Brolægger: Risici og løsninger

Som brolægger har du opgaver i forbindelse med konstruktion og vedligeholdelse af veje, fortove og andre asfalterede overflader. Selvom dit primære fokus er at sikre kvaliteten og holdbarheden af den asfalterede infrastruktur, er det vigtigt at være opmærksom på potentielle erhvervsrisici, herunder risici i forbindelse med eksponering for visse materialer og arbejdsforhold, der kan være carcinogene.

Inden for brolægning kan der forekomme eksponering for forskellige stoffer og processer, hvoraf nogle kan udgøre langsigtede sundhedsrisici. Kræftfremkaldende farer kan opstå ved eksponering for materialer som asfalt, der kan indeholde polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), som er kendt for at have kræftfremkaldende egenskaber.

Kontinuerlig indånding eller hudkontakt med disse stoffer under brolægningsarbejde kan bidrage til en øget risiko for helbredsproblemer, herunder åndedrætsproblemer og potentielle langtidsvirkninger som f.eks. udvikling af visse typer kræft. For at sikre dit og dine kollegers velbefindende er det afgørende at implementere sikkerhedsforanstaltninger og overholde bedste praksis.

Tilstrækkelig ventilation i arbejdsområderne og brug af tekniske kontrolforanstaltninger, som f.eks. vandsprøjtesystemer, kan hjælpe med at reducere luftbårne forureninger. Derudover er regelmæssig træning i sikkerhedsprocedurer og korrekt håndtering af materialer afgørende for at minimere risici. Beskyttelsesforanstaltninger for brolæggere kan omfatte brug af personlige værnemidler (PPE) som handsker, masker og korrekt tøj for at minimere direkte kontakt med asfalt og relaterede materialer.

Bemærk: CarcCheck er baseret på data indsamlet for EU. Derfor er anvendelsen af et stof måske ikke lige relevant i alle medlemslande. CarcCheck angiver, hvor et carcinogen potentielt kan være involveret eller frigivet; eksponeringspotentialet vil også variere i forskellige sektorer. Kun Risikovurderingen vil vise, om dette er tilfældet på en rigtig arbejdsplads eller i en brugersituation.

Brolægger:
Risici og løsninger

Som brolægger har du opgaver i forbindelse med konstruktion og vedligeholdelse af veje, fortove og andre asfalterede overflader. Selvom dit primære fokus er at sikre kvaliteten og holdbarheden af den asfalterede infrastruktur, er det vigtigt at være opmærksom på potentielle erhvervsrisici, herunder risici i forbindelse med eksponering for visse materialer og arbejdsforhold, der kan være carcinogene.

Inden for brolægning kan der forekomme eksponering for forskellige stoffer og processer, hvoraf nogle kan udgøre langsigtede sundhedsrisici. Kræftfremkaldende farer kan opstå ved eksponering for materialer som asfalt, der kan indeholde polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), som er kendt for at have kræftfremkaldende egenskaber.

Kontinuerlig indånding eller hudkontakt med disse stoffer under brolægningsarbejde kan bidrage til en øget risiko for helbredsproblemer, herunder åndedrætsproblemer og potentielle langtidsvirkninger som f.eks. udvikling af visse typer kræft. For at sikre dit og dine kollegers velbefindende er det afgørende at implementere sikkerhedsforanstaltninger og overholde bedste praksis.

Tilstrækkelig ventilation i arbejdsområderne og brug af tekniske kontrolforanstaltninger, som f.eks. vandsprøjtesystemer, kan hjælpe med at reducere luftbårne forureninger. Derudover er regelmæssig træning i sikkerhedsprocedurer og korrekt håndtering af materialer afgørende for at minimere risici. Beskyttelsesforanstaltninger for brolæggere kan omfatte brug af personlige værnemidler (PPE) som handsker, masker og korrekt tøj for at minimere direkte kontakt med asfalt og relaterede materialer.

