Det anslås, at op til 1,3 millioner arbejdere er udsat for polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er) i EU. PAH’er er klassificeret som gruppe 1 carcinogen af IARC, hvilket betyder, at de ses som en sikker årsag til kræft.

Mange PAH’er er klassificeret som kategori 1A eller 1B carcinogen i henhold til CLP-forordningen, hvilket betyder, at stofferne er en sikker årsag til kræft eller kan forårsage kræft hos mennesker. PAH’er kan sluges, indåndes eller i nogle tilfælde passere gennem huden. Langvarig eksponering kan forårsage lunge- og hudkræft.

Hvor risici opstår

Arbejdere i industrier eller erhverv, der bruger eller producerer kul eller kulprodukter, har størst risiko for at blive udsat for PAH. Disse arbejdere omfatter asfaltarbejdere, kulgasarbejdere, fiskere (kultjære på net), grafitelektrodearbejdere, mekanikere (bil- og dieselmotorer), vejarbejdere (fortov) og arbejdere i dæk- og gummifabrikker. Også brandmand, affaldsforbrænding, røgerier, madlavning, krematorier, skorstensfejning, træbeskyttelse og jordrensning er forbundet med utilsigtet generering af PAH’er.

Mere om stoffet

PAH’er er en klasse af mange kemikalier, der forekommer naturligt i kul, råolie og benzin. De dannes også gennem højtemperaturprocesser, der er resultatet af ufuldstændig forbrænding eller pyrolyse af organiske materialer som kul, olie, gas, træ, affald og tobak. PAH’er fra disse kilder kan binde sig til eller danne små partikler i luften. Tilberedning ved høj temperatur danner PAH’er i kød og andre fødevarer. Cigaretrøg indeholder mange PAH’er.

Farer, der kan opstå

PAH’er har lav akut toksicitet. Akutte virkninger, der tilskrives eksponering for PAH’er, skyldes sandsynligvis andre stoffer. Langvarig erhvervsmæssig eksponering for PAH’er kan påvirke flere systemer i kroppen. Det kan påvirke åndedrætssystemet (nedsat lungefunktion, brystsmerter, irritation af luftvejene og lungekræft), mave-tarmsystemet (herunder mave-tarmkræft), huden (forbrændinger og vorter på soleksponerede områder, der kan udvikle sig til kræft) og øjnene (øjenirritation). Det kan også være årsag til andre former for kræft som leukæmi, lever- og blærekræft.

Latenstiden mellem eksponering og PAH-relateret kræft varierer fra 5 til 20 år, afhængigt af de forskellige kræfttyper.

Hvad du kan gøre

Den bedste løsning er at kontrollere eksponeringen ved eliminering eller substitution. Men da PAH’er stammer fra forbrændingsprocesser, er det ikke let at fjerne eller erstatte dette stof. Røgen bør minimeres så tæt på kilden som muligt ved at omlægge arbejdet og genoverveje de anvendte teknikker og materialer, f.eks. en udsuget svejsebrænder. Hvis det ikke virker, skal emissionen kontrolleres i nærheden af kilden, f.eks. ved hjælp af lokale udsugningssystemer. Udfør regelmæssigt repræsentative eksponeringsmålinger, så man ved, hvornår og hvor der skal træffes yderligere risikoreducerende foranstaltninger.

Gør løbende arbejderne opmærksomme på virkningerne af eksponering, og tilskynd dem til at rapportere tidlige symptomer. Personlig beskyttelse bør kun bruges som en sidste udvej, efter at de mulige tekniske løsninger er udtømt. Hvis de bruges, skal du sørge for, at de rigtige personlige beskyttelsesudstyr er ved hånden. For PAH’er er det også muligt at overvåge kropsbyrden ved at udføre biomonitorering, hvis det er relevant i henhold til national lovgivning.

Referencer: CDC, IARC, IA-undersøgelsesrapport