Fakta om Benzen

Omkring 1.000.000 arbejderne i EU udsættes for Benzen i industrier, der fremstiller eller anvender Benzen. Benzen er klassificeret som carcinogen i kategori 1A, hvilket betyder, at det er påvist at være årsag til kræft hos mennesker.

Sammenhængen mellem Benzen og kræft har hovedsageligt været centreret om leukæmi og andre former for kræft i blodcellerne. Den primære eksponeringsvej er indånding af luft, der indeholder Benzen. Benzen kan også optages gennem huden ved kontakt med en kilde som f.eks. benzin, selvom dette er mindre almindeligt, da flydende Benzen fordamper hurtigt.

Hvor risici opstår

Brancher, der producerer eller anvender Benzen, omfatter erhverv, hvor olie og gas produceres, raffineres, distribueres og sælges, samt hvor der anvendes olieprodukter. Andre erhverv med potentiel eksponering er inden for koksproduktion, fremstilling og anvendelse af kemikalier (herunder visse smøremidler, farvestoffer, rengøringsmidler, lægemidler og Pesticider), bilreparation, fremstilling af fodtøj, brandbekæmpelse samt forskellige erhverv, der indebærer eksponering for udstødningsgasser fra forbrændingsmotorer.

Desuden omfatter de erhverv, hvor der kan være risiko for eksponering, blandt andet stålarbejdere, trykkeriarbejdere, Laboratorieteknikere og medarbejdere på solvarmeanlæg, da Benzen dannes ved nedbrydningen af varmeoverføringsvæsken.

Mere om stoffet

Benzen er en farveløs eller lysegul væske ved stuetemperatur. Det fordamper hurtigt, når det udsættes for luft. Det anvendes primært som opløsningsmiddel i den kemiske og farmaceutiske industri samt som udgangsmateriale og mellemprodukt i syntesen af en lang række kemikalier, herunder plast, smøremidler, gummi, farvestoffer, rengøringsmidler, lægemidler og Pesticider.

Både naturlige og menneskeskabte processer producerer Benzen. Det er en naturlig bestanddel af råolie og benzin (og dermed udstødning fra motorkøretøjer) samt tobaksrøg. Andre naturlige kilder omfatter gasemissioner fra vulkaner og skovbrande.

Der gælder en EU-bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering på 0,66 mg/m³.

Farer, der kan opstå

Kronisk eksponering for Benzen skader hovedsageligt knoglemarven, de bløde, indre dele af knoglerne, hvor der dannes nye blodlegemer. Dette kan resultere i anæmi (et lavt antal røde blodlegemer), som kan få en person til at føle sig svag og træt, et lavt antal hvide blodlegemer, som kan nedsætte kroppens evne til at bekæmpe infektioner og forskellige typer leukæmi. Der er også beskrevet skadelige virkninger på immunsystemet og forplantningssystemet, f.eks. forstyrrelser i menstruationscyklusserne.

Ud over sine carcinogene virkninger på knoglemarven kan Benzen medføre andre akutte og kroniske helbredsmæssige virkninger. Kortvarig eksponering for høje koncentrationer kan føre til symptomer som svimmelhed, kvalme, hovedpine, kramper, bevidstløshed og hjerteproblemer. Det kan også være moderat irriterende for øjne og hud. Rygning øger risikoen, da cigaretrøg er en væsentlig kilde til Benzen-eksponering.

Det er vigtigt at være klar over, at latenstiden mellem eksponering og Benzen-relateret kræft varierer fra et til 10 år.

Hvad du kan gøre

Den bedste løsning er at begrænse eksponeringen ved at fjerne eller erstatte stoffet, f.eks. ved at erstatte Benzen med et andet opløsningsmiddel eller ved at indkapsle Benzenkilden. Anvend de relevante tekniske risikostyringsforanstaltninger, der er tilgængelige for de forskellige processer, for at begrænse eksponeringen (f.eks. ventilation), og gennemgå virksomhedens strategier for risikoreduktion. Udfør korrekte eksponeringsmålinger, så det vides, hvornår der skal handles. Informer de ansatte om risiciene og de forebyggende foranstaltninger. Undgå hudkontakt.

Personlig beskyttelse bør ikke anvendes som den eneste forebyggende foranstaltning. Så mange af de ovennævnte tekniske og organisatoriske foranstaltninger som muligt skal være iværksat på forhånd. Sørg for, at der anvendes korrekt udstyr til personlig beskyttelse. Desuden skal der ved valg af udstyr tages hensyn til de arbejdere, der skal bruge det, og i tilfælde af åndedrætsværn, der er baseret på tilpasning til ansigtet, anbefales det stærkt, at der foretages en tilpasningstest på hver enkelt person.