Man kan antage, at flere millioner arbejdere i EU i forbindelse med deres arbejde udsættes for den gruppe af kemikalier, der ofte forekommer i opløsningsmidler, og som kaldes flygtige organiske forbindelser (VOC’er). Denne heterogene gruppe omfatter stoffer som Benzen og Formaldehyd, som er blandt de mest almindelige arbejdsrelaterede carcinogene eksponeringer i EU.
Eksponering sker typisk ved indånding eller, når der er tale om stoffer, der optages gennem huden, via huden.
Nogle VOC’er er klassificeret som klart carcinogen (f.eks. Benzen – Karc. Kat. 1A eller Formaldehyd – Karc. Kat. 1B) eller som reproduktionstoksiske (f.eks. Toluen – Repr. Kat. 2). Da VOC’er udgør en heterogen gruppe af stoffer, er der mulighed for multiple eksponeringer i form af en blanding af stoffer. Eksponering for en sådan blanding af skadelige stoffer kan øge den dermed forbundne kræftrisiko betydeligt.
Hvor risici opstår
VOC’er omfatter en bred vifte af almindeligt anvendte stoffer, såsom dem, der findes i opløsningsmidler, (fossile) brændstoffer, rengøringsmidler, maling og lak, Pesticider eller klæbemidler.
På arbejdspladsen forekommer de primært overalt, hvor der anvendes, forarbejdes eller frigives organiske opløsningsmidler som biprodukter. Der forekommer høj eller spidsbelastning ved sprøjtemaling, rengøring eller affedtning med opløsningsmidler, tankrensning i lukkede rum samt ved vedligeholdelse eller renovering af bygninger i bygge- og anlægsvirksomheden. Derudover forekommer der eksponering af middel intensitet inden for fremstilling af kemikalier og kemiske produkter, ved fremstilling af klæbemidler, overfladebehandlingsmidler og trykfarver samt under forarbejdning af gummi og plast.
Anden eksponering forekommer typisk i forbindelse med maling og overfladebehandling, ved reparation og vedligeholdelse af køretøjer, i trykkeri- og forlagsbranchen samt inden for rengørings- og sundhedssektoren.
Mere om stoffet
Generelt set er VOC’er – afhængigt af definitionen – organiske forbindelser, der har et damptryk på 0,01 kPa eller derover ved 293,15 K, eller organiske forbindelser med et kogepunkt på op til 250 °C ved et standardtryk på 101,3 kPa. Derfor overgår betydelige mængder af disse stoffer til gasfasen selv ved stuetemperatur, hvilket udgør en risiko for eksponering primært gennem indånding. Samtidig er mange af disse stoffer lipofile og kan derfor potentielt optages gennem huden, såsom de organiske opløsningsmidler Benzen, Toluen og Xylen.
Der findes ingen EU-dækkende bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering, men der findes bindende grænseværdier for Benzen (0,66 mg/m³), Formaldehyd (0,37 mg/m³) og Vinylklorid (2,6 mg/m³).
Farer, der kan opstå
Afhængigt af sammensætningen kan akut eksponering for VOC’er forårsage forskellige symptomer, såsom svimmelhed, hovedpine eller irritation af øjne, næse og luftvejene.
På lang sigt kan udsættelse føre til kræftformer som leukæmi (Benzen), kræft i næsesvælget (Formaldehyd) eller leverkræft (Vinylklorid).
Nogle VOC’er er også klassificeret som reproduktionstoksiske (f.eks. Toluen – kategori 2).
Hvad du kan gøre
I idealet bør eksponeringsrisici fra VOC’er begrænses gennem substitution eller eliminering. Valg af stoffer med lavere damptryk bidrager til at reducere udledningen af stoffet til den omgivende luft. Undersøg, om der kan anvendes vandbaserede systemer for at mindske brugen af opløsningsmidler. Erstat desinfektionsmidler med sådanne, der er fri for aldehyder.
Stofferne skal anvendes i lukkede systemer for at forhindre eksponering, og emissioner skal opfanges ved kilden ved hjælp af lokal udsugning. Der skal foretages eksponeringsmålinger på arbejdspladsen, herunder for at vurdere eksponeringen for blandinger af stoffer, og man skal være opmærksom på den øgede risiko ved samtidig eksponering for flere stoffer. Eksponeringstiden skal minimeres, og hudkontakt skal undgås. Arbejdstøj skal skiftes regelmæssigt for at mindske risikoen for forurening.
Endelig kan personlig beskyttelse også anvendes, når alle andre forebyggende foranstaltninger er udtømt, for yderligere at minimere eventuel resterende eksponering: for eksempel ved brug af egnede beskyttelseshandsker, sikkerhedsbriller og åndedrætsmasker. I denne sammenhæng skal beskyttelsesudstyrets størrelse, art og effektivitet tilpasses farerne på arbejdspladsen og de individuelle omstændigheder.
Kilder: Det tyske miljøagentur, Det Europæiske Miljøagentur, Europa-Kommissionen, EUR-Lex, EU-OSHA (WES), Det Tyske Selskab for Toksikologi, GESTIS, WHO
