Omkring 1.000.000 arbejdere i EU er udsat for benzen i industrier, der fremstiller eller bruger benzen. Benzen er klassificeret som carcinogen kategori 1A, hvilket betyder, at det er en bevist årsag til kræft hos mennesker.

Forbindelsen mellem benzen og kræft har i høj grad fokuseret på leukæmi og andre former for kræft i blodceller. Den vigtigste måde, folk udsættes for benzen på, er ved at indånde luft, der indeholder benzen. Benzen kan også optages gennem huden ved kontakt med en kilde som f.eks. benzin, selv om det er mindre almindeligt, fordi flydende benzen fordamper hurtigt.

Hvor risici opstår

Industrier, der producerer eller bruger Benzen, omfatter erhverv, hvor olie og gas produceres, raffineres, distribueres og sælges, og hvor der bruges olieprodukter. Andre erhverv med potentiel eksponering er koksproduktion, fremstilling og brug af kemikalier (herunder visse smøremidler, farvestoffer, rengøringsmidler, lægemidler og pesticider), reparation af biler, produktion af fodtøj, brandbekæmpelse og forskellige erhverv, der involverer eksponering for udstødningsgasser fra forbrændingsmotorer.

Desuden kan stålarbejdere, trykkeriarbejdere, laboratorieteknikere og arbejdere i solvarmeanlæg blive eksponeret, da benzen dannes ved nedbrydning af varmeoverførselsvæsken.

Mere om stoffet

Benzen er et farveløst eller lysegult flydende kemikalie ved stuetemperatur. Det fordamper hurtigt, når det udsættes for luft. Det bruges primært som opløsningsmiddel i den kemiske og farmaceutiske industri, som udgangsmateriale og mellemprodukt i syntesen af mange kemikalier, herunder plast, smøremidler, gummi, farvestoffer, rengøringsmidler, lægemidler og pesticider.

Både naturlige og menneskeskabte processer producerer Benzen. Det er en naturlig bestanddel af råolie og benzin (og dermed udstødning fra motorkøretøjer) samt tobaksrøg. Andre naturlige kilder omfatter gasemissioner fra vulkaner og skovbrande.

Farer, der kan opstå

Kronisk eksponering for Benzen skader hovedsageligt knoglemarven, de bløde, indre dele af knoglerne, hvor der dannes nye blodlegemer. Dette kan resultere i anæmi (et lavt antal røde blodlegemer), som kan få en person til at føle sig svag og træt, et lavt antal hvide blodlegemer, som kan nedsætte kroppens evne til at bekæmpe infektioner og forskellige typer leukæmi. Der er også beskrevet skadelige virkninger på immunsystemet og forplantningssystemet, f.eks. forstyrrelser i menstruationscyklusserne.

Ud over de carcinogene effekter på knoglemarven kan Benzen give andre akutte og kroniske helbredseffekter. Kortvarig eksponering for høje koncentrationer kan føre til symptomer som svimmelhed, kvalme, hovedpine, kramper, bevidstløshed og hjerteforstyrrelser. Det kan også være moderat øjen- og hudirriterende. Rygning øger risikoen, da cigaretrøg er en vigtig kilde til eksponering for Benzen.

Det er vigtigt at være klar over, at latenstiden mellem eksponering og Benzen-relateret kræft varierer fra et til 10 år.

Hvad du kan gøre

Den bedste løsning er at kontrollere eksponeringen ved eliminering eller substitution, f.eks. ved at erstatte benzen med et andet opløsningsmiddel eller ved at indkapsle benzenkilden. Anvend passende tekniske risikostyringsforanstaltninger, der er tilgængelige for de forskellige processer, til at kontrollere eksponeringen (f.eks. ventilation), og tjek dine organisatoriske risikoreduktionsstrategier. Udfør korrekte eksponeringsmålinger, så det vides, hvornår der skal træffes foranstaltninger. Informer arbejderne om risici og forebyggende foranstaltninger. Undgå hudkontakt.

Personlig beskyttelse bør ikke bruges som den eneste forebyggende foranstaltning. Så mange af de ovennævnte tekniske og organisatoriske foranstaltninger som muligt skal være gennemført på forhånd. Sørg for, at der bruges den rette personlige beskyttelse. Ved valg af udstyr skal der desuden tages hensyn til anatomien hos de arbejdere, der skal bruge det, og i tilfælde af åndedrætsværn baseret på ansigtstilpasning anbefales det stærkt, at der udføres en tilpasningstest på hver person.