• Emne: Carcinogener
• Fagområde: Kemi (naturvidenskab)
• Aldersgruppe: (Minimum) 9. klasse i grundskolen (14 år)

Formålet med lektionen

• De studerende uddyber deres viden om stoffers farlige egenskaber, og hvordan de mærkes, samt om håndtering af farlige stoffer, især carcinogene, mutagene og reproduktionstoksiske kemikalier (CMR).
• Eleverne supplerer deres viden om kræft og carcinogener (se stationernes indhold).
• De studerende udvikler færdigheder i at bruge/arbejde med forskellige datakilder (databaser, world wide web, faglitteratur osv.) og i at præsentere eller designe korte, præcise tekster om emnet og miniaktiviteter.
• De studerende trænes i at samarbejde om læring og kommunikation og udvikler kritisk tænkning.

Aktiviteter

Målet er at give vigtige aspekter/oplysninger om carcinogener inden for en begrænset tid ved der roterer gennem syv stationer.

1. Hvad er kræft?
2. Egenskaber ved carcinogener
3. Mærkning af carcinogener
4. Klassificering af carcinogener
5. Eksempler på carcinogener og deres egenskaber
6. Mulige carcinogener på arbejdspladsen
7. 12 tips til at forebygge kræft

Mulige varianter af implementering

Den mest grundlæggende implementering

Læreren forbereder indholdet og aktiviteterne ved en individuel, fritstående station.

Avanceret implementering

Forberedelsestid:
Der dannes trioer/grupper (tilfældige eller navngivne), som vælger emner (vælg – træk rækkefølgen for valg af stationens tema). Trioerne/grupperne forbereder stationens indhold i henhold til følgende kriterier:

• Forbedring af stationens indhold:
  Baseret på det forberedte indhold og forskellige kilder udvælger de det vigtigste (korte, præcise) indhold/information, som er vigtigt og relevant for kammeraterne.
• Didaktisk finpudsning af stationen:
  Eleverne præsenterer indholdet/informationerne på en mindeværdig (“så meget og så let (forståeligt)”) eller interessant måde med undervisningsmaterialer, hjælpemidler og/eller planlagte aktiviteter i 5 minutter → Forberedelse af undervisningsmaterialer

Formativ implementering

Før implementering, efter at have forberedt indhold til stationerne, følger en peer-analyse af læringsmaterialet – Trioer/grupper gennemgår indholdet eller læringsmaterialet for hver station (f.eks. gennemgår hver gruppe indholdet af stationen med et lavere nummer) og giver feedback (feedback i 5 minutter) på materialets omfang, ekspertise, gennemsigtighed, klarhed og anvendelighed (for alle).

Trioer/grupper vender tilbage til deres stationer og forsøger om nødvendigt at forbedre deres undervisningsmateriale på baggrund af feedback (10 minutter).

Tid til implementering

• Start af aktivitet:
  Rotation af grupper gennem stationer i urets retning.
• Enkel implementering:
  Grupper roterer gennem stationer med passende tidsintervaller (f.eks. 5 minutter).
• Avanceret implementering:
  Hvert medlem af trioen har sin egen farve (f.eks. grøn, blå og rød). En valgt farve (bestemt af læreren) bliver ved sin station (værten), mens de to andre går videre til den næste. I løbet af 5 minutter introducerer stationens vært emnet eller leder en aktivitet om emnet. I næste runde bliver værten en af de besøgende elever (anden farve) osv. (rotationen varer 35 minutter + 10 minutters reserve).

Muligt indhold og aktiviteter på stationerne

Station 1: Hvad er kræft?

Spørgsmål til studerende:

• Hvordan forstår du sygdommen kræft?
• Har du nogen erfaring med denne sygdom i din udvidede familie?

Kræft er en sygdom, der er kendetegnet ved ukontrolleret celledeling. Celledeling er en normal proces i menneskekroppen, men kun så meget som det er nødvendigt for den normale, fysiologiske fornyelse af aldrende celler. I kræftceller fortsætter delingen imidlertid ukontrolleret, og på grund af denne ukontrollerede deling vokser de muterede kræftceller ofte ind i det omgivende væv og kan endda sprede sig (metastasere) gennem blod- eller lymfekar til fjerne organer.

Hvad er kræft? Generelle aspekter

Kræft er ikke kun én sygdom, men er en betegnelse for mere end to hundrede forskellige sygdomme, som alle kan klassificeres i flere brede grupper (carcinomer, sarkomer, leukæmi og lymfomer), afhængigt af de organer, hvor de opstår. Sandsynligheden for at udvikle kræft begynder at stige markant fra 45- til 50-årsalderen. Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er kræft den næsthyppigste dødsårsag på verdensplan, lige efter hjerte-kar-sygdomme, med næsten 10 millioner dødsfald i 2020. I år er 2,7 millioner mennesker i Den Europæiske Union (EU) blevet diagnosticeret med kræft. Det anslås, at kræft forårsager 52 % af alle arbejdsrelaterede dødsfald i Den Europæiske Union. På grund af eksponering for carcinogener på arbejdet diagnosticeres ca. 120.000 mennesker med kræft hvert år, og næsten 80.000 mister livet.

Spørgsmål til studerende

• Hvad kan man ellers sige videnskabeligt om kræft? (Undersøg en pålidelig kilde.)
• Hvem kan få kræft og hvorfor?
• Hvordan vil du udfylde dine noter om, hvad kræft er?

Station 2: Egenskaber ved carcinogener

Spørgsmål til de studerende:

• Hvad siger NAPO om carcinogener?
• Se NAPO’s film “Fare: Chemicals” og svar på spørgsmålene på observationsarket.
• Hvordan kan farlige (toksiske, carcinogene) stoffer komme ind i kroppen? Markér det på diagrammet!
• Hvilke egenskaber ved farlige stoffer ønskede filmskaberne at fremhæve med de viste uddrag?

• Er virkningerne af carcinogener synlige med det samme?
• Hvad betyder langvarig eksponering for et carcinogen? Hvad kalder vi ellers sådan en eksponering for farlige stoffer?

Station 3: Mærkning af carcinogener

Spørgsmål til studerende

• I NAPO-filmen så du et piktogram. Er du bekendt med det?

Dette er et relativt nyt piktogram, der angiver en særlig farlig gruppe af stoffer. Det kaldes også et CMR-piktogram (en forkortelse, der stammer fra udtrykkene Carcinogene, Mutageneog Reproduktionstoksiskestoffer).

Spørgsmål til studerende

• Hvordan ville du oversætte CMR til dit sprog?

Et carcinogen kan være et kemisk, fysisk eller biologisk middel eller en anden faktor, der kan forårsage kræft eller øge forekomsten. Mutagener (mutagene stoffer) forårsager mutationer eller øger hyppigheden af mutationer. En mutation er en permanent ændring i mængden eller strukturen af en celles genetiske materiale. Hvis disse mutationer påvirker kønsceller (ægceller eller sædceller), kan de videregives til afkommet. Mutagener kan være af fysisk oprindelse (eksponering for ioniserende stråling eller ultraviolet stråling), kemisk oprindelse (eksponering for stoffer som benzen eller formaldehyd) eller biologisk oprindelse (infektion med visse biologiske agenser (virus, bakterier og parasitter).

Farlige stoffer, såsom carcinogener, mærkes ikke kun med piktogrammer, men også med advarselsord samt H- og P-sætninger.

Hvad er advarselsord? Det er ord, der angiver graden af alvorlighed af faren for yderligere at advare læseren om en potentiel fare. Sådanne ord er f.eks. HAZARD eller WARNING i tilfælde af carcinogener i kategori 1A eller 1B eller kategori 2 (du bliver bekendt med kategorierne af carcinogener på næste station).

H – sætninger er Hazard statements og beskriver det farlige stofs karakter og klassificerer det passende i dets klasse eller kategori med et nummer. For carcinogener er disse sætninger f.eks.:

H350: Kan fremkalde kræft.
H350i: Kan fremkalde kræft ved indånding.
H351: Mistænkt for at fremkalde kræft.

P – sætninger er Precautionary statements, der beskriver anbefalede foranstaltninger ved håndtering af et bestemt farligt stof for at reducere eller forebygge skadelige virkninger fra eksponering, brug eller bortskaffelse af det farlige stof. For carcinogener er disse sætninger f.eks.:

P201: Indhent særlige instruktioner før brug.
P202: Må ikke håndteres, før alle sikkerhedsforanstaltninger er læst og forstået.

Station 4: Klassificering af carcinogener

Spørgsmål til studerende

• Læs teksten nedenfor omhyggeligt, og svar på, hvad forskellen er mellem de europæiske og internationale (amerikanske) systemer til klassificering af carcinogener?

