Alene i gummiindustrien er mere end 350.000 arbejdere beskæftiget i EU; derudover anslås det, at omkring 260.000 arbejdere er udsat for metalbearbejdningsvæsker og korrosionsinhibitorer. N-nitrosaminer produceres typisk ikke med vilje, men dannes normalt ud fra sekundære aminer og nitroseringsmidler under visse reaktionsbetingelser. Typiske arbejdspladser, hvor N-nitrosaminer kan forekomme, er i gummi-, læder-, metalarbejdere og den kemiske industri. Indånding og hudeksponering er de vigtigste eksponeringsveje for nitrosaminer. Mange N-nitrosaminer er klassificeret i henhold til CLP som carcinogen kategori 1A, 1B eller 2. Epidemiologiske data indikerer, at eksponering for nitrosaminer både i arbejdsmiljøer og i befolkningen generelt kan være forbundet med en kræftrisiko af forskellige typer.
Hvor risici opstår
Eksponering for N-nitrosaminer kan forekomme i gummiindustrien under opgaver som vejning, blanding, forarbejdning af halvfabrikata, vulkanisering og efterbehandling. Gummiprodukter kan også være potentielle kilder til nitrosaminer. Der er rapporteret om eksponering i metalindustrien, hvis metalbearbejdningsvæsker indeholder høje nitrat-/nitritniveauer. Typiske opgaver er vedligeholdelse og servicering af maskiner, manuel håndtering af værktøjsmaskiner med tæt tilstedeværelse af en operatør og sandsynligheden for sprøjtning, stænk eller fordampning af metalbearbejdningsvæsker og blandinger under drift. Det vides dog ikke, om disse betingelser længere gælder i Europa. Produktion og brug af aminer i den kemiske industri samt dekanterings- og påfyldningsoperationer af aminer og deres brug i yderligere kemiske processer, f.eks. belægninger ved koagulationsprocessen, produktion af polyacrylonitrilfibre, er arbejdspladser, hvor N-nitrosaminer kan forekomme. Tidligere kunne man også finde andre berørte arbejdspladser i læderindustrien, i elektronikindustrien og i støberier.
Mere om stoffet
N-nitrosaminer hverken produceres eller bruges. N-nitrosaminer dannes normalt af sekundære aminer i kontakt med andre nitrogenholdige forbindelser og nitroserende stoffer. Nitroserende stoffer er salpetersyre og salte heraf, nitritter, nitrogenoxider fra motorudstødning eller organiske nitro- og nitrosoforbindelser. Sekundære aminer kan være til stede i kemiske tilsætningsstoffer eller som ingredienser i brugsklare produkter. Kendte sekundære aminer med potentiale til at danne N-nitrosaminer er f.eks. diethylamin, diethanolamin, diethylpropylamin, morpholin og pyrrolidin. Sekundære aminer kan også dannes fra andre nitrogenholdige forbindelser i relevante mængder, f.eks. ved hydrolyse, termisk eller biogen nedbrydning. Typiske sekundære aminer kan også findes blandt korrosionsinhibitorer, vulkaniseringsacceleratorer, opløsningsmidler og vandblandbare eller vandblandede kølesmøremidler som f.eks. væsker til metalbearbejdning.
Farer, der kan opstå
Eksponering for Nitrosaminer er blevet sat i forbindelse med en lang række kræfttyper, f.eks. udvikling af kræft i blære, mave, spiserør, prostata, bugspytkirtel og leverleukæmi og myelomatose.
Latenstiden mellem eksponering og udvikling af kræft er blevet anslået til 15 år.
Hvad du kan gøre
I første omgang er foranstaltningerne eliminering og forebyggelse af risici. Udskift sekundære aminer med egnede erstatninger til din specifikke anvendelse, f.eks. primære eller tertiære aminer og alkanolaminer. Der kendes nogle få sekundære aminer, som ikke danner carcinogene N-nitrosaminer, f.eks. dicyclohexylamin. Der findes forskellige alternative kemiske systemer til anvendelse af sekundære aminer, f.eks. i gummiindustrien. For at reducere risikoen for dannelse af N-nitrosaminer skal man holde nitroseringsmidler eller forstadier som nitrit væk og koncentrationen af sekundære aminer lav. Anvend om nødvendigt inhibitorer for N-nitrosamindannelse, såsom ascorbinsyre, sulfamater, p-aminobenzoesyre, alfa-tocopherol, primære aminer og primære alkanolaminer. Kontrollér eller overvåg den maksimale koncentration af sekundære aminer, nitroserende stoffer eller pH-værdien i produkterne. Overhold nationale anvendelsesbegrænsninger, hvis de findes. Hvis substitution ikke er mulig, skal du gennemføre regelmæssige eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om dine beskyttelsesforanstaltninger er effektive, eller om der skal træffes yderligere foranstaltninger. Tekniske beskyttelsesforanstaltninger som lukkede systemer eller udstødning af procesrelaterede N-nitrosaminer er alternativet, hvis substitution ikke er mulig. Gør løbende arbejderne opmærksomme på virkningerne af eksponering. Uddan desuden arbejderne i farer, sikker arbejdspraksis og effektive hygiejneforanstaltninger. Sørg for, at arbejderne har tilstrækkelig personlig beskyttelse, f.eks. beskyttelsestøj og handsker, hvis det er nødvendigt. Personlig beskyttelse bør kun bruges som en sidste udvej, efter at de mulige tekniske løsninger er blevet præsenteret.
Referencer: AGS, ECHA, FIOH, DGUV, HSE, BAuA, Statista