Det anslås, at op mod 700.000 arbejdere i EU er udsat for Oximer. Oximer bruges i flydende maling og overfladebehandling (hvor de fungerer som antihudmidler) og i nogle typer silanbaserede fugemasser. Da de er flygtige, er den vigtigste eksponeringsvej indånding.
Oximer beskriver en stoffamilie. Oximerne Methylethylketoxime eller 2-butanone oxime (MEKO) og acetone oxime, der anvendes i maling, lak og fugemasse, er klassificeret som carcinogener i kategori 1B i henhold til CLP-forordningen. MEKO er yderligere klassificeret for specifik målorgantoksicitet med effekter på de øvre luftveje (STOT SE 1, H370) og blodsystemet (STOT RE 2, H373) ved længerevarende eller gentagen eksponering. Lignende effekter på blodsystemet er observeret for acetoneoxim og andre oximer.
Hvor risici opstår
Erhvervsmæssig eksponering sker hovedsageligt i påføringsfasen af flydende maling og coatings, når opløsningsmidlerne fordamper. Typisk foregår påføringen af maling og overfladebehandling i arbejderens synsfelt, som er i indåndingszonen, så eksponeringen for dampe er høj. I tilfælde af oximfrigivende silaner frigives oximer kontinuerligt under hærdningsfasen, indtil fugemassen er helt hærdet. Der kan forventes høje eksponeringer i maler- og lakeringssektoren og ved sprøjtning og lakering af motorkøretøjer. Derfor er de erhverv, der har høj risiko for eksponering for Oximer, malere, autolakerere (når de maler), men også Blikkenslagere og montører, når de bruger oximafgivende fugemasser. Desuden kan andre erhverv være i fare, når de går ind i arbejdsområder, hvor der tidligere er blevet brugt produkter, der indeholder Oximer, og som stadig fordamper.
Mere om stoffet
Oximer er farveløse, flygtige væsker med en aromatisk lugt. De mest anvendte oximer er 2-butanonoxim (MEKO), acetonoxim, 2-pentanonoxim (MPKO) og 4-methypentanonoxim (MIBKO). De bruges dog næsten aldrig i ren form, men i lave koncentrationer (normalt < 1%) som antihudmidler i (for det meste alkyl-) maling og belægninger eller i bundet form i silanforseglingsmidler, der frigiver oximer.
Farer, der kan opstå
Der findes indtil videre ingen epidemiologiske data for mennesker om de toksikologiske virkninger af nogen Oximer. I dyreforsøg er de vigtigste målorganer leveren, milten og blodsystemet efter oral eller inhalationseksponering for oximer. For MEKO blev der desuden observeret forbigående narkotiske virkninger og irritation af huden. Det skal bemærkes, at allergiske hudreaktioner er mulige efter dermal eksponering for MEKO. Til dato er det kun MEKO og acetoneoxim, der er harmoniseret som Carc. 1B (formodet carcinogen for mennesker). For MPKO, MIBKO og cyclohexanonoxim, der bruges som alternative oximer for MEKO og acetonoxim, er der indtil videre ingen tilsvarende data, der kan begrunde en CLH-klassificering som carcinogen. Efter indånding af MEKO udviklede dyr leverkræft, og den enzymatiske vej kan også antages hos mennesker.
I øjeblikket mangler der dokumentation for leverkræft hos mennesker baseret på MEKO-eksponering og en mulig latensperiode.
Hvad du kan gøre
Den mest effektive måde at forhindre eksponering og potentiel leverkræft er substitution med sikrere, oximfrie alternativer. For Oximer i maling og lak kan alternative malingssystemer være en mulighed, f.eks. vandbaseret maling og akryl- eller polyuretansystemer (PU). Der findes alternative antihudmidler til opløsningsmiddelbaserede malinger på markedet, og de indeholder aminforbindelser. Til silikoneforseglinger findes der oximefri alternativer som acetoxy-, benzamid-, amin-, alkoxy- og laktatestersystemer. Silikoneforseglingsmidler med alternative baser (f.eks. polyurethan eller silantermineret polymer (STP)) kan også anvendes. Hvor substitution af oximer ikke er mulig, og brug af oximer ikke kan undgås, skal der træffes foranstaltninger til at reducere eksponeringen. Den mest effektive måde at undgå eksponering på er at udvikle og bruge lukkede systemer. Hvor dette ikke er muligt, skal der implementeres tekniske foranstaltninger såsom effektiv lokal udsugning eller god ventilation af arbejdspladsen samt kontrol af deres effektivitet for at sikre, at eksponering for dampe med oximer fra maling eller fugemasse minimeres så meget som teknisk muligt.
Gennemfør regelmæssige eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger er effektive, eller om der skal træffes yderligere foranstaltninger. Arbejderne skal være opmærksomme på de potentielle virkninger af eksponering og bør regelmæssigt uddannes i de kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at arbejde sikkert med Oximer for at forhindre eksponering. De bør opfordres til at rapportere tidlige symptomer som svimmelhed, hudirritation og hudallergi. Det anbefales at inddrage en arbejdsmediciner. Desuden skal arbejderne uddannes i effektive hygiejneforanstaltninger.
Sørg for, at arbejderne har tilstrækkelig personlig beskyttelse, f.eks. beskyttelsestøj og handsker, hvis det er nødvendigt. Personlig beskyttelse (PPE) bør kun bruges som en sidste udvej og kun overvejes midlertidigt, efter at de mulige tekniske løsninger er udtømt. Hvis der anvendes genanvendelige personlige værnemidler, skal man sørge for, at de fjernes på den planlagte måde (åndedrætsværn til sidst), rengøres regelmæssigt og opbevares på en måde, der forhindrer kontaminering.
Referencer: BAuA, CLP, BG BAU