Et carcinogen forårsager kræft eller øger forekomsten. Stoffer, der har forårsaget godartede og ondartede dannelser i dyreforsøg, formodes eller mistænkes for at være humane carcinogener, medmindre der er stærke beviser for, at mekanismen for tumordannelse ikke er relevant for mennesker. Klassificering af stoffer som carcinogener er en proces, hvor stoffer klassificeres i en af kategorierne baseret på bevisernes styrke og pålidelighed. Data til klassificering opnås gennem laboratorietest, beregningsmetoder og menneskelig erfaring (epidemiologiske undersøgelser). Klassificeringen af farlige og carcinogene stoffer (i overensstemmelse med CLP-forordningen) er baseret på at identificere disse stoffers farlige egenskaber (IKKE på at identificere deres risiko).

Den Europæiske Union anvender forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP), som klassificerer carcinogener på baggrund af evidens fra pålidelige undersøgelser i mennesker og dyr og, hvor det er nødvendigt, supplerende data. Den definerer to forskellige farekategorier:

• Kategori 1: omfatter stoffer, der vides eller mistænkes at være carcinogene for mennesker, og er opdelt i to kategorier:
  • Kategori 1A: omfatter dokumenterede humane carcinogener (epidemiologiske undersøgelser);
  • Kategori 1B: omfatter stoffer, der vides at have carcinogent potentiale for mennesker på baggrund af evidens fra dyr.
• Kategori 2: omfatter stoffer, der mistænkes for at være carcinogene for mennesker på baggrund af evidens fra undersøgelser i mennesker og/eller dyr, men som ikke er tilstrækkeligt overbevisende til at placere stoffet i kategori 1A eller 1B.

Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) klassificerer carcinogener i fire eller fem grupper:

• Gruppe 1: stoffet er carcinogent for mennesker
• Gruppe 2A: stoffet er sandsynligvis carcinogent for mennesker
• Gruppe 2B: stoffet er muligvis carcinogent for mennesker
• Gruppe 3: stoffet kan ikke klassificeres som carcinogent for mennesker
• Gruppe 4: stoffet er sandsynligvis ikke carcinogent for mennesker

IARC’s klassificeringsprincip er baseret på evidens for carcinogene risici fra eksponering hos mennesker. Eksempel: Et stof, der kun i meget lille grad øger sandsynligheden for kræft hos mennesker ved langvarig eksponering for høje doser (evidensen for denne lille stigning er stærk), vil blive klassificeret i kategori 1, selv om stoffet ved normal brug ikke udgør en høj risiko.

Station 5: Eksempler på carcinogener og deres egenskaber

Spørgsmål til studerende

• Vælg fra den angivne liste (eller efter eget valg) et af carcinogenerne (f.eks. benzen, acrylamid, formaldehyd, Asbest) og præsenter ved hjælp af et sikkerhedsdatablad eller en oversigt over dets egenskaber de farer, som forkert brug kan medføre.

Station 6: Mulige carcinogener på arbejdspladsen

Spørgsmål til studerende

• Undersøg den valgte arbejdsplads, og overvej, hvilket muligt carcinogen (chrom, cadmium, benzen, acrylamid, formaldehyd, brugte mineralske maskinolier, dieselmotorudstødning, træstøv, Asbest) arbejdere kan møde på denne arbejdsplads?
• Hvad skal arbejdsgiveren gøre?
• Hvilken handling bør arbejderen foretage?

Et eksempel på en arbejdsplads i Bygge- og anlægsvirksomhed med eksponering for Asbest:

