Ifølge de seneste skøn fra 2019 er ca. 80.000 arbejdere i EU udsat for luftbårne dampe, støv og tåger, der indeholder nikkel og nikkelforbindelser

.
Nikkelforbindelser er klassificeret som carcinogen kategori 1A, hvilket betyder, at de er en bevist årsag til kræft hos mennesker. Metallisk nikkel er klassificeret af IARC som Carcinogen gruppe 2B, muligvis kræftfremkaldende for mennesker. Eksponering sker ved indånding, indtagelse eller hudkontakt. Derudover opstår der hudlidelser og luftvejseffekter efter eksponering for nikkel og nikkelforbindelser. Der er en øget risiko for lunge- og næsekræft ved udsættelse for nikkelraffinaderistøv og nikkelsubsulfid.

Hvor risici opstår

Nikkel, i form af forskellige legeringer og forbindelser, har været i udbredt kommerciel brug i over 100 år. Nikkelforbindelser og metallisk nikkel har mange industrielle og kommercielle anvendelser, herunder brug i rustfrit stål og andre nikkellegeringer, katalysatorer, batterier, pigmenter og keramik. De fleste arbejdere, der udsættes for nikkel og nikkelforbindelser i EU, er beskæftiget med fremstilling af forarbejdede metalprodukter, fremstilling af maskiner undtagen elektriske maskiner og fremstilling af transportudstyr. Erhvervsmæssig eksponering er almindelig for arbejdere, der er involveret i smeltning, svejsning, støbning, sprøjtemaling og slibning af nikkel, nikkelforbindelser og nikkelholdige materialer.

Mere om stoffet

Nikkel er et sølvhvidt metallisk grundstof, der findes i jordskorpen. Stoffet forekommer naturligt i miljøet i lave niveauer. Nikkel kan kombineres med andre grundstoffer for at danne nikkelforbindelser. På grund af sine unikke egenskaber har nikkel mange industrielle anvendelser. Det meste nikkel bruges i metallegeringer, fordi det giver nyttige egenskaber som f.eks. korrosionsbestandighed, varmebestandighed og hårdhed.

Farer, der kan opstå

Erhvervsmæssig eksponering for nikkel sker hovedsageligt ved indånding af støvpartikler og dampe eller ved hudkontakt. Akut udsættelse for høje niveauer af nikkel ved indånding kan forårsage alvorlige skader på lunger og nyrer. Langvarig udsættelse for nikkelraffinaderistøv fører til en øget risiko for lunge- og næsekræft blandt arbejdere på nikkelraffinaderier. Kronisk eksponering af huden for nikkel kan føre til dermatitis med klager som tør, irriteret eller kløende hud. Kronisk indånding af metallisk nikkel og vanduopløselige nikkelforbindelser kan resultere i luftvejseffekter, herunder nedsat lungefunktion og bronkitis. Kronisk indånding af opløselige nikkelforbindelser kan resultere i astma.

Tiden mellem nikkeleksponering og kræftsymptomer varierer fra 13 til 24 år.

Hvad du kan gøre

Den mest effektive måde at forhindre eksponering på er at erstatte med nikkelfrie produkter eller produkter med lavere nikkelindhold. Hvis nikkelholdige produkter ikke kan erstattes, skal eksponeringen for nikkel reduceres ved hjælp af teknisk kontrol. Udfør løbende korrekte eksponeringsmålinger, så man ved, hvornår der skal gribes ind. Undersøg, om arbejderne rapporterer tidlige symptomer. Gør løbende arbejderne opmærksomme på eksponeringens virkninger. Uddan desuden arbejderne i farer, sikker arbejdspraksis og effektive hygiejneforanstaltninger. Suppler dette med personlig beskyttelse, hvis de mulige kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at reducere eksponeringen til under grænseværdierne.

Personlig beskyttelse bør kun bruges som en sidste udvej, efter at de mulige tekniske løsninger er blevet præsenteret. Da metallisk nikkel og nogle nikkelforbindelser kan forårsage hudsensibilisering, bør hudkontakt forhindres så meget som muligt. Hvis eliminering ikke er mulig, skal der træffes kontrolforanstaltninger for at minimere hudkontakt.