findes egnede rengøringsmidler, f.eks. baseret på vegetabilske olieestere, til manuel rengøring, som dog skal udføres i stinkskabet.
• Hvis de mineralske stoffer (tilslag og filler) tørres i asfaltanalysatoren i flere kørsler efter hovedekstraktionen, kan det heller ikke udelukkes, at de stadig indeholder rester af Trichlorethylen. For at undgå eksponering for Trichlorethylen skal mineralske stoffer, der er ekstraheret i asfaltanalysatoren, forblive i stinkskabet, indtil de er afkølet. Yderligere tørring kan også foretages i en opvarmet tørreboks, som skal betjenes i samme stinkskab som udsugningssystemet.
• Arbejdsoverflader inde i stinkskabet må heller ikke rengøres med Trichlorethylen. Der findes egnede rengøringsmidler, f.eks. baseret på vegetabilske olieestere, til sådanne formål.
• Asfaltdensiteten bestemmes ved kun at bruge vand.
• Egnede kemiske beskyttelseshandsker af fluorcarbon-gummi (FKM) skal bæres ved alt arbejde, der kan resultere i dermal eksponering for Trichlorethylen.
• Til risikofri bortskaffelse af udsivende Trichlorethylen skal der anvendes egnede kemiske bindemidler, arbejdsudstyr til at optage de kemiske bindemidler og forseglede affaldsbeholdere samt passende personlig beskyttelse (f.eks. de ovennævnte kemiske beskyttelseshandsker, åndedrætsværn i form af halvmasker med et klasse A-filter (til højtkogende organiske forbindelser) eller blæserassisterede åndedrætsværn).