Vigtig information til dine opgaver

Skæring i kunststen

Vær opmærksom på det usynlige støv ved bearbejdning af kunststen

Kunststen anvendes primært til køkkenbordplader og bordplader samt vægbeklædning i badeværelser. Det består af silica (op til 93 %) og syntetiske harpikser som bindemiddel. Arbejde med kunststen med skære- og slibeværktøj danner støv med meget høje andele af silica. Indånding af dette støv medfører betydelige sundhedsrisici. Eksponering for respirabel krystallinsk silica er forbundet med udvikling af kræft, men også med at fremkalde kroniske lungesygdomme (silicose, KOL). Derfor er det afgørende at minimere støveksponeringen så meget som muligt under al bearbejdning. Hvis det ikke i tilstrækkelig grad er muligt, er det vigtigst at forkorte den tid, støvet opholder sig på arbejdspladsen, og kun tage åndedrætsværn af, når arbejdsområdet er blevet tilstrækkeligt udluftet.

Ting, du bør vide!

Risiciene

Kunststen af kvarts eller silica består stadig af op til 93 % silica med syntetiske harpikser som bindemiddel. Enhver bearbejdning af kunststen ved skæring, boring eller slibning med værktøj danner støv af ultrafine, respirable partikler af krystallinsk silica, som er påvist at kunne forårsage lungekræft og kan fremme en hurtig udvikling af silicose. Især på byggepladser i forbindelse med renovering kan der desuden forekomme yderligere farlige stoffer, f.eks. asbestholdig fliseklæb eller asbestholdige gulv- og vægbelægninger.

Kombineret støvudsugning er nødvendig

På grund af den høje koncentration af silica i materialet kræver bearbejdning af kunststen i de fleste tilfælde en kombination af forskellige tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Den mest effektive foranstaltning er støvudsugning ved bearbejdningspunktet. Høj effektivitet i støvopsamlingen her giver direkte en lav koncentration foran næsen. Men hvis du f.eks. sliber kanter eller skærer buer eller ujævne materialer, er det ikke tilstrækkeligt, og det er obligatorisk at kombinere punktudsugningen med lokal udsugningsventilation.

Fjernelse af støv fra luften tager tid

Hvis støvpartikler ikke bindes og fjernes, vil de svæve i luften i meget lang tid. Større partikler er synlige og vil relativt hurtigt bundfælde sig som et støvlag. Finere og ultrafine partikler er ikke synlige og svæver i luften i mange timer. Hvis der ikke er tilstrækkelig luftudskiftning på arbejdspladsen, koncentreres partiklerne endda i luften. Arbejde med befugtningsteknikker danner stadig fine, små partikler, der er bundet til fine vanddråber, som svæver i luften. Disse aerosoler fordamper ved stuetemperatur ret hurtigt, og støvpartiklen forbliver svævende i arbejdsluften. Derfor skal befugtning suppleres med aerosol- og støvbinding ved maskinen samt rumventilation. Dette kan mest sandsynligt sikres på dedikerede arbejdspladser i virksomheden, som er særligt indrettet til disse opgaver.

Den største fare:

De ultrafine og usynlige partikler, der bliver hængende i arbejdspladsens luft i timevis, er problemet! De trænger dybt ned i lungerne og filtreres ikke i næsen. De kan føre til betændelse og fremkalde ændringer i lungevævet, som i sidste ende kan føre til lungekræft mange år efter indånding af de usynlige partikler.

Din arbejdsgivers pligter til at beskytte dig!

Din arbejdsgiver har ansvaret for, at du er sikker før, under og efter bearbejdning af kunststen.

