Fakta om 4,4-Methylen-bis (2-chloranilin) (MOCA)

Ifølge skøn fra 2017 blev det anslået, at 2 500 arbejderne potentielt var udsat for MOCA (methylenbis[2-chloroanilin]) i hele EU. Da pligten til godkendelse for stoffet i henhold til REACH-forordningen er ændret, kan det antages, at anvendelsen er faldet yderligere (ansøgninger viser < 100 arbejder). Eksponering for MOCA sker hovedsageligt gennem hudabsorption af stoffet. Stoffet har en harmoniseret klassificering som Carc. 1B (stoffer, der formodes at have et carcinogen potentiale for mennesker, hovedsageligt baseret på dyreforsøg) i henhold til CLP-forordningen.

Det sandsynlige mål for virkninger af carcinogener hos mennesker er blærens urothelium, hvilket kan føre til blærekræft.

Hvor risici opstår

Den primære sektor, hvor der forekommer eksponering, er inden for formulering og fremstilling af højtydende polyuretanprodukter, f.eks. varmstøbte polyuretanprodukter, højtydende polyuretaner specielt til tunge ruller, spændepuder og fjederblokke samt til specialfremstillede ruller. Opgaver med høj risiko for eksponering for MOCA omfatter vejning af MOCA-granulat, smeltning af MOCA, dosering af smeltet MOCA og blanding af smeltet MOCA med præpolymer. I Asien-Stillehavsområdet anvendes det også som hærdemiddel til tagdækning og træforsegling.

Mere om stoffet

Selv om ren MOCA er et farveløst krystallinsk fast stof, er de mest anvendte former (industrikvalitet) solbrune pellets eller flager. Det har en svag aminlugt, meget lav opløselighed i vand og kan eksplodere ved opvarmning.

Der gælder en EU-bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering på 0,01 mg/m³.

Farer, der kan opstå

På grund af sin håndtering optages MOCA både gennem huden og luftvejene. Hudabsorption er mulig på grund af MOCA’s lipofilicitet, relativt lille molekylestørrelse og tilstedeværelsen af reaktive amingrupper. De højeste koncentrationer måles i leveren. Det meste af det absorberede stof udskilles i løbet af få dage i urin og afføring.

Akut høj og utilsigtet eksponering kan føre til irritation og en brændende fornemmelse i huden og øjnene, kvalme og gastrointestinale og renale effekter. EU har også fastsat en “hudnotation” for MOCA, som indikerer, at dermal eksponering kan bidrage væsentligt til den samlede eksponering.

Kronisk eksponering for MOCA kan forårsage blærekræft. Latensperioden mellem eksponeringen og den MOCA-relaterede blærekræftforekomst er i gennemsnit 11,5 år og kan være helt op til 45 år.

Hvad du kan gøre

Substitution bør overvejes i anvendelser, hvor det er muligt. Hvis der ikke findes alternativer, eller MOCA kan forekomme som biprodukt, skal der foretages regelmæssige eksponeringsvurderinger, så man ved, hvornår der skal træffes foranstaltninger.

Der skal gælde strenge betingelser for brugen af MOCA i produktionen af polyuretan. Der skal især være god generel orden på alle anlæggene, og arbejderne skal tage ansvar for deres eget arbejdsområde og rengøre gulve osv. Adgangen til områder, hvor MOCA anvendes, skal begrænses til autoriseret personale, og der skal være sikkerhedsskilte, der minder arbejderne om, hvilket personligt beskyttelsesudstyr de skal bære. MOCA skal opbevares i separate lagre, som kun er tilgængelige for autoriseret personale. Brug af PPE (personligt beskyttelsesudstyr) skal gøres obligatorisk inden for semi-industriel støbning og maskinstøbning.

Arbejderne skal være opmærksomme på virkningerne af eksponering og bør uddannes regelmæssigt i de kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at arbejde sikkert med MOCA for at forhindre eksponering. De bør opfordres til at rapportere tidlige symptomer som f.eks. brændende fornemmelse i hud og øjne. Det anbefales derfor at inddrage en arbejdsmediciner.

Biomonitorering er i øjeblikket den bedste metode til at estimere den samlede eksponering for MOCA i arbejdsmiljøer. Hvis der udføres biomonitorering, skal prøveudtagningen udføres efter arbejdstid i slutningen af arbejdsugen.

Biomonitorering bør også suppleres med luftovervågning og, når det er relevant, målinger af hud- og overfladeforurening for at kontrollere eksponeringskilderne.

Sørg for, at arbejderne har passende udstyr til personlig beskyttelse, såsom beskyttelsesdragter, handsker, fodtøj, hovedbeklædning, beskyttelsesbriller med direkte udluftning og åndedrætsværn, hvis det er nødvendigt.

Referencer: RAC, IARC, ATSDR, AGS, NIOSH, COM