• Asbest blev i vid udstrækning brugt i bygninger og byggematerialer. Aktiviteter, der knuser asbestholdige materialer, frigiver asbestfibre til luften. Enkeltstående asbestfibre kan ikke ses eller lugtes. Disse fibre kan indåndes uden at man bemærker det og derefter blive fanget i lungerne eller sætte sig fast i mave-tarm-kanalen.
• Ved langvarig eksponering kan asbestfibre, der indåndes eller indtages, forårsage betændelse og kræft (lungekræft og mesotheliom). Den latente periode mellem eksponering og udbrud af asbestrelateret kræft er meget lang (fra 15 til 50 år).
• I 2005 forbød EU al brug af asbest og udvinding, produktion og forarbejdning af asbestprodukter. Det betyder dog ikke, at dette meget skadelige materiale ikke længere er i vores nærhed. Tværtimod findes det i mange produkter som f.eks. vandrør, stålkonstruktioner, varmekedler, tætninger og tagdækning.
• Hvad skal arbejdsgivere gøre? Før byggearbejdet påbegyndes, skal de fastslå, om der findes asbestholdige materialer på stedet. De skal undersøge, om der vil blive frigivet fibre til luften under byggearbejdet, og nøje følge de gældende regler. Arbejdere skal informeres om risici og forebyggende foranstaltninger. Arbejdet bør udføres af kvalificerede arbejdere med passende udstyr og arbejdsteknikker.
• Hvad skal arbejdere gøre? De skal bruge det passende personlige åndedrætsværn og den beskyttelsesbeklædning, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Asbestholdige materialer skal fjernes på en sådan måde, at de beskadiges så lidt som muligt.

Spørgsmål til studerende

• Hvad gør du, hvis du som frivillig deltager i en miljøoprydning, og du opdager en ulovlig tagdækning af asbestcement?
• Overvej, om der er bygninger i dit miljø, som har tage af asbestcement.

Vi bør ikke selv bortskaffe Asbest-produkter, men kontakte autoriserede entreprenører, som er uddannede og har passende udstyr til personlig beskyttelse. Du informerer arrangørerne af miljøbeskyttelseskampagnen om den ulovlige affaldsdeponering, som vil informere de kompetente inspektionsmyndigheder.

Eksempel på en arbejdsplads på et autoværksted og eksponering for emissioner fra dieselmotorer:

• De fleste farlige stoffer er mærket og klassificeret, men der findes også carcinogener, som dannes som biprodukter under arbejdsprocessen. Da disse normalt ikke er mærket og ikke har et sikkerhedsdatablad, bør man være særligt opmærksom på dem. Dieselmotorudstødning er en kompleks blanding af gasser, dampe, flydende aerosoler og partikler. Der er relativt store mængder sod i udstødningsgasserne, og blandingen indeholder flere carcinogener.
• Kortvarig udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer kan forårsage irritation af øjne, næse, hals og lunger. Langvarig eksponering kan øge risikoen for at udvikle kroniske luftvejssygdomme, herunder lungekræft.

Se animationsfilmen “Napo skaber opmærksomhed om skjulte mordere”.

Spørgsmål til studerende

• Hvorfor skal arbejdsgivere være særligt opmærksomme på carcinogener, der dannes som biprodukter under arbejdsprocessen?

Station 7: Tolv tips til at forebygge kræft

Vidste du, at mere end 12.000 slovenere får kræft hvert år, og at 5.700 af dem dør? Kræft er den næstmest almindelige dødsårsag i Slovenien. De mest almindelige kræftformer i Slovenien er:

• Hudkræft
• Tarmkræft
• Rektal cancer
• Lungekræft
• Brystkræft
• Prostatakræft

Ovenstående kræftformer kan forbindes med en usund livsstil, f.eks. overdreven solbadning, forkert kost, rygning og overdreven indtagelse af alkoholiske drikkevarer, samt eksponering for carcinogener på arbejdspladsen (f.eks. er eksponering for Asbest fortsat et stort problem ved fjernelse, nedrivning og vedligeholdelsesprocedurer i byggeri).

Chancerne for at udvikle kræft bestemmes af en sum af indbyrdes forbundne risikofaktorer:

• Miljøfaktorer (biologiske, kemiske og fysiske)
• Livsstil (rygning, usund kost)
• Eksponering for carcinogener i arbejdsmiljøet
• Arvelig disposition
• Tilfældig

Udsættelse for en individuel risikofaktor betyder ikke, at alle udsatte personer med sikkerhed vil blive syge, men det giver en større risiko for at blive syg. Så hvordan undgår man kræft? Hvordan reducerer man risikofaktorer for kræft?

Spørgsmål til studerende

• Foreslå nogle tiltag i kampen mod kræft! Sammenlign dem med de 12 tips til forebyggelse af kræft, der er beskrevet i folderen fra Sammenslutningen af slovenske kræftforeninger.