  • Fare- og Risikovurdering: Din arbejdsgiver skal gennemføre og regelmæssigt opdatere Risikovurderingen for din arbejdsplads og opgave. Dette omfatter potentielle risikokilder såsom silicaindholdet i det bearbejdede kompositmateriale, utilstrækkelig opfangning af det dannede støv ved de maskiner og værktøjer, der anvendes, samt arbejdspladsforhold, der medfører begrænset generel eller naturlig ventilation.
  • Vurdering af substitution: Hvis det ikke specifikt kræves af kunden, kan din arbejdsgiver undersøge, om kompositmateriale med lavere silicaindhold (f.eks. natursten) eller silica-frit materiale kan anvendes.
  • Tekniske og organisatoriske foranstaltninger: Din arbejdsplads skal være indrettet og udstyret, så den fremmer og understøtter din sikkerhed og trivsel. Ved skæring i kunststen er det først og fremmest nødvendigt at arbejde med maskiner, der har effektiv støvopsamling, eller ved våd teknik en god aerosolbinding. Hvis opfangning af støv og aerosoler ved maskinen ikke er tilstrækkelig, skal stationære arbejdspladser desuden have lokal udsugningsventilation (LEV), og ikke-stationære arbejdspladser skal have ekstra luftfiltrering (f.eks. ved brug af undertryksenheder (NPU)). Korrekt rumventilation sikrer støvreduceret arbejde på tilstødende arbejdspladser.
  • Personlig beskyttelse: Personlig beskyttelse (PPE), som din arbejdsgiver skal stille til rådighed, omfatter øjen-, høre- og åndedrætsværn samt sikkerhedsbeklædning til støvdannende opgaver. For eksempel bør brillebrugere foretrække at bruge ‘gummi-halvmasker’ med udskiftelige filtre, da de typisk kræver få justeringer og giver mindre lækage i næseområdet efter en indledende udvælgelsesproces.
  • Kvalifikation, instruktion og motivation: Regelmæssig instruktion fra din arbejdsgiver er nødvendig for at holde dig opdateret om sikker skæring eller anden bearbejdning af kunststen. Han bør under alle omstændigheder motivere dig til konsekvent at anvende sikre arbejdsprocedurer.

Deres egne pligter til at understøtte Deres egen og Deres kollegers beskyttelse!

  • Foranstaltninger, der følger af Risikovurderingen: Du har selv mulighed for at reducere enhver risiko for dig selv og dine kolleger ved bearbejdning af kunststen ved nøje at følge de regler og standarder, som du er blevet instrueret i, og som desuden er fastlagt i driftsinstruktionerne.
  • Støvudsugning er den vigtigste tekniske foranstaltning: Du bruger maskiner eller værktøj, der fjerner støv ved kilden, uanset om opgaven kun er kortvarig. Du bruger arbejdspladsens ventilation og sørger for, at ventilationen ikke unødigt blokeres. Husk, at det er bedst at bearbejde materialet med ventilerede maskiner på værkstedet og så vidt muligt undgå bearbejdningsopgaver på stedet (for eksempel i køkkenet eller badeværelset).
  • Kontrollér og brug PPE: Du bruger din sikkerhedsbeklædning samt øjen-, høre- og åndedrætsværn som tilsigtet og kontrollerer før hver brug af udstyret, om det fungerer fuldt ud.
  • Identificér risici tidligt og handl forebyggende: Du reagerer straks, når du opdager, at noget ikke fungerer korrekt, f.eks. hvis udsugningen mangler eller er utilstrækkelig.

Det vigtigste budskab

Eksponering for kvartsstøv udgør en alvorlig sundhedsrisiko ved bearbejdning af kunststen. Dette farlige fine støv bliver i luften i timevis efter arbejdet er afsluttet, medmindre der er effektiv støvopsamling ved bearbejdningsudstyret og korrekt ventilation af arbejdsområdet. Brug om muligt et udsugningssystem direkte ved kilden. Det er den mest effektive måde at sikre, at så lidt støv som muligt når ned i dine lunger. Sprøjtetågen, der dannes ved våd bearbejdning, indeholder også støv, som kan trænge ned i dine lunger. Arbejd altid i godt ventilerede områder, eller brug ventilations-/luftfiltreringsudstyr. Og endelig: Brug altid det krævede personlige værnemiddel. Pas på dit helbred – byg en fremtid for dig selv!

loading

Bemærk: CarcCheck er baseret på data indsamlet for EU. Derfor er anvendelsen af et stof måske ikke lige relevant i alle medlemslande. CarcCheck angiver, hvor et carcinogen potentielt kan være involveret eller frigivet; eksponeringspotentialet vil også variere i forskellige sektorer. Kun Risikovurderingen vil vise, om dette er tilfældet på en rigtig arbejdsplads eller i en brugersituation.

