Carcinogene stoffer, eller carcinogener, er kræftfremkaldende stoffer. Et velkendt eksempel er asbest, et stof, der er ansvarligt for tusindvis af ofre, som lider og dør på grund af eksponering for asbestpartiklerne. Mange andre carcinogene stoffer er mindre kendte, men vær opmærksom på, at selv naturlige produkter, som f.eks. støv fra hårdt træ, kan forårsage kræft. Sørg for, at du ved, hvad du arbejder med!
Typer af carcinogene stoffer
Kræftfremkaldende stoffer manifesterer sig i forskellige former:
- Udseende: Carcinogene stoffer kan forekomme i produkter, der bruges i virksomheder, herunder kemiske varianter som visse pesticider og industrimaling. Men de kan også være resultatet af en proces (procesgenererede carcinogener) som f.eks. dieselemissioner eller svejserøg.
- Nogle carcinogener kan indåndes og kan komme ind i f.eks. blodbanen og organerne, herunder hjernen. Andre kan trænge ind gennem huden. Når carcinogener først er kommet ind i kroppen, kan de skade arbejdernes DNA eller ændre den måde, kroppens celler fungerer og replikerer på. Det kan føre til kræft og andre helbredsproblemer.
- Naturlige produkter: Selv naturlige produkter kan forårsage kræft i tilfælde af høj og langvarig eksponering, som f.eks. støv fra hårdt træ og silica og kvarts i visse typer sten.
Se faktabladene for detaljer om forskellige carcinogene stoffer.
Lovgivning om carcinogene stoffer
For at beskytte arbejdere mod at blive udsat for kræftfremkaldende stoffer har EU udarbejdet direktivet om carcinogener, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer. I dette direktiv foreskrives følgende procedurer:
- Risikovurdering: Arbejdsgiveren skal kontrollere og håndtere risikoen for at blive udsat for kræftfremkaldende, mutagene (genforandrende) eller reproduktionstoksiske (reproduktionsskadelige) stoffer (CMR). Denne kontrol skal foretages regelmæssigt.
- Forebyggelsesforanstaltninger: Arbejdere bør ikke udsættes for CMR. Arbejdsgiveren skal anvende sikrere stoffer, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt at anvende et lukket system, bør eksponeringen minimeres. Eksponeringen må ikke overstige den tilladte grænse for et kræftfremkaldende stof (læs mere: STOP-princippet).
- Information og oplæring: Arbejdsgiveren skal give passende oplæring om sundhedsrisici, hvordan man undgår eksponering, hygiejneregler, beskyttelsesudstyr og hvad man skal gøre i tilfælde af hændelser.
- Sundhedsovervågning: Hvis der er fastsat en biologisk grænseværdi (se nedenfor), kræves helbredskontrol. Arbejdere skal informeres om dette, før de påbegynder den risikofyldte opgave.
Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering
Tilsynsmyndigheder på EU-plan og nationalt plan fastsætter grænser for eksponering for farlige stoffer, såsom carcinogener. Disse grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering (OEL’er) er regulatoriske værdier, der angiver eksponeringsniveauer, som anses for at være sikre (sundhedsbaserede) for et kemisk stof i luften på en arbejdsplads. Grundlæggende fungerer de som sikkerhedsstandarder til beskyttelse af arbejdernes helbred. Se faktabladene for den erhvervsmæssige eksponering.
Oplysningerne på denne side stammer fra følgende websteder:
Den europæiske kodeks mod kræft (ECAC).
Vores websted er dedikeret til at øge bevidstheden om kræftrisici på arbejdspladsen. Kræft har dog sjældent én enkelt årsag, og andre faktorer end arbejdet bidrager til kræft.
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), der drives af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), har udarbejdet 14 anbefalinger i EU-kodeksen mod kræft, som hjælper dig med at reducere kræftrisici generelt. Bemærk venligst: Dette er et link til en verificeret informationskilde og åbner i et nyt vindue.
