Fakta om Ethylenoxid

Fakta om Ethylenoxid

Det anslås, at 46.900 arbejdere i EU udsættes for Ethylenoxid. Udsættelse for Ethylenoxid sker hovedsageligt gennem indånding og indtagelse. Stoffet er klassificeret som carcinogen i kategori 1B og kan forårsage leukæmi samt lymfekræft og brystkræft.

Eksponering er også forbundet med spontan abort, genetiske skader, nerveskader, perifer lammelse, muskelsvaghed samt nedsat tænkning og hukommelse. Den flydende form af Ethylenoxid kan forårsage alvorlig hudirritation, når eksponeringen er langvarig eller begrænset.

Hvor risici opstår

Der er en høj risiko for, at arbejderne i sundhedssektoren, trykkeribranchen, den kemiske industri samt gummi- og plastindustrien udsættes for Ethylenoxid.

Mere om stoffet

Ethylenoxid er en brandfarlig, farveløs gas ved temperaturer over 10,7 °C, der ved giftige koncentrationer lugter af æter. Den har en højere massefylde end luft, hvilket betyder, at den let kan sprede sig i jordhøjde. Ethylenoxid findes i produktionen af opløsningsmidler, frostvæske, tekstiler, rengøringsmidler, klæbemidler, polyurethanskum og lægemidler. Den vigtigste anvendelse af Ethylenoxid er som et kemisk mellemprodukt i fremstillingen af ethylenglycol. Stoffet findes i mindre mængder i desinfektionsmidler, steriliseringsmidler til krydderier, kosmetik og kirurgisk udstyr.

Der gælder en EU-bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering på 1,8 mg/m³ (Tidsvægtet gennemsnit).

Farer, der kan opstå

Akutte virkninger og tidlige symptomer ved udsættelse for Ethylenoxid kan medføre øjensmerter, ondt i halsen, åndedrætsbesvær, sløret syn, svimmelhed, kvalme, opkastning, hovedpine, kramper, blærer, hoste, øget forekomst af spontanaborter hos kvindelige arbejderne, testikeldegeneration og nedsat sædkvalitet. Vandige opløsninger kan forårsage blærer på huden. Hurtig fordampning af stoffets flydende form kan forårsage forfrysninger. Langvarig eller gentagen kontakt med Ethylenoxid kan forårsage hudsensibilisering. Langvarig eller gentagen indånding kan forårsage astma. Stoffet kan også påvirke nervesystemet. Langvarig eksponering kan forårsage leukæmi, lymfekræft eller brystkræft.

Latensperioden for Ethylenoxid-relateret kræft varierer fra ni til 20 år.

Hvad du kan gøre

Den mest effektive måde at forhindre eksponering på er at erstatte med produkter uden eller med et lavere indhold af ethylenoxid. Hvis produkter, der indeholder Ethylenoxid, ikke kan erstattes, skal eksponeringen for Ethylenoxid reduceres ved hjælp af teknisk kontrol. Installer f.eks. gnistfri ventilationssystemer og sørg for øjenskyl og sikkerhedsbruser, hvis der er fare for kontakt eller stænk. Foretag løbende korrekte eksponeringsmålinger, så man ved, hvornår der skal gribes ind. Undersøg, om arbejderne melder om tidlige symptomer. Sørg for, at arbejderne løbende er opmærksomme på virkningerne af eksponering. Desuden skal arbejderne undervises i risici, sikre arbejdsmetoder og effektive hygiejneforanstaltninger.

For at sikre beskyttelse på individniveau bør arbejdere altid bære beskyttelsesbriller og passende beskyttelsestøj til at beskytte huden i områder, hvor der er risiko for stænk fra flydende Ethylenoxid. Alt tøj, der er blevet beskadiget af Ethylenoxid, skal kasseres. Personlig beskyttelse bør kun anvendes som en sidste udvej, efter at de mulige tekniske løsninger er blevet indført. Arbejderne bør ikke spise, drikke eller ryge, mens de arbejder med Ethylenoxid.

Grænseværdier

Østrig

1,58 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit), 7,2 mg/m³ (STEL)
Belgien
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Bulgarien
EU-direktiv
Kroatien
EU-direktiv
Tjekkiet
EU-direktiv
Cypern
EU-direktiv
Danmark
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit), 3,6 mg/m³ (STEL)
Estland
1,8 mg/m³ (Tidsvægtet gennemsnit)
Finland
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Frankrig
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Tyskland
2 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit), 4 mg/m³ (STEL)
Grækenland
EU-direktiv
Ungarn
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Island
EU-direktiv
Irland
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Italien
EU-direktiv
Letland
1 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Litauen
EU-direktiv
Luxembourg
EU-direktiv
Malta
EU-direktiv
Holland
0,84 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Nordmakedonien
2 mg/m³ (Tidsvægtet gennemsnit)
8 mg/m³ kortvarigt
Norge
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Polen
1 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Portugal
EU-direktiv
Rumænien
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Serbien
EU-direktiv
Slovakiet
EU-direktiv
Slovenien
EU-direktiv
Spanien
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Sverige
1,8 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit)
Tyrkiet
EU-direktiv

Referencer: cancer.gov, EFSA, IARC, EC, NIOSH, OSHA, CAREX

Mulige foranstaltninger

Loading
Vær opmærksom på, at du for dette carcinogen skal være mere forsigtig, når du bestemmer potentiel hudkontakt, og hvordan du betragter dermal eksponering i din risikoreduktionsstrategi.
ECHA-registrering
CAS-nummer 75-21-8
EC-nummer 200-849-9
Bilag VI til CLP 1B

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) arbejder for sikker brug af kemikalier. Det implementerer EU’s banebrydende kemikalielovgivning til gavn for menneskers sundhed, miljøet samt innovation og konkurrenceevne i Europa.

GESTIS-databasen

Datapuljen kan bruges til arbejdsmiljøformål eller til at få oplysninger om de farer, som kemiske stoffer udgør.

Generelle fakta

Fakta om kræftfremkaldende stoffer:

  • De direkte omkostninger ved eksponering for carcinogener på arbejdspladsen i Europa anslås til 2,4 milliarder euro om året.
  • Hvert år får omkring 120.000 personer kræft på grund af udsættelse for carcinogener på arbejdspladsen
  • Hvert år dør mere end 100.000 mennesker på grund af arbejdsrelateret kræft.

Indholdsfortegnelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at blive en del af vores fællesskab. Eller følg os på LinkedIn og deltag i samtalen!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at blive en del af vores fællesskab. Eller følg os på LinkedIn og deltag i samtalen!