Fakta om Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er)

Det anslås, at op til 1,3 millioner arbejder i EU udsættes for polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er). PAH’er er klassificeret som carcinogener i gruppe 1 af IARC, hvilket betyder, at de betragtes som en direkte årsag til kræft.

Mange PAH’er er klassificeret som carcinogener i kategori 1A eller 1B i henhold til CLP-forordningen, hvilket betyder, at stofferne med sikkerhed forårsager kræft eller kan forårsage kræft hos mennesker. PAH’er kan indtages, indåndes eller i visse tilfælde trænge ind gennem huden. Langvarig eksponering kan forårsage lunge- og hudkræft.

Hvor risici opstår

Arbejdere i brancher eller erhverv, der anvender eller fremstiller kul eller kulprodukter, er mest udsat for eksponering for PAH. Det drejer sig blandt andet om asfaltarbejdere, arbejdere i kulgasindustrien, fiskere (kulteer på fiskenet), arbejdere i grafitelektrodeindustrien, mekanikere (bil- og dieselmotorer), vejarbejdere (belægning) samt arbejdere i dæk- og gummiindustrien. Desuden er brandmandsarbejde, affaldsforbrænding, røgerier, madlavning, krematorier, skorstensfejning, træbeskyttelse og jordrensning forbundet med utilsigtet dannelse af PAH’er.

Mere om stoffet

PAH’er er en klasse af mange kemikalier, der forekommer naturligt i kul, råolie og benzin. De dannes også gennem højtemperaturprocesser, der er resultatet af ufuldstændig forbrænding eller pyrolyse af organiske materialer som kul, olie, gas, træ, affald og tobak. PAH’er fra disse kilder kan binde sig til eller danne små partikler i luften. Tilberedning ved høj temperatur danner PAH’er i kød og andre fødevarer. Cigaretrøg indeholder mange PAH’er.

Farer, der kan opstå

PAH’er har lav akut toksicitet. Akutte virkninger, der tilskrives eksponering for PAH’er, skyldes sandsynligvis andre stoffer. Langvarig erhvervsmæssig eksponering for PAH’er kan påvirke flere systemer i kroppen. Det kan påvirke åndedrætssystemet (nedsat lungefunktion, brystsmerter, irritation af luftvejene og lungekræft), mave-tarmsystemet (herunder mave-tarmkræft), huden (forbrændinger og vorter på soleksponerede områder, der kan udvikle sig til kræft) og øjnene (øjenirritation). Det kan også være årsag til andre former for kræft som leukæmi, lever- og blærekræft.

Latenstiden mellem eksponering og PAH-relateret kræft varierer fra 5 til 20 år, afhængigt af de forskellige kræfttyper.

Hvad du kan gøre

Den bedste løsning er at kontrollere eksponeringen ved eliminering eller substitution. Men da PAH’er stammer fra forbrændingsprocesser, er det ikke let at fjerne eller erstatte dette stof. Røgen bør minimeres så tæt på kilden som muligt ved at omlægge arbejdet og genoverveje de anvendte teknikker og materialer, f.eks. en udsuget svejsebrænder. Hvis det ikke virker, skal emissionen kontrolleres i nærheden af kilden, f.eks. ved hjælp af lokale udsugningssystemer. Udfør regelmæssigt repræsentative eksponeringsmålinger, så man ved, hvornår og hvor der skal træffes yderligere risikoreducerende foranstaltninger.

Sørg for, at arbejderne løbende er opmærksomme på virkningerne af eksponering, og opfordr dem til at indberette tidlige symptomer. Personlig beskyttelse bør kun anvendes som en sidste udvej, efter at de mulige tekniske løsninger er udtømt. Hvis det anvendes, skal man sikre sig, at det rigtige udstyr til personlig beskyttelse er til rådighed. For PAH’er er det også muligt at overvåge kropsbelastningen ved at udføre biomonitorering, hvis det er relevant i henhold til national lovgivning.

Referencer: CDC, IARC, IA-undersøgelsesrapport