Det anslås, at op til 700.000 arbejderne i EU udsættes for oksimer. Oksimer anvendes i flydende maling og overfladebehandlingsmidler (hvor de fungerer som antiskindningsmidler) samt i visse typer silanbaserede fugemasser. Da de er flygtige, er den primære eksponeringsvej indånding.
Oksimer udgør en gruppe af stoffer. Oksimerne methylethylketoxim eller 2-butanonoxim (MEKO) og acetonoxim, der anvendes i maling, lak og fugemasse, er klassificeret som carcinogener i kategori 1B i henhold til CLP-forordningen. MEKO er desuden klassificeret for specifik målorgan-toksicitet med virkninger på de øvre luftveje (STOT SE 1, H370) og blodsystemet (STOT RE 2, H373) ved langvarig eller gentagen eksponering. Lignende virkninger på blodsystemet er observeret for acetonoxim og andre oksimer.
Hvor risici opstår
Erhvervsmæssig eksponering forekommer hovedsageligt under påføringen af flydende maling og overfladebehandlingsmidler, når opløsningsmidlerne fordamper. Påføringen af maling og overfladebehandlingsmidler foregår typisk inden for arbejderens synsfelt, som ligger i indåndingszonen, hvilket medfører en høj eksponering for dampe. I tilfælde af oximfrigivende silaner frigives oksimer kontinuerligt under hærdningsfasen, indtil fugemasserne er fuldstændigt hærdede. Der kan forventes høj eksponering i maler- og laksektoren samt ved sprøjtemaling og lakering af motorkøretøjer. Følgelig er de erhverv, der har høj risiko for eksponering for oksimer, malere, autolakerere (ved lakering), men også blikkenslagere og montører, når de anvender oksimfrigivende fugemasser. Desuden kan andre erhverv være i fare, når de kommer ind i arbejdsområder, hvor der tidligere er blevet anvendt oksimholdige produkter, og hvor disse stadig fordamper.
Mere om stoffet
Oksimer er farveløse, flygtige væsker med en aromatisk lugt. De mest anvendte oksimer er 2-butanon-oksim (MEKO), acetonoksim, 2-pentanon-oksim (MPKO) og 4-methylpentanon-oksim (MIBKO). De anvendes dog næsten aldrig i ren form, men i lave koncentrationer (normalt < 1 %) som antiskindningsmidler i (hovedsageligt alkyl)maling og -belægninger eller i bundet form i oksimfrigivende silanforseglingsmidler.
Farer, der kan opstå
Der foreligger indtil videre ingen epidemiologiske data fra mennesker vedrørende toksikologiske virkninger af oksimer. I dyreforsøg er de primære målorganer lever, milt og blodsystemet efter oral eksponering eller indånding af oksimer. Derudover er der for MEKO observeret forbigående narkotiske virkninger og hudirritation. Det skal bemærkes, at der efter dermal eksponering for MEKO kan forekomme allergiske hudreaktioner. Til dato er kun MEKO og acetonoxim harmoniseret som Carc. 1B (formodes at være carcinogene for mennesker). For MPKO, MIBKO og cyclohexanonoxim, som anvendes som alternative oksimer til MEKO og acetonoxim, foreligger der indtil videre ingen tilsvarende data, der kan begrunde en CLH-klassificering som carcinogen. Efter indånding af MEKO udviklede dyr leverkræft, og den enzymatiske vej kan antages at være den samme hos mennesker.
I øjeblikket mangler der dokumentation for leverkræft hos mennesker baseret på MEKO-eksponering og en mulig latensperiode.
Hvad du kan gøre
Den mest effektive måde at forebygge eksponering og potentiel leverkræft på er at erstatte disse stoffer med sikrere, oximfrie alternativer. Hvad angår oksimer i maling og lak, kan alternative malingssystemer være en mulighed, f.eks. vandbaseret maling samt akryl- eller polyuretan (PU)-systemer. Der findes alternative antiskindningsmidler til opløsningsmiddelbaserede malinger på markedet, som indeholder amineforbindelser. For silikonefugemasser findes der oximfrie alternativer i form af acetoxy-, benzamid-, amin-, alkoxy- og laktatestersystemer. Silikonefugemasser med alternative baser (f.eks. polyurethan eller silantermineret polymer (STP)) kan også anvendes. Hvor substitution af oksimer ikke er mulig, og anvendelse af oksimer ikke kan undgås, skal der træffes foranstaltninger til at reducere eksponeringen. Den mest effektive måde at undgå eksponering på er at udvikle og anvende lukkede systemer. Hvor dette ikke er muligt, bør der iværksættes tekniske foranstaltninger, såsom effektiv lokal udsugning eller god ventilation af arbejdspladsen, samt kontrol af deres effektivitet for at sikre, at eksponeringen for dampe med Oksimer fra maling eller fugemasse minimeres så meget som teknisk muligt.
Gennemfør regelmæssige eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om de beskyttelsesforanstaltninger, der er iværksat, er effektive, eller om der skal træffes yderligere foranstaltninger. Arbejdstagerne skal være opmærksomme på de potentielle virkninger af eksponering og bør regelmæssigt modtage undervisning i de kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at arbejde sikkert med oksimer og forebygge eksponering. De bør opfordres til at indberette tidlige symptomer såsom svimmelhed, hudirritation og hudallergi. Det anbefales at inddrage en arbejdsmediciner. Derudover bør arbejdstagerne undervises i effektive hygiejneforanstaltninger.
Sørg for, at arbejderne har passende udstyr til personlig beskyttelse, såsom beskyttelsestøj og handsker, hvis det er nødvendigt. Personlig beskyttelse (PPE) bør kun anvendes som en sidste udvej og kun betragtes som en midlertidig løsning, efter at de mulige tekniske løsninger er udtømt. Hvis der anvendes genanvendeligt PPE, skal man sørge for, at det fjernes på den foreskrevne måde (åndedrætsudstyr til sidst), rengøres regelmæssigt og opbevares på en måde, der forhindrer kontaminering.
Referencer: BAuA, CLP, BG BAU
