Fakta om Siliciumkarbidfibre

Fakta om Siliciumkarbidfibre

Der foreligger ingen skøn over det aktuelle antal arbejdere, der udsættes for siliciumkarbidfibre i EU. Det vides dog, at eksponeringen hovedsageligt forekommer i brancher, der beskæftiger sig med produktion og forarbejdning af siliciumkarbid samt anvendelse af materialer, der indeholder siliciumkarbid.

Arbejdsrelateret eksponering sker hovedsageligt gennem indånding af luftbårne fibre, der dannes under industrielle processer såsom ovndrift, knusning, formaling eller bearbejdning. Disse fibre er meget små og kan forblive svævende i luften, hvilket gør det let at indånde dem.

Siliciumkarbidfibre er i henhold til CLP-forordningen klassificeret som carcinogen i kategori 1B (kan forårsage kræft hos mennesker ved indånding). Det carcinogene potentiale hænger hovedsageligt sammen med fibrenes form, størrelse og hvor længe de forbliver i lungerne.

Udsættelse for siliciumkarbidfibre kan medføre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Den hyppigst forekommende kræftform blandt arbejderne er lungekræft, og der er også bekymring for mesoteliom.

Hvor risici opstår

Erhvervsmæssig eksponering for siliciumkarbidfibre forekommer hovedsageligt i sektorer, hvor siliciumkarbid fremstilles eller anvendes, herunder inden for fremstilling af ikke-metalliske mineraler, ildfaste produkter, tekniske keramiske produkter, metalforarbejdning, maskinproduktion og transportudstyr.

De erhverv, der er mest udsat for eksponering, omfatter operatører af ovne, knusnings-, formaling- eller procesanlæg, produktionsarbejdere, vedligeholdelsesarbejdere, maskinarbejdere, metalslibere og -polerere samt arbejdere, der håndterer kompositmaterialer. Disse arbejdere kan være udsat for samtidig eksponering for andre carcinogener, såsom krystallinsk silica, polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), dieseludstødning, metaller som hexavalent krom eller nikkel, asbest eller svejserøg. Arbejdere kan blive udsat for eksponering i flere faser af produktionen og håndteringen. Støvintensive arbejdsopgaver kan også forurene tøjet og føre til indirekte eksponering.

Der er også stor sandsynlighed for, at man udsættes for siliciumkarbidfibre i produktionen af motorkøretøjer og i bygge- og anlægsvirksomheden (f.eks. operatører af sandblæsningsanlæg).

Mere om stoffet

Siliciumkarbidfibre er faste, uorganiske fibre, der består af silicium og kulstof. De er ekstremt hårde, kemisk stabile og uopløselige i vand, og de kan spredes i luften som støv og fibre under håndtering og forarbejdning.

De kan opstå utilsigtet under fremstillingen eller fremstilles bevidst som whiskers til specielle formål.

Fibrenes størrelse og form er afgørende for sundhedsrisikoen. Siliciumkarbidfibre har typisk en diameter på under 3 mikrometer og en længde på over 5 mikrometer. På grund af deres lille størrelse, der ligner asbestfibre, kan de nå de dybeste dele af lungerne, når de indåndes, og kan forblive der i lange perioder og udskilles ikke let fra kroppen.

Siliciumkarbidfibre anvendes hovedsageligt i højtydende kompositmaterialer, hvor der stilles krav om høj styrke, lav vægt og modstandsdygtighed over for ekstreme temperaturer, f.eks. i fly- og rumfartsmotorer, rumfartøjer, forsvarsanvendelser, industrielt højtemperaturudstyr og andre avancerede tekniske sektorer.

Sundhedsrisici, der kan opstå

Den primære eksponeringsvej for siliciumkarbidfibre er indånding.

Kortvarig eksponering kan forårsage irritation og betændelse i luftvejene.

Langvarig eksponering kan forårsage lungekræft og muligvis mesoteliom. Andre alvorlige ikke-kræftrelaterede virkninger omfatter pneumokoniose og kronisk lungesygdom, som kan nedsætte lungefunktionen og forårsage åndedrætsbesvær. Alle disse sygdomme har ofte lange latenstider, typisk flere årtier mellem eksponeringen og sygdommens udbrud.

Hvad du kan gøre

Der bør så vidt muligt overvejes at erstatte siliciumkarbidfibre med sikrere alternativer eller processer. Til visse anvendelser (f.eks. komponenter til termisk beskyttelse, varmeskjolde eller varmgaskanaler) er der foreslået oxidkeramiske fibre eller kontinuerlige kulstoffibre som erstatning.

