Carcinogene stoffer, eller carcinogener, er kræftfremkaldende stoffer. Et velkendt eksempel er asbest, et stof, der er ansvarligt for tusindvis af ofre, som lider og dør på grund af eksponering for asbestpartiklerne. Mange andre carcinogene stoffer er mindre kendte, men vær opmærksom på, at selv naturlige produkter, som f.eks. støv fra hårdt træ, kan forårsage kræft. Sørg for, at du ved, hvad du arbejder med!
Typer af carcinogene stoffer
Kræftfremkaldende stoffer manifesterer sig i forskellige former:
- Udseende: Carcinogene stoffer kan forekomme i produkter, der bruges i virksomheder, herunder kemiske varianter som visse pesticider og industrimaling. Men de kan også være resultatet af en proces (procesgenererede carcinogener) som f.eks. dieselemissioner eller svejserøg.
- Nogle carcinogener kan indåndes og kan komme ind i f.eks. blodbanen og organerne, herunder hjernen. Andre kan trænge ind gennem huden. Når carcinogener først er kommet ind i kroppen, kan de skade arbejdernes DNA eller ændre den måde, kroppens celler fungerer og replikerer på. Det kan føre til kræft og andre helbredsproblemer.
- Naturlige produkter: Selv naturlige produkter kan forårsage kræft i tilfælde af høj og langvarig eksponering, som f.eks. støv fra hårdt træ og silica og kvarts i visse typer sten.
Se faktabladene for detaljer om forskellige carcinogene stoffer.
Lovgivning om carcinogene stoffer
For at beskytte arbejderne mod at blive udsat for kræftfremkaldende stoffer har EU udarbejdet direktivet om carcinogener, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer. I dette direktiv foreskrives følgende procedurer:
- Risikovurdering: Arbejdsgiveren skal kontrollere og håndtere risikoen for at blive udsat for kræftfremkaldende, mutagene (genforandrende) eller reproduktionstoksiske (reproduktionsskadelige) stoffer (CMR). Denne kontrol skal foretages regelmæssigt.
- Forebyggende foranstaltninger: Arbejdere bør ikke udsættes for CMR. Arbejdsgiveren skal bruge sikrere stoffer, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt at bruge et lukket system, skal eksponeringen minimeres. Eksponeringen må ikke overskride den tilladte grænse for et kræftfremkaldende stof (læs mere: STOP-princippet).
- Information og uddannelse: Arbejdsgiveren skal give ordentlig undervisning om sundhedsrisici, hvordan man undgår eksponering, hygiejneregler, beskyttelsesudstyr, og hvad man skal gøre i tilfælde af uheld.
- Sundhedsovervågning: Hvis der er fastsat en biologisk grænseværdi (se nedenfor), er der krav om helbredskontrol. Arbejderne skal informeres om dette, før de påbegynder den risikable opgave.
Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering
Lovgivende myndigheder på EU- og nationalt niveau fastsætter grænser for eksponering for farlige stoffer, som f.eks. carcinogener. Disse grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering (OEL) er lovbestemte værdier, der angiver eksponeringsniveauer, som anses for at være sikre (sundhedsbaserede) for et kemisk stof i luften på en arbejdsplads. I bund og grund fungerer de som sikkerhedsstandarder for at beskytte arbejdernes sundhed. Se faktabladene for erhvervsmæssig eksponering.
Oplysningerne på denne side stammer fra følgende hjemmesider:
