Udledning af procesgenererede carcinogener fra forbrænding
De fleste farlige stoffer er mærket og identificeret, men der findes også carcinogener, der dannes som et biprodukt under en arbejdsproces, de såkaldte procesgenererede carcinogener (PGC’er). Da PGC’er normalt ikke er mærket og ikke nævnes i sikkerhedsdatablade, kræver disse PGC’er særlig opmærksomhed i arbejdsmiljøpraksis, da millioner af arbejdere i Europa dagligt udsættes for PGC’er.
En af de processer, der udleder PGC’er, er forbrænding. Forbrænding er en reaktion mellem et brændstof og et oxidationsmiddel, der ledsages af varmeafgivelse. Under forbrændingen dannes der nye kemiske stoffer ud fra brændstoffet og oxidationsmidlet, hvilket skaber udstødningsgasser. I arbejdsmiljøet frigives carcinogene (og andre farlige) stoffer ved forbrænding, hvilket udgør en fare for arbejderne. Eksempler på arbejdssituationer, hvor der forekommer eksponering for carcinogene stoffer fra forbrænding, er svejsning (svejserøg) eller indånding af dieseludstødningsgasser.
Hvilke aktiviteter medfører emissioner?
Der dannes røg, når et metal eller et andet materiale opvarmes, og dets dampe kondenserer til meget fine partikler i luften. Denne røg kan frigives ved svejsning, smeltning, opvarmning, forbrænding, lodning og hærdning af materialer. En kørende motor udleder kulstofforbindelser og mange andre kemiske forbindelser, der indeholder carcinogene stoffer, men der kan stadig forekomme eksponering, selv når motoren er slukket, i rum uden eller med ringe ventilation.
Hvor der opstår risici
Forbrændingsprocesser finder sted i en lang række brancher, såsom metalforarbejdning, bygge- og anlægsvirksomhed, skibsværfter og transportbranchen. Udsættelse for motorudstødning forekommer i erhverv som mekanikere i busgarager og lastbilterminaler, lastbilchauffører, brandmænd, bygningsarbejdere, gaffeltruckførere, personer, der arbejder med faste strømkilder som kompressorer og generatorer, arbejdere, der læsser og losser skibe eller fly, olie- og gasarbejdere samt medarbejdere i vejafgiftsboder.
Hvor mange arbejdere er udsat for risiko?
Det anslås, at 3,6 millioner arbejdere i Europa udsættes for udstødningsgasser fra dieselmotorer. Desuden udsættes millioner af arbejdere i EU for dampe, der indeholder carcinogene metaller såsom bly, beryllium, cadmium og nikkel. Udsættelse for krom VI finder sted ved svejsning af rustfrit stål, ikke-jernholdige legeringer, kromatbelægninger og visse svejseforbrugsmaterialer. Antallet af arbejder, der udsættes for krom VI, anslås til 900 000 i EU. Svejsning af (metal)belægninger og -rester, såsom cadmiumbelægninger og plastbelægninger, kan også føre til udledning af giftige dampe.
Faktorer, der påvirker eksponeringen
Faktorer, der påvirker arbejdstagernes eksponering for gasser fra forbrænding, er procesformen, sammensætningen af det materiale, der forbrændes, arbejdsmiljøet (åbent område eller lukket rum), typen af ventilationsforanstaltninger (mekanisk eller lokal) samt arbejdsmetoderne.
Sundhedsmæssige virkninger
Kilden til det materiale, der udføres forbrænding af, bestemmer røggasens type og dermed sundhedseffekten. Stoffer, der øger kræftrisikoen, er krom (lunger); der formodes at være en øget kræftrisiko ved nikkel (lunger, næse), cadmium (lunger, nyrer, prostata), bly (lunger, mave og urinblære) samt beryllium (lunger). For detaljerede oplysninger om sundhedsmæssige virkninger af specifikke carcinogene metaller og materialer henvises til faktablade for de enkelte stoffer på hjemmesiden: Dieseludledning og Svejserøg.
Hvad skal man gøre?
- Forbrændingsgasser anses normalt ikke for at være sundhedsfarlige for mennesker, og der bør derfor lægges særlig vægt på disse stoffer og på foranstaltninger til at mindske eksponeringen. Ligesom for ethvert andet kemisk stof skal der foretages en Risikovurdering af medarbejdernes eksponering for forbrændingsgasser (f.eks. dieseludledning eller svejserøg). Stil f.eks. følgende spørgsmål: Udsendes der røg i lukkede arbejdsområder? Er der truffet foranstaltninger for at reducere eksponeringen? Klager arbejderne over irritation i øjne eller lunger?
- Den bedste løsning er at minimere røgudviklingen så tæt på kilden som muligt ved at omlægge arbejdet og genoverveje de anvendte teknikker og materialer, f.eks. ved at anvende en svejsebrænder med udsugning. Hvis dette ikke virker, bør emissionen kontrolleres i umiddelbar nærhed af kilden, f.eks. ved hjælp af lokale udsugningsanlæg. Der findes en række gode værktøjer til røgudsugning på https://www.dustfreeworking.tno.nl/.
- Åndedrætsværn, der er beregnet til at beskytte brugeren mod indånding af skadeligt støv, røg, dampe eller gasser, bør kun anvendes som en sidste udvej.