På grund af siliciumkarbidfibrenes egenskaber bør hovedfokus i risikostyringen ligge på at begrænse frigivelsen af fibre i luften og forhindre indånding, snarere end på at kontrollere dampe eller væsker. Effektiv ventilation (generel eller lokal udsugning), støvbekæmpelse og inddæmning er derfor afgørende foranstaltninger på arbejdspladser, hvor der håndteres siliciumkarbidfibre. Organisatoriske foranstaltninger bør omfatte uddannelse af de ansatte, begrænsning af eksponeringstiden, regelmæssig rengøring og overvågning af eksponeringen.

Arbejderne bør overholde god hygiejnepraksis og anvende personlig beskyttelse (f.eks. åndedrætsværn) som en sidste udvej, når det er nødvendigt, og efter at eventuelle tekniske og organisatoriske løsninger er blevet indført. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at beskytte arbejdstagernes luftveje mod indånding af siliciumcarbidfibre, f.eks. ved indgreb i ovne eller processer eller ved bearbejdning/slibning af kompositmaterialer, der genererer respirabelt støv indeholdende fibre. Arbejdsgivere skal sikre, at åndedrættet ikke udgør en yderligere fysisk belastning (f.eks. ved brug af motordrevne luftrensende åndedrætsværn). Det anbefales stærkt eller er obligatorisk i henhold til national lovgivning eller praksis, at der foretages en tilpasningstest på hver enkelt person for at sikre tilstrækkelig beskyttelse. Åndedrætsværn skal rengøres/udskiftes regelmæssigt.

Kilder: ECHA, IARC, RAC

Grænseværdier

EU
En BOELV er under udarbejdelse

Bemærk venligst, at de nationale grænseværdier (OEL) kan afvige fra BOELV på grund af overgangsperioder i direktivet. Oversigten over de nationale grænseværdier opdateres hvert år i 4. kvartal, hvilket også kan være årsagen til afvigelserne.

Østrig

EU-direktiv
Belgien
0,1F/cm³ (Tidsvægtet gennemsnit)
Bulgarien
EU-direktiv
Kroatien
EU-direktiv
Tjekkiet
EU-direktiv
Cypern
EU-direktiv
Danmark
EU-direktiv
Estland
EU-direktiv
Finland
EU-direktiv
Frankrig
EU-direktiv
Tyskland
EU-direktiv
Grækenland
EU-direktiv
Ungarn
EU-direktiv
Island
EU-direktiv
Irland
0,3 F/cm³ (Tidsvægtet gennemsnit)
Italien
EU-direktiv
Letland
EU-direktiv
Litauen
EU-direktiv
Luxembourg
EU-direktiv
Malta
EU-direktiv
Holland
EU-direktiv
Nordmakedonien
EU-direktiv
Norge
0,1F/cm³ (Tidsvægtet gennemsnit)
Polen
10 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Portugal
EU-direktiv
Rumænien
EU-direktiv
Serbien
EU-direktiv
Slovakiet
EU-direktiv
Slovenien
EU-direktiv
Spanien
EU-direktiv
Sverige
EU-direktiv
Tyrkiet
EU-direktiv

Referencer: cancer.gov, EFSA, IARC, EC, NIOSH, OSHA, CAREX

ECHA-registrering
CAS-nummer 409-21-2
EC-nummer 206-991-8
Antal registreringer 48

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) arbejder for sikker brug af kemikalier. Det implementerer EU’s banebrydende kemikalielovgivning til gavn for menneskers sundhed, miljøet samt innovation og konkurrenceevne i Europa.

GESTIS-databasen

Datapuljen kan bruges til arbejdsmiljøformål eller til at få oplysninger om de farer, som kemiske stoffer udgør.

Generelle fakta

Fakta om kræftfremkaldende stoffer:

  • De direkte omkostninger ved eksponering for carcinogener på arbejdspladsen i Europa anslås til 2,4 milliarder euro om året.
  • Hvert år får omkring 120.000 personer kræft på grund af udsættelse for carcinogener på arbejdspladsen
  • Hvert år dør mere end 100.000 mennesker på grund af arbejdsrelateret kræft.

Indholdsfortegnelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at blive en del af vores fællesskab. Eller følg os på LinkedIn og deltag i samtalen!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at blive en del af vores fællesskab. Eller følg os på LinkedIn og deltag i samtalen!