Omkring 10.000 til 33.000 arbejdere i EU udsættes for akrylonitril på deres arbejdsplads. Indånding betragtes som den primære eksponeringsvej, selvom arbejdere også kan blive eksponeret ved hudkontakt, da akrylonitril let kan trænge igennem huden.

Akrylonitril er klassificeret som carcinogen kategori 1B (i henhold til CLP-forordningen), hvilket betyder, at det formodes at have carcinogent potentiale for mennesker, baseret på dokumentation fra dyr. Eksponering for akrylonitril kan forårsage lungekræft, og der er tegn på, at akrylonitril kan forårsage blærekræft.

Hvor risici opstår

Den primære anvendelse af akrylonitril er som råmateriale til fremstilling af tekstilfibre af akryl og modakryl. Andre vigtige anvendelser omfatter fremstilling af kemikalier, gummiprodukter og plastprodukter; akrylonitril og styren bruges også sammen i produktionen af styren-akrylonitril (SAN) og akrylonitril-butadien-styren (ABS)-harpikser.

Mere om stoffet

Ved normal temperatur og tryk er akrylonitril en klar, farveløs væske, der har en stikkende lugt. Små mængder akrylonitril frigives under forbrænding af plantemateriale som biomasse, træ og tobak. Akrylonitril bruges i vid udstrækning i fly-, forsvars-, rumfarts- og bilindustrien.

Farer, der kan opstå

Når det indåndes eller absorberes via hudkontakt, er det primære mål for toksicitet centralnervesystemet.

Akrylonitril kan også lokalt irritere hud, øjne og luftveje og give hudsensibilisering. En del af denne toksicitet skyldes metabolismen af akrylonitril til cyanid.

Ved højere eksponeringsniveauer er Akrylonitril også forbundet med andre virkninger som svaghed i lemmerne, besværet vejrtrækning, svimmelhed, nedsat dømmekraft, cyanose og kvalme til kollaps, uregelmæssig vejrtrækning og kramper, afhængigt af dosis og varighed af eksponeringen.

Akut indåndingseksponering for flydende eller dampformede akrylonitriler (ofte som følge af utilsigtet udslip) er blevet forbundet med en række virkninger, herunder irritation af slimhinderne i næse, øjne og øvre luftveje.

Med hensyn til latenstiden mellem eksponering og Akrylonitril-relateret hjernekræft er der tale om en latenstid på 30 år.

Hvad du kan gøre

På arbejdspladsen er den mest effektive måde at forhindre eksponering på at erstatte akrylonitril, f.eks. kan det ved fremstilling af ABS erstattes af methacrylonitril (2-methyl-2-propen-nitril). Hvis substitution af akrylonitril ikke er mulig, og brug af akrylonitril ikke kan undgås, skal der træffes foranstaltninger til at reducere eksponeringen.

Den mest effektive måde at undgå eksponering for akrylonitril på er at udvikle og bruge lukkede systemer. Hvor dette ikke er muligt, skal tekniske foranstaltninger såsom effektiv lokal udsugning suppleret med god ventilation af arbejdspladsen samt kontrol af deres effektivitet implementeres for at sikre, at eksponeringen minimeres så meget som teknisk muligt.

Gennemfør regelmæssige eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om dine beskyttelsesforanstaltninger er effektive, eller om der skal træffes yderligere foranstaltninger. Arbejderne skal være opmærksomme på virkningerne af eksponering og bør uddannes regelmæssigt i de kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at arbejde sikkert med Akrylonitril for at forhindre eksponering. Det anbefales at inddrage en arbejdsmediciner.

Sørg for, at arbejderne har tilstrækkelig personlig beskyttelse, f.eks. beskyttelsestøj og handsker, hvis det er nødvendigt. Personlig beskyttelse bør ikke bruges som den eneste forebyggende foranstaltning. Så mange af de ovennævnte tekniske og organisatoriske foranstaltninger som muligt skal være gennemført på forhånd. Sørg for, at der bruges den rigtige personlige beskyttelse, f.eks. øjen- og ansigtsbeskyttelse, handsker, beskyttelsestøj og åndedrætsværn. Derudover skal der ved valg af udstyr tages hensyn til anatomien hos de arbejdere, der skal bruge det, og i tilfælde af åndedrætsværn baseret på ansigtstilpasning anbefales det stærkt, at der udføres en tilpasningstest på hver person. Derudover skal alle arbejdere instrueres i at vaske deres hænder ordentligt, før de holder pause eller går ind i et andet område, og i at vaske sig selv og skifte tøj ved slutningen af hvert skift.

Personlig beskyttelse bør kun bruges som en sidste udvej og kun overvejes midlertidigt, efter at de mulige tekniske løsninger er udtømt. Arbejderne bør modtage den nødvendige uddannelse og information om korrekt brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler.

Referencer:, CLP, IARC, konsekvensanalyse, RAC