Udledning af procesgenererede carcinogener fra forbrænding

De fleste farlige stoffer er mærket og identificeret, men der er også carcinogener, der opstår som et biprodukt under en arbejdsproces, såkaldte procesgenererede carcinogener (PGC’er). Da PGC’er normalt ikke mærkes og ikke omtales i sikkerhedsdatablade, skal disse PGC’er have særlig opmærksomhed i arbejdsmiljøpraksis, fordi millioner af arbejdere i Europa dagligt udsættes for PGC’er.

En af de processer, der udsender PGC’er, er forbrænding. Forbrænding er reaktionen mellem et brændstof og et oxidationsmiddel ledsaget af frigivelse af varme. Under forbrændingen dannes der nye kemiske stoffer fra brændstoffet og oxidationsmidlet, hvilket skaber udstødningsgasser. I arbejdsmiljøer frigives carcinogene (og andre farlige) stoffer ved forbrænding og udgør en fare for arbejderne. Eksempler på arbejdssituationer, hvor eksponering for carcinogene stoffer fra forbrænding forekommer, er svejsning(svejserøg) eller indånding af dieseludstødningsgasser.

Hvilke aktiviteter fører til udledning?

Røg dannes, når et metal eller andet materiale opvarmes, og dets dampe kondenserer til meget fine partikler i luften. Disse dampe kan frigives ved svejsning, smeltning, opvarmning, brænding, lodning og hærdning af materiale. En motor i drift udsender kulstofforbindelser og mange andre kemiske forbindelser, som indeholder carcinogene stoffer, men eksponering kan stadig finde sted, når motoren er slukket i rum med ingen eller ringe ventilation.

Hvor risici opstår

Forbrændingsprocesser finder sted i en lang række industrier som metalforarbejdning, bygge- og anlægsvirksomhed, skibsværfter og transportindustrier. Eksponering for motorudstødning finder sted i erhverv som mekanikere i busgarager og lastbilterminaler, lastbilchauffører, brandmænd, Bygningsarbejdere, gaffeltruckførere, folk, der arbejder med faste strømkilder som kompressorer, generatorer, arbejdere, der læsser og losser skibe eller fly, olie- og gasarbejdere og betalingsanlægsarbejdere.

Hvor mange arbejdere er eksponeret?

Det anslås, at 3,6 millioner arbejdere i Europa er udsat for udstødning fra dieselmotorer. Desuden udsættes millioner af arbejdere i EU for dampe, der indeholder carcinogene metaller som bly, beryllium, cadmium og nikkel. Eksponering for krom VI finder sted ved svejsning af rustfrit stål, ikke-jernholdige legeringer, kromatbelægninger og visse svejsetilslutninger. Antallet af eksponerede for krom VI anslås til 900.000 arbejdere i EU. Svejsning af (metal)belægninger og rester, som f.eks. cadmiumbelægning og plastbelægninger, kan også føre til udslip af giftige dampe.

Faktorer, der påvirker eksponeringen

Faktorer, der påvirker arbejdernes eksponering for forbrændingsrøg, er typen af proces, sammensætningen af det materiale, der forbrændes, arbejdspladsens omgivelser (åbent område eller lukket rum), typen af ventilationskontrol (mekanisk eller lokal) og arbejdsmetoderne.

Sundhedsmæssige virkninger

Kilden til det materiale, der forbrændes, bestemmer røgtypen og dermed sundhedseffekten. Stoffer, der øger kræftrisikoen, er krom (lunge); der er mistanke om højere kræftrisiko for nikkel (lunge, næse), cadmium (lunge, nyre, prostata), bly (lunge, mave og urinblære), beryllium (lunge). For detaljerede oplysninger om sundhedseffekter for specifikke carcinogene metaller og materialer henvises til faktabladene for de enkelte stoffer på hjemmesiden: Dieselemission og Svejserøg.

Hvad skal jeg gøre?

• Forbrændingsrøg anses normalt ikke for at være farlig for menneskers sundhed, så man skal være ekstra opmærksom på disse stoffer og foranstaltninger til at mindske eksponeringen. Som med alle andre kemiske stoffer skal man foretage en Risikovurdering af medarbejdernes eksponering for forbrændingsrøg (f.eks. dieselemission eller svejserøg). Stil f.eks. følgende spørgsmål: Frigøres der røg i lukkede arbejdsområder? Er der truffet foranstaltninger til at reducere eksponeringen? Rapporterer arbejderne om irriterede øjne eller lunger?
• Den bedste løsning er at minimere røgen så tæt på kilden som muligt ved at omlægge arbejdet og genoverveje de anvendte teknikker og materialer, f.eks. en udsuget svejsebrænder. Hvis det ikke virker, skal emissionen kontrolleres i nærheden af kilden, f.eks. ved hjælp af lokale udsugningssystemer. Der findes en række gode røgudsugningsværktøjer på https://www.dustfreeworking.tno.nl/.
• Åndedrætsværn, der er designet til at beskytte brugeren mod at indånde skadeligt støv, støv, dampe eller gasser, bør kun bruges som en sidste udvej.