Det anslås, at 1,2 millioner fuldtidsarbejdere er involveret i svejsning og relaterede aktiviteter i hele EU. Røg og støv, der dannes under svejseprocessen, kan potentielt indeholde carcinogene forbindelser af Chrom VI, nikkel og kobolt og andre farlige stoffer.

Svejserøg er blevet klassificeret som carcinogen for mennesker (gruppe 1) af IARC. Arbejde som svejser skønnes at være forbundet med en betydelig stigning i risikoen for lungekræft, som kan skyldes indånding af støv og røg fra svejsning af metaller.

Hvor risici opstår

Svejserøg dannes, når metaller opvarmes over deres kogepunkt (fordampes), og deres dampe hurtigt kondenserer til meget fine partikler (faste partikler eller støv). De vigtigste metaller, der bruges i Europa, er stål (ulegeret og lav- og mellemlegeret), rustfrit stål (støbejern og nikkelbaseret) samt aluminium og aluminiumlegeringer.

Gassvejsning, lysbuesvejsning, strålesvejsning, blødlodning, hårdlodning, lodning, termisk skæring eller mejsling, flammeretning og termisk sprøjtning er de mest relevante svejseprocesser, hvor der kan dannes carcinogent støv og røg.
Eksponering for svejserøg forekommer i flere sektorer som f.eks. skibsbygning, bil- og maskinteknik, bygge- og anlægsvirksomhed (f.eks. broer, trapper, altaner), Blikkenslagerarbejde, transport og inden for telekommunikation. De beskæftigede er hovedsageligt svejsere, flammeskærere og metalarbejdere og de arbejdere, der arbejder tæt på.

Mere om stoffet

Den type svejseproces, der anvendes, vil påvirke arten og omfanget af de farlige stoffer, der produceres i støv og røg. Røgen fra svejse- og varmeskæringsprocesser er en varierende blanding af farlige stoffer, som kan indåndes. Svejserøgens sammensætning afhænger af grund- og tilsatsmaterialet og svejseteknikken. De svejseteknikker, der har de højeste emissionsrater, er lasersvejsning med tilsatsmaterialer, MIG (massiv tråd, nikkel, nikkelbaserede legeringer), MAG (massiv tråd og flux-cored med og uden beskyttelsesgas), laserskæring, autogen flammeskæring, plasmaskæring, lysbuesprøjtning og flammesprøjtning. Potentielt frigjorte carcinogener under svejseprocesser er forbindelser af beryllium, cadmium, Chrom VI, kobolt og nikkel.

Farer, der kan opstå

Akut udsættelse for svejserøg og -gasser kan resultere i irritation af øjne, næse og hals, svimmelhed og kvalme samt metalrøgfeber. Langvarig udsættelse for svejserøg kan forårsage lungeskader og forskellige former for kræft, herunder lunge-, strube- og urinvejskræft. De vigtigste ikke-kræftsygdomme er akutte eller kroniske effekter i luftvejene som KOL, erhvervsastma og svejserlunge. UV-lys, der udsendes under svejsning, kan dog også forårsage øjenmelanom. Røg, der frigives under svejsning af blødt stål (og tilstedeværelsen af mangan i stålet), kan føre til neurologiske symptomer, der ligner Parkinsons sygdom. Disse symptomer omfatter tale- og balanceforstyrrelser.

Hvad du kan gøre

Det nøjagtige risikoniveau fra svejserøg afhænger af tre faktorer: hvor giftig røgen er, hvor koncentreret den er, og hvor længe du indånder den. Kan røgen elimineres ved at skifte til en kold proces (f.eks. guillotine), eller kan der bruges andre forbrugsmaterialer (renere svejsetråde)? Hvis ikke, er den bedste løsning at minimere røgen ved at redesigne arbejdet og genoverveje de anvendte teknikker og materialer, f.eks. den udsugede svejsebrænder. For det andet kan løsningen være at installere effektive generelle og lokale ventilationssystemer (LEV) og at placere sig korrekt (stå i modvind). Hvis der ikke er tilstrækkelig kontrol fra LEV, eller hvis det ikke er praktisk muligt at sørge for LEV, skal arbejderne bruge passende åndedrætsværn (RPE). Til arbejde i op til en time anbefales en FFP3 engangsmaske eller halvmaske med P3-filter. Ved længerevarende arbejde skal der anvendes batteridrevet luftforsynet beskyttelsesudstyr med en minimumsbeskyttelsesfaktor på 20 (APF20). Sørg for, at RPE’en testes, så den passer til ansigtet. Ved svejsning udendørs fungerer LEV ikke, så arbejderne skal bruge passende RPE til at kontrollere eksponeringen. Svejsere bør forstå farerne ved de materialer, de arbejder med. Undersøgelse, hvis arbejdere rapporterer tidlige symptomer, er tilrådeligt.

Referencer: Undersøgelsesrapport om konsekvensanalyse, ECHA-undersøgelsesrapport, EU-OSHA, HSE, IARC