I 2024 udstedte Europa-Kommissionen Critical Raw Material Act (CRMA) med henblik på at etablere “en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer og ændre forordninger (EU)“. På denne liste over kritiske og strategiske råstoffer er bl.a. kobolt, nikkelforbindelser og beryllium, som er carcinogene stoffer.
Der er brug for kritiske råstoffer til den grønne og digitale omstilling samt til forsvar og rumfart. Målet med CRMA er “at forbedre vores langsigtede konkurrenceevne” og “at bevare vores åbne strategiske autonomi i et hurtigt skiftende og stadig mere udfordrende geopolitisk miljø.” Indstillingerne for 2030-benchmarks:
- Udvinding i EU: Mindst 10 % af EU’s årlige forbrug til udvinding
- Forarbejdning i EU: Mindst 40 % af EU’s årlige forbrug til forarbejdning
- Genbrug i EU: Mindst 15 % af EU’s årlige forbrug til genanvendelse
- Eksterne kilder: Ikke mere end 65 % af EU’s årlige forbrug af hver strategisk råvare på ethvert relevant forarbejdningstrin fra et enkelt tredjeland.
(kilde: faktablad om europæisk lov om kritiske råstoffer – Europa-Kommissionen)
Håndter med forsigtighed
Disse mål indebærer en fortsat håndtering og forarbejdning af carcinogene stoffer i hele livscyklussen. Nikkelforbindelser er kræftfremkaldende kategori 1A (kræftfremkaldende for mennesker), kobolt og koboltforbindelser samt beryllium og beryllium-forbindelser er kræftfremkaldende kategori 1B (sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker). Vi dækker disse stoffer i vores faktaark, fordi de samtidig er af stor relevans på europæiske arbejdspladser. Grænseværdier for Nikkelforbindelser og Beryllium og Beryllium-forbindelser er allerede fastsat, og værdien for Kobolt og Koboltforbindelser er på vej. Hvis de håndteres med passende risikoreducerende foranstaltninger i henhold til resultaterne af risikovurderingen, kan de carcinogene egenskaber kontrolleres.
Hvis disse stoffer forekommer i arbejdsmiljøet, f.eks. ved indsamling, genbrug eller forarbejdning, skal der træffes følgende foranstaltninger:
- Eksponeringen bør reduceres ved hjælp af teknisk kontrol (f.eks. brug i tætte systemer, lokal udstødningsventilation, hvor der kan forekomme emissioner).
- Brug kun støvsugning eller våd rengøring af udstyr og arbejdsoverflader (maskiner, gulv).
- Udfør løbende korrekte eksponeringsmålinger, så man ved, hvornår der skal gribes ind.
- Undersøg, om arbejderne rapporterer nogen symptomer.
- Gør løbende arbejderne opmærksomme på virkningerne af eksponering.
- Uddan arbejderne i farer, sikker arbejdspraksis og effektive hygiejneforanstaltninger.
- Suppler med personlig beskyttelse, hvis de gennemførlige kontroller ikke er tilstrækkelige til at reducere eksponeringen til under grænseværdierne.
- Det anbefales at inddrage en arbejdsmediciner.
Du kan finde mere specifik information om disse stoffer i faktabladene:
Læs mere om det:
