Omkring 3 millioner arbejdere i EU anslås at være udsat for støv fra hårdt træ. Langvarig udsættelse for støv fra hårdt træ kan forårsage kræft i næsen og bihulerne. Støv fra hårdt træ er klassificeret som gruppe 1 carcinogen af IARC, hvilket betyder, at det anses for at være en sikker årsag til kræft hos mennesker.

Hvor risici opstår

De højeste eksponeringsniveauer forekommer generelt i erhverv, der er relateret til træ- og træmøbelindustrien, såsom slibeoperatører, presseoperatører i træproduktindustrien og drejebænkeoperatører. Eksponering for træstøv kan dog forekomme i enhver af de operationer eller processer, der udgør træprodukters livscyklus, fra fældning til installation og endelig efterbehandling. Eksempler på, hvor eksponering forekommer, er under opførelse af bygninger og skibe, skovbrug og tømrerindustrien.

Mere om stoffet

Støv fra hårdt træ opstår, når maskiner eller værktøj bruges til at skære eller forme hårdt træ. Store mængder træstøv produceres f.eks. på savværker. Større støvpartikler bliver i næsen og de nasale luftveje og kan forårsage kræft i næsen. Mindre partikler kan trænge dybere ned i lungerne med mulighed for at udvikle astma, alveolitis og andre lungesygdomme. Dette meget fine støv genereres hovedsageligt under slibeopgaver eller skæring, og det er det farligste. Fint støv spredes også videre fra skæreprocessen. Mængden og typen af træstøv, der frigives, afhænger af det træ, der bearbejdes, den maskine, der bruges, og de risikohåndteringsforanstaltninger, der er installeret.

Farer, der kan opstå

Når arbejdere indånder træstøv, aflejres det i næsen, halsen og andre luftveje. Eksponering for træstøv kan forårsage luftvejssygdomme, øjenirritation, hudsygdomme og i tilfælde af langvarig eksponering kræft. En yderligere risiko ved forarbejdning af træ er, at trægenstande kan indeholde andre farlige stoffer. I fremstillingen af de fleste brædder bruges der for eksempel formaldehyd-holdige harpikser. Samtidig udsættelse for støv fra hårdt træ og formaldehyd øger risikoen for kræft i næsesvælget.

Latenstiden mellem eksponering og træstøvsrelateret næsekræft anslås til at være mindst 20 år.

Hvad du kan gøre

Eksponeringen kan reduceres ved bevidst at vælge træsorter, udstyr og arbejdsteknikker. Lokale udsugningsanlæg bør kontrolleres med jævne mellemrum. Ideelt set bør der anvendes træforarbejdningsmaskiner med integrerede udsugningssystemer. Maskinerne bør også have et forebyggende vedligeholdelsesprogram for at sikre korrekt drift i hele systemets levetid. Udfør regelmæssige eksponeringsmålinger, så man ved, hvornår og hvor der skal sættes ind. Undersøg, om arbejderne rapporterer om luftvejssymptomer, og involver en arbejdsmediciner. Den bedste løsning er at kontrollere eksponeringen gennem design og tekniske ændringer, f.eks. ved at installere et udsugningssystem med opsamlere placeret på steder, hvor der produceres støv.

Arbejdspladshygiejne som at fjerne støv fra borde og gulve er vigtigt og en afgørende organisatorisk foranstaltning. Rengøring af støv skal ske på en måde, så eksponering for og spredning af støvet forhindres ved at bruge industristøvsugere med HEPA-filtre og altid undgå tørfejning og brug af trykluft.

Gør løbende arbejderne opmærksomme på virkningerne af eksponering. Uddan desuden arbejderne i farer, sikker arbejdspraksis og effektive hygiejneforanstaltninger. Personlig beskyttelse, som f.eks. åndedrætsværn, er en kortsigtet løsning til at reducere eksponering og bør kun bruges som sidste udvej.

Kilder: IARC