12 tips til, hvordan du kan reducere din risiko for kræft eller opdage den, før problemerne sender dig til lægen

I 1986 udarbejdede eksperter fra Europe Against Cancer-programmet den første version af European Code Against Cancer på baggrund af tidligere viden om faktorer i leve- og arbejdsmiljøet, der er forbundet med udvikling af kræft, og om tilgange til at reducere risikoen for denne sygdom. Det er tips til, hvordan man kan leve for at minimere sårbarheden og reducere befolkningens kræftsygelighed og -dødelighed med støtte fra staten. Ny viden om risikofaktorer for kræft og foranstaltninger til at opdage sygdommen så hurtigt som muligt førte til ændringer af kodeksen, først i 1995, så i 2003 og senere i 2014.

Den fjerde, opdaterede version af kodekset blev udarbejdet af eksperter, der var samlet under International Agency for Research on Cancer, et specialiseret agentur under Verdenssundhedsorganisationen.

Ved at følge de opdaterede råd reduceres ikke kun truslen om kræft, men også andre kroniske sygdomme, især hjerte-kar-sygdomme, som også er de mest dødelige. At tage vare på sit helbred er et personligt ansvar, som kun er muligt i et land, der støtter sundhed i alle politikker, så samfundets ansvar bør ikke ignoreres i forebyggelsen af kræft og andre sygdomme.

Europæisk kodeks mod kræft 2014

1. Du må ikke ryge!
   Du må ikke ryge eller bruge tobaksprodukter i nogen form! Rygere, stop med at ryge så hurtigt som muligt!
   
2. Ryg ikke i andres nærvær!
   Din rygning kan skade sundheden for folk omkring dig! Ryg ikke hjemme eller på arbejdet
3. Bevar en sund, normal vægt!
   Fedme øger din risiko for tyk- og endetarmskræft samt mange andre kræftsygdomme. Oprethold en normal vægt med en afbalanceret kost, der indeholder masser af grøntsager og frugt! Oprethold fysisk aktivitet!
4. Vær fysisk aktiv hver dag!
   Begræns den tid, du bruger på at sidde ned! Deltag i forskellige aktiviteter (hurtig gang, løb, cykling, svømning, langrend)!
5. Spis sundt!
   Spis masser af fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager og frugt! Spis ikke for meget kalorieholdig mad (mad med højt sukker- og fedtindhold), og undgå søde drikke! Undgå kødprodukter, og spis mindre rødt kød og fødevarer med højt natriumindhold!
6. Begræns alle typer af alkoholiske drikke!
   For at forebygge kræft er det bedst slet ikke at drikke alkoholiske drikke. Hvis du drikker en gang imellem, må mænd højst drikke to genstande om dagen, og kvinder må kun drikke én (genstanden indeholder 10 g ren alkohol, som findes i 1 dl vin, 2,5 dl øl, 0,3 dl spiritus eller 2,5 dl most).
7. Udsæt dig selv for solen så lidt som muligt!
   Brug beskyttelsestøj, hovedbeklædning, solbriller og cremer. Vær omhyggelig med at undgå solskoldning, især hos børn!
   Solbadning i solarier er også farligt, da effekten er den samme som fra solen.
8. Beskyt dig selv på arbejdet mod farlige stoffer, der kan give kræft!
   Bliv informeret om de stoffer, du har med at gøre på arbejdet!
   Følg retningslinjerne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen!
9. Beskyt dig selv mod ioniserende stråling!
   Hvor der er mere af det radioaktive grundstof radon i jorden, kan det trænge ind i bygninger – ind i beboelses- og arbejdsrum. Regelmæssig ventilation reducerer koncentrationen af radon i rummene betydeligt og beskytter mod udvikling af lungekræft.
10. Kvinder
    Amning reducerer risikoen for kræft, så am dine børn, hvis det er muligt! Begræns din brug af hormonel medicin til at lindre menopausale symptomer, da de er forbundet med nogle typer kræft!
11. Sørg for, at dine børn er vaccineret mod:
    Hepatitis B
    Human papillomavirus (HPV) (piger).
12. Deltag i organiserede screeningsprogrammer!
    Efter 50-årsalderen skal du tage en test for okkult blod i afføringen, som tilbydes af Svit-programmet! Kvinder, besøg din gynækolog regelmæssigt for at få foretaget livmoderhalsscreening! Hvis du modtager en invitation til screening i Zora-programmet, skal du reagere med det samme! Kvinder over 50 år bør bestille tid til en forebyggende mammografi. Hvis du modtager en invitation til Dora-programmet, skal du reagere på invitationen!