Hvilke(t) carcinogen(er) er til stede?

Følgende (procesgenererede) carcinogener i dit erhverv kan udgøre en potentiel risiko for dit helbred.

Kan carcinogenet/carcinogenerne eller processen/processerne erstattes?

Substitution er den første og bedste forebyggende foranstaltning for at undgå eksponering for carcinogener. Følgende stoffer eller processer betragtes som sikrere alternativer til disse carcinogener eller repræsenterer et mindre eksponeringspotentiale.

Er der tekniske forebyggelsesforanstaltninger på plads?

Tekniske foranstaltninger skal anvendes først, når substitution ikke er mulig. Den første tekniske foranstaltning, der vælges, er brugen af et lukket, indkapslet system. Der findes forskellige muligheder og tekniske løsninger, som kan være egnede til at reducere eksponeringen til et så lavt niveau som teknisk muligt. Disse risikoreduktionsforanstaltninger er forskellige i deres effektivitet og skal vurderes individuelt for dit arbejdsmiljø.

Desuden giver den følgende liste dig generelle eller teknisk målrettede løsninger fra andre inden for dit erhverv.

Er der organisatoriske forebyggelsesforanstaltninger på plads?

Organisatoriske foranstaltninger kan understøtte din strategi for reduktion af eksponering. Organisatoriske foranstaltninger må kun anvendes, når substitution ikke er mulig, og alle tekniske foranstaltninger er udtømt. Der findes forskellige organisatoriske foranstaltninger, som kan være egnede til at reducere eksponeringen. Disse risikoreducerende foranstaltninger er forskellige i deres effektivitet og skal vurderes individuelt for dit arbejdsmiljø.
Desuden giver følgende liste dig generelle eller organisatorisk målrettede løsninger, som andre inden for dit erhverv/din branche tilbyder.
loading

Er der grænseværdier på plads?

Grænseværdier for carcinogener er et middel til at vurdere eksponeringssituationen og til at vurdere, om minimumskravene er opfyldt, eller om der skal anvendes yderligere strategier for risikoreduktion. Linkene ovenfor kan understøtte vurderingen af, om tekniske og organisatoriske foranstaltninger er blevet tilstrækkeligt udtømt for at minimere eksponeringen. Vær opmærksom på, at du også kan vurdere intern eksponering ved biomonitorering.

Uanset om der findes en europæisk grænseværdi eller ej, er det obligatorisk at minimere eksponeringen for carcinogener til så lavt et niveau som teknisk muligt. Se din nationale lovgivning for, hvordan du overholder pligterne til minimering.

Som Brolægger kan følgende (procesgenererede) carcinogener udgøre en potentiel risiko for dit helbred, og følgende EU-grænseværdier gælder.

Er eksponeringen bestemt?

Hvis du kommer til den konklusion, at eksponering er sandsynlig, er der flere muligheder for at vurdere din eksponeringssituation.

Beskrivelser fra arbejdsmiljøforebyggende organisationer eller forsikringer, i praksis godkendte kontrolvejledningsblade, REACH-eksponeringsscenarier eller eksponeringsmodellering er yderligere og egnede kilder, der hjælper med at vurdere eksponeringssituationen, også ved at sammenligne arbejdssituationer. Dette skal dokumenteres i Risikovurderingen. Hvis disse metoder endelig ikke muliggør en entydig eksponeringsvurdering, kan der foretages eksponeringsmålinger med hjælp fra din relevante forsikringsorganisation eller en ekstern virksomhed.

Desuden kan du tjekke de kilder til eksponeringsdata, der er samlet her.

Er der personlig beskyttelse til rådighed?

Vær opmærksom på, at Personlig beskyttelse-udstyr (PPE) bør anvendes først efter, at tekniske og organisatoriske foranstaltninger er blevet anvendt for at reducere eksponeringen så meget som muligt.

Derudover er der strenge regler for brugen af PPE. For åndedrætsværn (RPE) skal filterklassen passe til formålet, maskens størrelse skal passe til den enkelte arbejder, maksimal bæretid skal fastlægges, og arbejdere skal oplæres i korrekt på- og afmontering af RPE.

For dermalt beskyttelsesudstyr skal egnet handskemateriale og -størrelse vurderes. Typisk er der meget sjældne situationer ved håndtering af carcinogener, hvor PPE ikke er nødvendigt for at opfylde pligterne til minimering. Når du beslutter dig for ikke at bruge PPE, skal dette dokumenteres grundigt.

Desuden giver den følgende liste dig løsninger, som andre har leveret:

Yderligere pligter og yderligere nyttige foranstaltninger

Sikring af dine medarbejderes trivsel er desuden garanteret gennem visse pligter, der er fastlagt i direktivet om carcinogener, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer (CMRD). Derudover har andre foranstaltninger en positiv indvirkning på arbejdssikkerheden og arbejderes sundhed ved at øge bevidstheden hos alle involverede aktører.

Følgende liste giver støtte til disse vigtige aspekter. Nationale krav kan dog afvige fra direktivet, og derfor bedes du rådføre dig med dine nationale myndigheder om lovkrav for farlige stoffer:

  • Det er obligatorisk at gennemføre en Risikovurdering.
  • Det er obligatorisk at instruere og oplære, før arbejdere påbegynder en opgave.
  • Dokumentation af opgaver, der involverer carcinogener, er obligatorisk.
  • Det er obligatorisk at tilbyde medicinsk overvågning.
  • Det anses for at være en stor hjælp at organisere kemikalierne i en stoffortegnelse.
  • At få “ekstern ekspertise” fra arbejdsmedicinere eller sikkerhedseksperter anses for at være meget nyttigt.
Læs mere om det

Dit velbefindende garanteres yderligere af visse pligter for din arbejdsgiver, der er fastlagt i direktivet om carcinogener, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer (CMRD). Det er dog også vigtigt, at du handler i overensstemmelse med f.eks. arbejdspladsens instruktioner.

  • Det er obligatorisk for din arbejdsgiver at gennemføre en Risikovurdering, og den tjener til at identificere alle potentielle sundhedsrisici og iværksætte modforanstaltninger for at forebygge eller reducere disse risici.
  • Du skal instrueres og trænes, før du går i gang med en opgave. Gentagelse af træning og tilpasning af driftsinstruktioner hjælper dig med at være opmærksom på risiciene.
  • Hvis du nogensinde oplever helbredsproblemer, der kan være arbejdsrelaterede, selv efter at du har skiftet virksomhed eller er gået på pension, vil dokumentationspligten for opgaver, der involverer carcinogener, sikre, at du får anerkendelse af en erhvervssygdom.
  • At tilbyde dig helbredsovervågning er din arbejdsgivers pligt og tjener til at informere dig om potentielle sundhedsrisici relateret til din opgave.
  • Vær opmærksom på, at samarbejde med din arbejdsgiver også er din pligt. Protokoller for arbejdsplads- og personlig hygiejne (for eksempel: tag ikke arbejdstøj med hjem) er en nøglefaktor for at sikre dit helbred og din families og bør følges til enhver tid.
Læs mere om det
Involverede opgaver
Relevans

Involverede carcinogener

Involveret(e) sektor(er)

Anlæg af veje og jernbaner, Tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten
Indholdsfortegnelse
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at blive en del af vores fællesskab. Eller følg os på LinkedIn og deltag i samtalen!