Der findes meget få tilgængelige skøn over antallet af arbejderne, der i øjeblikket er udsat for ethylendibromid (1,2-dibromoethan) i EU. I 2006 blev det anslået, at ca. 8.000 arbejderne var udsat for ethylendibromid på tværs af alle brancher i EU. Arbejdsrelateret eksponering sker primært gennem indånding af dampe og hudkontakt. Ethylendibromid er harmoniseret klassificeret som carcinogen i kategori 1B i henhold til CLP-forordningen (formodet carcinogen). Den forventede sundhedsmæssige virkning efter kronisk eksponering for ethylendibromid hos arbejdere er carcinogen virkning på kontaktstedet. Hos mennesker forårsager ethylendibromid også virkninger på mænds reproduktive system (et fald i flere sædparametre).
Hvor risici opstår
Historisk set blev ethylendibromid primært anvendt som et blyfjernende tilsætningsstof i benzin. Denne anvendelse aftog efter EU’s forbud mod blyholdige brændstoffer, selvom ethylendibromid stadig anvendes som blyfjernende middel i flybrændstof og racerbrændstof. Tidligere blev det også i vid udstrækning anvendt i landbruget som pesticid og som en bestanddel af jord- og kornbegasningsmidler.
I dag anvendes ethylendibromid som et ikke-brændbart opløsningsmiddel til voks, harpiks og gummi, i midler til insektbekæmpelse samt i farvestofpræparater. Det fungerer også som et mellemprodukt i fremstillingen af visse organiske kemikalier, f.eks. ved syntesen af vinylbromid.
Den kemiske industri er den sektor, hvor eksponeringen for ethylendibromid er størst, og procesoperatører og kemiteknikere inden for kemiske processer, batchproduktion eller destillation (f.eks. vedligeholdelse, formulering, proces) er de mest udsatte erhverv. Opgaver i forbindelse med blandings- og vulkaniseringsprocesser giver anledning til særlig bekymring. Der kan også forekomme eksponering i forbindelse med teknisk afprøvning og analyse samt inden for videnskabelig forskning og udvikling (analytiske kemikere, laboratorieteknikere osv.).
Mere om stoffet
Ethylen-dibromid er en farveløs, tung væske med en let sød, kloroformlignende lugt. Det er opløseligt i vand og blandbart med de fleste organiske opløsningsmidler. Ethylen-dibromid stammer hovedsageligt fra menneskelige aktiviteter. Ethylen-dibromid er meget mobil og kan forekomme i grundvandet. Der gælder en EU-dækkende, bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering på 0,8 mg/m³ i luften.
Sundhedsrisici, der kan opstå
Erhvervsmæssig eksponering for ethylendibromid sker generelt gennem indånding af dampe. Ethylendibromid optages dog også gennem huden.
Kortvarig eksponering for ethylendibromid kan forårsage skader på hjerte, lunger, nyrer og hud.
Der foreligger ingen pålidelige oplysninger om, hvorvidt ethylendibromid forårsager kræft hos mennesker, men det er et stærkt carcinogen, der påvirker flere organer hos dyr. Undersøgelserne tyder på, at langvarig eksponering for dette stof kan forårsage næse- og lungekræft samt skadelige virkninger på forplantningsevnen og fertiliteten hos dem, der arbejder med det.
Hvad du kan gøre
Den foretrukne foranstaltning til at eliminere risikoen for eksponering er at erstatte stoffet med sikrere alternativer, der ikke indeholder ethylendibromid, eller ved at ændre processerne. Hvis det ikke er muligt at erstatte ethylendibromid, eller hvis det opstår som et biprodukt, skal der iværksættes foranstaltninger til at reducere eksponeringen.
Den mest effektive måde at undgå eksponering for ethylendibromid på er at udvikle og anvende automatiserede eller lukkede systemer, hvor der ikke er direkte kontakt med de arbejdende personer takket være fysisk adskillelse. Ethylendibromid bør fremstilles i lukkede systemer med dampopsamling, transporteres i lukkede rør og ledsages af anvendelse af koblingsstykker med lav emission for at minimere emissionerne under overførslen. Ethylendibromid bør opbevares på steder, der er beskyttet mod fysisk beskadigelse, og adskilt fra kemisk aktive metaller.
Hvor det ikke er teknisk muligt at erstatte ethylendibromid, og hvor det ikke er muligt at arbejde i en lukket proces, skal der træffes tekniske foranstaltninger for at sikre, at arbejdstagernes eksponeringsniveau reduceres til det lavest mulige niveau, der er teknisk muligt.
Dette omfatter anvendelse af lokal udsugning og generel fortyndingsventilation. Gennemfør foranstaltninger, der sikrer en korrekt generel hygiejne på arbejdspladsen, herunder regelmæssig rengøring og hygiejnisk opbevaring. Efter den indledende eksponeringsmåling til Risikovurdering skal der foretages periodiske eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om de iværksatte tekniske foranstaltninger er effektive, eller om der er behov for yderligere tiltag.
En streng begrænsning af den tid, arbejdere tilbringer i eksponerede arbejdsmiljøer (f.eks. gennem skiftehold), samt begrænsning af adgangen til disse arbejdspladser er vigtige organisatoriske foranstaltninger til at reducere eksponeringen. Arbejderne skal informeres om de mulige risici forbundet med arbejdsopgaver, der involverer ethylendibromid. Arbejdsgiverne bør regelmæssigt uddanne og instruere dem i, hvordan man arbejder sikkert med ethylendibromid. Der skal stilles passende vaske- og toiletfaciliteter til rådighed, og arbejdere skal have rigelig tid til at gennemføre hygiejneforanstaltninger.
Der kræves lægelig sundhedsovervågning af arbejderne, der udsættes for farlige stoffer, og de bør derfor opfordres til at indberette eventuelle tidlige symptomer, såsom symptomer, der påvirker hjertet, lungerne, nyrerne og huden.
Sørg for, at arbejderne har passende udstyr til personlig beskyttelse, såsom beskyttelsestøj og handsker. Der anbefales beskyttelsesforanstaltninger for at mindske hudoptagelsen af ethylendibromid på grund af risikoen for hudabsorption. Udstyr til personlig beskyttelse bør kun anvendes som en sidste udvej og kun betragtes som en midlertidig løsning, efter at alle mulige tekniske og organisatoriske løsninger er udtømt.
Kilder: ECHA, IOM, RAC, EC
