Fakta om 1,2-dichlorpropan

Der foreligger ingen skøn over det aktuelle antal arbejder, der er udsat for 1,2-dichlorpropan (1,2-DPC) i EU. Indånding anses for at være den primære eksponeringsvej, selv om arbejder også kan blive udsat for stoffet gennem hudkontakt.

1,2-DPC er klassificeret som carcinogen i kategori 1B (i henhold til CLP-forordningen), hvilket betyder, at det på baggrund af dyreforsøg formodes at have carcinogene effekter hos mennesker.

De toksiske virkninger har omfattet lever- og nyreskader, intravaskulær koagulation, hæmolytisk anæmi og forskellige symptomer på centralnervesystemet.

Hvor risici opstår

1,2-DCP er et biprodukt, der dannes i betydelige mængder under fremstillingen af propylenoxid ved hjælp af chlorhydrin-processen til produktion af Epiklorhydrin. 1,2-DCP blev tidligere anvendt som jorddesinfektionsmiddel, kemisk mellemprodukt samt som industrielt opløsningsmiddel. Det fandtes i malingfjernere, lakker og midler til fjernelse af møbeloverfladebehandling. Det anvendes ikke længere som jorddesinfektionsmiddel.

I øjeblikket anvendes stoffet hovedsageligt som mellemprodukt i fremstillingen af perchlorethylen og andre klorerede kemikalier.
Generelt synes eksponeringen på arbejdspladsen at være begrænset, da håndteringen foregår under strengt kontrollerede forhold. Den primære aktivitet, hvor eksponering kan forekomme, er i forbindelse med manuelle vedligeholdelses- eller rengøringsopgaver.

Mere om stoffet

I sin rene form er 1,2-DPC en farveløs, brandfarlig, flydende væske med en lugt, der minder om kloroform. Stoffet kan blandes med de fleste organiske opløsningsmidler, såsom alkoholer, estere og ketoner, samt med aromatiske, alifatiske og klorerede kulbrinter.
Der udarbejdes i øjeblikket en EU-dækkende, bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering.

Farer, der kan opstå

Kortvarig eksponering for 1,2-DCP hos mennesker kan forårsage irritation samt lever- og nyrefunktionsforstyrrelser efter oral og dermal absorption. Ved meget høje koncentrationer er der rapporteret om depression af centralnervesystemet.
Ved langvarig eksponering er den mest kritiske virkning hos mennesker carcinogenitet, nærmere bestemt forekomsten af tumorer i galdevejene (cholangiocarcinom).

Hvad du kan gøre

På arbejdspladsen er den mest effektive måde at forebygge eksponering på ved at erstatte 1,2-DCP. Hvor substitution ikke er mulig, og brugen af 1,2-DCP ikke kan undgås, skal der træffes foranstaltninger til at reducere eksponeringen.
Den mest effektive måde at undgå eksponering for 1,2-DCP på er at udvikle og anvende lukkede systemer. Hvor dette ikke er muligt, bør der iværksættes tekniske foranstaltninger, såsom effektiv lokal udsugning, suppleret med god generel ventilation på arbejdspladsen og regelmæssige kontroller af deres effektivitet, for at sikre, at eksponeringen minimeres så meget som teknisk muligt

Al produktion af 1,2-DPC foregår i lukkede systemer. Der opstår eksponering, når disse lukkede systemer åbnes i forbindelse med rutinemæssig vedligeholdelse, inspektioner eller rengøring. I sådanne tilfælde skal der anvendes tekniske foranstaltninger og personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

Gennemfør foranstaltninger, der sikrer en god generel hygiejne på arbejdspladsen med regelmæssig rengøring og hygiejnisk opbevaring. Efter den indledende eksponeringsmåling til Risikovurdering skal der foretages periodiske eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om de tekniske foranstaltninger, der er iværksat, er effektive, eller om der skal træffes yderligere foranstaltninger. En streng begrænsning af den tid, arbejdere tilbringer i det eksponerede arbejdsmiljø (f.eks. via skiftehold), samt begrænsning af adgangen til disse arbejdspladser er vigtige foranstaltninger til at reducere eksponeringen. Arbejdere skal være opmærksomme på de mulige risici forbundet med opgaver, der involverer 1,2-DPC, og arbejdsgiverne skal regelmæssigt uddanne og instruere dem i, hvordan man arbejder sikkert med 1,2-DPC.

Der skal foretages medicinsk helbredsovervågning af arbejdere, der udsættes for farlige stoffer, og de bør derfor opfordres til at indberette tidlige symptomer såsom åndedrætsbesvær eller hudallergier.
Desuden bør arbejdere undervises i vigtigheden af god personlig hygiejne. Der skal stilles passende vaske- og toiletfaciliteter til rådighed, og arbejdere skal have rigelig tid til at udføre hygiejneforanstaltninger.

Sørg for, at arbejderne har tilstrækkeligt personligt beskyttelsesudstyr, såsom beskyttelsestøj og handsker, hvis det er nødvendigt. Personligt beskyttelsesudstyr bør kun anvendes som en sidste udvej og kun betragtes som en midlertidig løsning, efter at alle mulige tekniske og organisatoriske løsninger er blevet udtømt.

Kilder: ECHA, ATSDR 2021