Antallet af arbejder, der potentielt udsættes for læderstøv, anslås til 310.000 i alle EU-lande. Den primære eksponeringsvej i arbejdsmiljøet er luftvejene (indånding af støv). Læderstøv er klassificeret som en carcinogen for mennesker af IARC (gruppe 1). Det er ikke klassificeret i henhold til den europæiske CLP-forordning, da det er et stof, der dannes ved de processer, der anvendes i læderforarbejdning. Udsættelse for dette støv forårsager kræft i næsehulen og kræft i bihulerne.
Hvor risici opstår
Læderstøv dannes hovedsageligt under mekaniske arbejdsgange på tørt læder. Dette sker primært under fremstillingen af varer (fodtøj, lædervarer), men også under reparation af disse (skoreparation). Efterbehandlingsarbejder (slibning, polering, skæring, skrabning, skæring, skæring i tynde lag) genererer mest støv. Eksponeringen er lavere i garverier og læderforarbejdningsanlæg, da disse processer foregår i fugtige omgivelser. De mest udsatte arbejdere omfatter derfor lædervareproducenter, skomagere, medarbejdere i fodtøjsindustrien, efterbehandlere og skærere/trimmere.
Mere om stoffet
Læderstøv er en kompleks blanding af kollagenfibre (animalske proteiner), garverirester (plantetanniner og kromsalte – krom(III) og eventuelt krom(VI)), farvestoffer eller pigmenter samt efterbehandlingsmidler (harpikser og opløsningsmidler).
Udtrykket »læder« henviser til det produkt, der fremstilles af dyrehud ved garvning eller imprægnering, hvorved hudens naturlige fiberstruktur bevares. Materialer, der stammer fra planter eller petrokemiske stoffer (eller en blanding af begge) eller fra andre kilder end dyr, må lovmæssigt ikke betegnes som »læder«.Det skal bemærkes, at den carcinogene virkning, som IARC har anerkendt, er knyttet til selve støvet, dvs. til de faste partikler, der stammer fra den mekaniske forarbejdning af garvet læder, og ikke til den eventuelle tilstedeværelse i dette støv af velkendte carcinogene stoffer såsom krom(VI) (se det specifikke faktaark om krom(VI) her).
Der findes i øjeblikket ingen grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for læderstøv, hverken på nationalt eller europæisk plan.
Sundhedsrisici, der kan opstå
Den primære eksponeringsvej for læderstøv hos arbejderne er via luftvejene (indånding af støv). På kort sigt omfatter de skadelige sundhedsmæssige virkninger irritation af luftvejene, rhinitis, øjenirritation og hoste. På lang sigt kan eksponering for læderstøv forårsage kræft i øre-, næse- og halsområdet (bihuler, næsehulrum) og kan forværre luftvejssygdomme (kronisk bronkitis).
Kræft i næsehulerne og bihulerne, der er forbundet med læderstøv, kan i nogle EU-lande (Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien) anerkendes som erhvervskræft, men betingelserne for en sådan anerkendelse varierer fra land til land.
Latensperioden, før kræften bryder ud, kan være relativt lang (mellem 10 og 40 år).Hvad du kan gøre
Læderstøv opstår i forbindelse med de processer, der anvendes til bearbejdning af dyrehuder (garvning, skæring, slibning, polering osv.), og kan derfor ikke undgås. For at begrænse eksponeringen for støv skal arbejdet derfor udføres i et lukket system, eller, hvis dette ikke er muligt, skal hver arbejdsplads være udstyret med kollektive beskyttelsesforanstaltninger (indkapsling af udstyr, støvudsugningssystemer). Disse systemer skal vedligeholdes regelmæssigt for at sikre deres effektivitet. Antallet af arbejdere, der er udsatte, skal ligeledes begrænses. Som en sidste udvej, hvis støvniveauerne ved visse arbejdsopgaver ikke kan reduceres væsentligt ved hjælp af de ovennævnte foranstaltninger, kan der anvendes åndedrætsværn. I dette tilfælde skal man være uddannet i brugen heraf, og der skal udarbejdes og implementeres en procedure for håndtering af dette udstyr. Da det er påvist, at der forekommer carcinogene stoffer på arbejdsfladerne, er regelmæssig rengøring af overfladerne og streng hygiejne (rengøring af arbejdstøj og hænder) afgørende for at begrænse genopvirvling af støv.
Kilder:
- IARC – Arsen, metaller, fibre og støv. IARC-monografier om vurdering af carcinogen risiko for mennesker. Bind 100C. 2012.
- Savary B. & Emili A. Erhvervsmæssig eksponering i den franske læderindustri (2010-2024); Health & Safety at Work, nr. 281, december 2025
