Alene i gummiindustrien er der mere end 350 000 arbejderne i EU; derudover anslås det, at ca. 260 000 arbejderne udsættes for metalbearbejdningsvæsker og korrosionshæmmere. Nitrosaminer fremstilles typisk ikke bevidst, men dannes normalt af sekundære aminer og nitroseringsmidler under visse reaktionsbetingelser. Typiske arbejdspladser, hvor Nitrosaminer kan forekomme, er i gummi-, læder-, metalarbejders- og kemikalieindustrien. Indånding og hudeksponering er de vigtigste eksponeringsveje for Nitrosaminer. Mange Nitrosaminer er klassificeret i henhold til CLP som carcinogene i kategori 1A, 1B eller 2. Epidemiologiske data tyder på, at eksponering for Nitrosaminer både i arbejdsmiljøet og i den generelle befolkning kan være forbundet med en risiko for forskellige former for kræft.
Hvor risici opstår
Eksponering for N-nitrosaminer kan forekomme i gummiindustrien under opgaver som vejning, blanding, forarbejdning af halvfabrikata, vulkanisering og efterbehandling. Gummiprodukter kan også være potentielle kilder til nitrosaminer. Der er rapporteret om eksponering i metalindustrien, hvis metalbearbejdningsvæsker indeholder høje nitrat-/nitritniveauer. Typiske opgaver er vedligeholdelse og servicering af maskiner, manuel håndtering af værktøjsmaskiner med tæt tilstedeværelse af en operatør og sandsynligheden for sprøjtning, stænk eller fordampning af metalbearbejdningsvæsker og blandinger under drift. Det vides dog ikke, om disse betingelser længere gælder i Europa. Produktion og brug af aminer i den kemiske industri samt dekanterings- og påfyldningsoperationer af aminer og deres brug i yderligere kemiske processer, f.eks. belægninger ved koagulationsprocessen, produktion af polyacrylonitrilfibre, er arbejdspladser, hvor N-nitrosaminer kan forekomme. Tidligere kunne man også finde andre berørte arbejdspladser i læderindustrien, i elektronikindustrien og i støberier.
Mere om stoffet
N-nitrosaminer hverken produceres eller bruges. N-nitrosaminer dannes normalt af sekundære aminer i kontakt med andre nitrogenholdige forbindelser og nitroserende stoffer. Nitroserende stoffer er salpetersyre og salte heraf, nitritter, nitrogenoxider fra motorudstødning eller organiske nitro- og nitrosoforbindelser. Sekundære aminer kan være til stede i kemiske tilsætningsstoffer eller som ingredienser i brugsklare produkter. Kendte sekundære aminer med potentiale til at danne N-nitrosaminer er f.eks. diethylamin, diethanolamin, diethylpropylamin, morpholin og pyrrolidin. Sekundære aminer kan også dannes fra andre nitrogenholdige forbindelser i relevante mængder, f.eks. ved hydrolyse, termisk eller biogen nedbrydning. Typiske sekundære aminer kan også findes blandt korrosionsinhibitorer, vulkaniseringsacceleratorer, opløsningsmidler og vandblandbare eller vandblandede kølesmøremidler som f.eks. væsker til metalbearbejdning.
Farer, der kan opstå
Eksponering for Nitrosaminer er blevet sat i forbindelse med en lang række kræfttyper, f.eks. udvikling af kræft i blære, mave, spiserør, prostata, bugspytkirtel og leverleukæmi og myelomatose.
Latenstiden mellem eksponering og udvikling af kræft er blevet anslået til 15 år.
Hvad du kan gøre
Først og fremmest skal man fjerne og forebygge risiciene. Erstat sekundære aminer med egnede erstatningsstoffer til den specifikke anvendelse, f.eks. primære eller tertiære aminer og alkanolaminer. Der kendes nogle få sekundære aminer, som ikke danner carcinogene N-nitrosaminer, f.eks. dicyclohexylamin. Der findes forskellige alternative kemiske systemer til anvendelser af sekundære aminer, f.eks. i gummiindustrien. For at reducere risikoen for dannelse af Nitrosaminer skal nitroserende midler eller forstadier som nitrit holdes væk, og koncentrationen af sekundære aminer skal holdes lav. Anvend om nødvendigt hæmmere for dannelse af Nitrosaminer, såsom ascorbinsyre, sulfamater, p-aminobenzoesyre, alfa-tocopherol, primære aminer og primære alkanolaminer. Kontroller eller overvåg den maksimale koncentration af sekundære aminer, nitroserende midler eller pH-værdien i produkter. Overhold nationale anvendelsesbegrænsninger, hvis sådanne findes. Hvis substitution ikke er mulig, skal der gennemføres regelmæssige eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger er effektive, eller om der skal træffes yderligere foranstaltninger. Tekniske beskyttelsesforanstaltninger såsom lukkede systemer eller udsugning af procesrelaterede Nitrosaminer er alternativet, hvis substitution ikke er mulig. Sørg for, at arbejderne løbende gøres opmærksom på virkningerne af eksponering. Desuden skal arbejderne undervises i risici, sikre arbejdsmetoder og effektive hygiejneforanstaltninger. Sørg for, at arbejderne har adgang til passende personlig beskyttelse, såsom beskyttelsestøj og handsker, hvis det er nødvendigt. Personlig beskyttelse bør kun anvendes som en sidste udvej, efter at de mulige tekniske løsninger er blevet fremlagt.
Referencer: AGS, ECHA, FIOH, DGUV, HSE, BAuA, Statista