I EU skønnes 10.000 arbejdere at være potentielt udsat for cadmium og dets forbindelser. Eksponering for farlige niveauer af cadmium kan forekomme i job, hvor arbejderne udsættes for cadmiumstøv eller -dampe.

Arbejdere kan blive udsat for cadmium fra smeltning og raffinering af metaller eller fra luften i industrianlæg, der fremstiller batterier, belægninger eller plast. Støv og røg kan også opstå, når forbindelser eller overflader, der indeholder cadmium, opvarmes, eller når arbejdere svejser, skærer eller lodder materialer, der indeholder cadmium. De vigtigste eksponeringsveje er indånding, selv om der kan være tilfældig indtagelse af støv fra forurenede hænder. Cadmium og cadmiumforbindelser er klassificeret som carcinogen kategori 1B i henhold til CLP-forordningen, hvilket betyder, at de kan forårsage kræft hos mennesker. Cadmium og cadmiumforbindelser forårsager kræft i lungerne, men der er også observeret kræft i nyrerne og prostata.

Hvor risici opstår

Arbejdere i mange industrier er potentielt udsat for cadmium. Eksponeringspotentialet er størst blandt arbejdere inden for cadmiumproduktion og -raffinering, fremstilling af Ni-Cd-batterier, galvanisering, pigmentfremstilling og svejsearbejde. Eksponerede arbejdere findes hovedsageligt inden for bygge- og anlægsvirksomhed, fremstilling af metalprodukter (især batterier), ikke-jernholdige basismetalindustrier og fremstilling af plastprodukter som vinduesrammer.

Mere om stoffet

Cadmium er et naturligt forekommende grundstof, der findes i jordskorpen. Cadmiummetal har særlige egenskaber som korrosionsbestandighed, lav smeltetemperatur og høj termisk og elektrisk ledningsevne. Disse egenskaber gør det velegnet til en lang række industrielle anvendelser. Det bløde, lugtfri, sølvhvide metal blev først brugt i malingspigmenter og som erstatning for tin. I dag bruges ca. tre fjerdedele af cadmium som elektrodekomponent i alkaliske batterier. Resten bruges i pigmenter, belægninger, pladebelægninger og som stabilisator til plast.

Farer, der kan opstå

Udsættelse for cadmium kan forårsage irritation af slimhinderne i næsen og de øvre luftveje. Akut eksponering ved indånding (høje niveauer over en kort periode) kan resultere i influenzalignende symptomer (kulderystelser, feber og muskelsmerter) og kan skade lungerne. Kronisk eksponering (lavt niveau over længere tid) kan resultere i nyre-, prostata- og lungesygdomme. De primære og mest alvorlige sundhedsskadelige virkninger af langvarig eksponering for cadmium omfatter nedsat nyrefunktion, lungekræft og prostatakræft.

Latenstiden mellem eksponering og cadmiumrelateret kræft er ca. 10 år.

Hvad du kan gøre

Den mest effektive måde at forebygge eksponering på er at erstatte produkter med cadmiumfrie alternativer eller alternativer med lavere cadmiumkoncentration. Levedygtige, mindre giftige alternativer til cadmium er tilgængelige for genopladelige batterier (nikkel-metalhydrid), belægning (zink, dampaflejret aluminium), pigmenter (ceriumsulfid) og plaststabilisatorer. Hvis cadmiumholdige produkter ikke kan erstattes, skal eksponeringen for cadmium reduceres til et minimum ved hjælp af teknisk kontrol, såsom lukkede systemer, generel ventilation og effektiv lokal udsugning, hvor der kan forekomme emissioner. Udfør regelmæssigt repræsentative eksponeringsmålinger, så man ved, hvornår der skal gribes ind. Undersøg, om arbejderne rapporterer tidlige symptomer, og inddrag en bedriftslæge. Da cadmium er et kumulativt toksisk stof, er biologisk overvågning af cadmium i urinen en god indikator, der understøtter eksponeringsvurderingen for den samlede kropsbyrde og udgør en passende parameter til forebyggelse af nyreskader. Gør løbende arbejderne opmærksomme på eksponeringens virkninger. Administrative foranstaltninger omfatter begrænsning af den tid, en arbejder udfører opgaver, der indebærer potentiel eksponering for cadmium.

Desuden skal arbejderne oplæres i farer, sikker arbejdspraksis og effektive hygiejneforanstaltninger. Suppler dette med personlig beskyttelse, hvis de mulige kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at reducere eksponeringen til under grænseværdierne. Personlig beskyttelse bør kun bruges som en sidste udvej, efter at de mulige tekniske løsninger er udtømt. Da indtagelse af cadmium kan forekomme på grund af hånd-mund-kontakt efter hudforurening, skal hudkontakt forhindres så meget som muligt, og man skal være særligt opmærksom på personlig hygiejne.