På trods af omfattende love og regler, der har til formål at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme, bliver arbejderne fortsat syge som følge af udsættelse for farlige stoffer. En af forklaringerne er, at der ofte mangler information om et farligt stof eller om den type arbejde, der kan forårsage sygdom. Som følge heraf erkendes sammenhængen mellem sygdom og arbejde ofte først, når en person er blevet syg: en reaktiv tilgang, der kaldes »sygdom-først-tilgangen«.
En bedre fremgangsmåde er at identificere farlige stoffer eller arbejdsopgaver, inden folk bliver syge: den såkaldte »risiko-først-tilgang«. Det nederlandske nationale institut for folkesundhed og miljø (RIVM) har udarbejdet en oversigt over metoder, der kan hjælpe med at forudsige, om et farligt stof eller en bestemt arbejdsopgave sandsynligvis vil forårsage en erhvervssygdom.
Vedvarende videnshuller
Der er stadig betydelige huller i viden om de skadelige virkninger af farlige stoffer og arbejdstagernes eksponering for disse. En af de væsentligste årsager er, at Risikovurderingen af de fleste kemikalier er baseret på test af oral toksicitet, mens arbejdstagerne hovedsageligt udsættes for kemikalierne gennem indånding eller hudkontakt. Derudover er der muligvis endnu ikke identificeret visse sundhedsmæssige virkninger, og eksponeringsdataene kan mangle eller være undervurderet.
Risikobaserede metoder: et overblik
Nye og fremkommende risici ved kemikalier (NERCs) kan påvises i forskellige faser af et stofs udvikling ved hjælp af både en »risiko-først«-tilgang og en »sygdom-først«-tilgang. Den risikobaserede tilgang fokuserer på kemikalier og materialer, der stadig hovedsageligt befinder sig i innovationsfasen eller den tidlige markedsfase. Tegn på potentielle farer, både for kemisk sikkerhed og arbejdsmiljø, kan opfanges ved at kombinere data om farlige egenskaber med data om potentiel eksponering eller anvendelse.
Flere forskningsinstitutter og tilsynsmyndigheder har udviklet eller er i gang med at udvikle »risk-first«-metoder til tidlig risikodetektion, herunder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og RIVM. Yderligere metoder er opstået gennem samarbejde og partnerskaber. RIVM har også identificeret andre tilgange, der kan fungere som risikobaserede metoder, såsom TICHNER-processen og flere in silico-metoder til tidlig påvisning af kemisk toksicitet.
Oversigten viser, at hver metode tjener et forskelligt formål, og at både arbejdsomfanget og de nødvendige oplysninger varierer betydeligt fra metode til metode.
På vej mod yderligere udvikling
RIVM har vurderet de identificerede »risk-first«-metoder ud fra en række kriterier for at fastslå, om de er egnede til at styrke »risk-first«-tilgangen. De mest lovende metoder er højkapacitetsmetoder, der trækker på store databaser og kombinerer data om fare og eksponering. Ingen enkelt metode opfylder dog alle kriterierne, og hver metode kræver stadig ekspertvurdering med henblik på prioritering og opfølgning. På baggrund af denne vurdering blev to metoder udvalgt til videreudvikling: Lexces’ in silico-forudsigelsesværktøjer og RIVM’s værktøjskasse til hormonforstyrrende stoffer. Dette arbejde bidrager til en mere forebyggende tilgang til arbejdsrelateret kræft.
- Læs hele publikationen (på engelsk)
