Det anslås, at 10.539 arbejdere i EU kan blive udsat for isopren. På arbejdspladser, hvor isopren produceres eller anvendes, kan eksponering primært ske ved indånding af dampe og ved hudkontakt, men optagelse gennem huden anses for at være ubetydelig. I henhold til CLP er isopren klassificeret som carcinogen kategori 1B (H350: Kan fremkalde kræft). Kronisk og høj eksponering kan føre til leverkræft som den vigtigste effekt, men også anæmi, degeneration af lugtepitel (vævet inde i næsehulen, der er involveret i lugtopfattelse) og degeneration af rygmarvens hvide substans.

Hvor risici opstår

Isopren bruges som monomer i polymerproduktion og -forarbejdning. Desuden bruges det som mellemprodukt i syntesen af kemiske stoffer. Eksponering kan også forekomme under fremstilling af isopren, eller når det bruges som bæredygtigt flybrændstof. Arbejdere i sektorerne for fremstilling af industrielle kemikalier og plast- og gummiprodukter er i risiko for eksponering.

Mere om stoffet

Isopren er en farveløs, brændbar væske med en mild lugt. Den har et lavt kogepunkt på kun 34 °C og dermed et ekstremt højt damptryk på 634 hPa allerede ved 21,1 °C. Det betyder, at den fordamper hurtigt ved stuetemperatur. De frigjorte dampe kan indåndes eller skabe en eksplosiv atmosfære. Isopren er en metabolit, der forekommer naturligt i mange planter, dyr og mennesker. Isopren udsendes af mange træarter i store mængder (men nedbrydes hurtigt, hvilket betyder, at miljøkoncentrationerne er lave) og kan også påvises i menneskers ånde. Isopren i sig selv er ikke genotoksisk, men metaboliseres let til et genotoksisk mono- og diepoxid, hovedsageligt i leveren. Isopren-polymerer er hovedkomponenten i naturgummi. De mest almindelige produkter fremstillet af isopren er dæk.

Farer, der kan opstå

Det største potentiale for erhvervsmæssig eksponering for isopren er ved indånding af dampe. En enkelt eller kortvarig eksponering for isopren kan forårsage irritation af næse, hals og lunger og kan føre til hovedpine eller svimmelhed. Mens den akutte toksicitet er lav (dvs. det er meget usandsynligt at dø af en enkelt kortvarig eksponering), er langvarig eller gentagen eksponering for isopren forbundet med leverkræft, degeneration af lugteepitelet og degeneration af rygmarvens hvide substans.

For leverkræft anslås latenstiden til at være 18 år.

Hvad du kan gøre

Den mest effektive måde at forebygge eksponering på er at erstatte isopren med mere sikre alternativer. Hvor substitution af isopren ikke er mulig, og brugen af isopren ikke kan undgås, skal der træffes foranstaltninger til at reducere eksponeringen. I sektoren for fremstilling af raffinerede olieprodukter, som er ansvarlig for produktionen og ikke brugen af isopren, er substitution ikke relevant. Brug af andre monomerer i gummiindustrien kan dog være en mulighed. Den næstmest effektive måde at undgå eksponering for isopren på er at udvikle og bruge lukkede systemer. Lukkede systemer er almindeligt forekommende på tværs af alle produktionsprocesser i både raffinering og polymerisering af isopren.

Hvis substitution eller en lukket proces ikke er mulig, skal der gennemføres tekniske foranstaltninger som f.eks. effektiv lokal udsugning eller god ventilation af arbejdspladsen samt kontrol af deres effektivitet for at sikre, at eksponeringen minimeres så meget, som det er teknisk muligt. Isopren forarbejdes ofte i trykkabiner, som er meget effektive til at reducere fordampningen.

Gennemfør regelmæssige eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om dine beskyttelsesforanstaltninger er effektive, eller om der skal træffes yderligere foranstaltninger. Arbejderne skal være opmærksomme på virkningerne af eksponering og bør regelmæssigt uddannes i de kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at arbejde sikkert med Isopren for at forhindre eksponering. De bør opfordres til at rapportere symptomer som irritation af næse, hals og lunger (f.eks. hoste og hvæsende vejrtrækning), hovedpine eller svimmelhed, da de kan være tegn på, at de eksisterende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Det anbefales at inddrage en arbejdsmediciner.

Desuden skal du uddanne arbejderne i effektive hygiejneforanstaltninger.

Sørg for, at arbejderne har tilstrækkelig personlig beskyttelse (PPE), f.eks. beskyttelsestøj og handsker, hvis det er nødvendigt. Hvis der anvendes genanvendelige personlige værnemidler, skal du sørge for, at de rengøres eller udskiftes, hvis det er nødvendigt, og opbevares på et rent sted. For Isopren er RPE (åndedrætsværn) samt beskyttelseshandsker og -briller ofte påkrævet. Hvis åndedrætsværn er nødvendigt, skal man sørge for, at vejrtrækningen ikke er ekstra fysisk krævende. Personlig beskyttelse bør kun bruges som en sidste udvej og kun overvejes midlertidigt, efter at de mulige tekniske løsninger er udtømt.

Referencer: ECHA, RAC, DG EMPL