Fakta om Epiklorhydrin

Det seneste skøn over antallet af arbejdere i EU, der er udsat for Epiklorhydrin (1-chlor-2,3-epoxypropan), fra 2011 er ca. 44.000. Indånding anses for at være den primære eksponeringsvej, men arbejdere kan også blive udsat for stoffet gennem hudkontakt. Epiklorhydrin er klassificeret som carcinogen i kategori 1B (i henhold til CLP-forordningen), hvilket betyder, at det formodes at have carcinogene egenskaber for mennesker, baseret på resultater fra dyreforsøg. Eksponering for epiklorhydrin er forbundet med forekomsten af lungekræft og tumorer i centralnervesystemet.

Hvor risici opstår

Der kan forekomme erhvervsmæssig eksponering for Epiklorhydrin både under fremstillingen af stoffet ud fra klor og i produktionen af epoxyharpikser, der anvendes i overfladebehandlingsmidler, klæbemidler og plast. Epoxyharpikser har mange forskellige anvendelsesområder inden for industrien, herunder maling, klæbemidler, bilindustrien, luftfartsindustrien, bygge- og anlægsvirksomheden, udstyr til vedvarende energi og elektronik (anvendes til printkort og til indkapsling af elektroniske komponenter for at beskytte dem mod beskadigelse). Epiklorhydrin anvendes desuden i specialharpikser og polymerer til vandbehandling, harpikser med høj vådstyrke til papirindustrien eller gennem ionbytning til rensning af luft og vand. Derudover anvendes det som opløsningsmiddel til celluloseestere og -ethere, forarbejdning af uld og bomuld samt i gummiproduktionsprocesser. Desuden omfatter erhverv med risiko for eksponering arbejdstagere på kemiske synteseanlæg af polyoler til produktion af hårde polyurethanskum og overfladeaktive stoffer til vaskemidler.

Mere om stoffet

Epiklorhydrin er en farveløs, brandfarlig væske med en skarp, hvidløgsagtig lugt, der er moderat opløselig i vand, men blandbar med de fleste polære organiske opløsningsmidler. Ved forbrænding danner det giftige og ætsende dampe af hydrogenchlorid og klor. Epiklorhydrin reagerer voldsomt med aluminium, zink, alkoholer, fenoler, aminer og organiske syrer; dette medfører brand- og eksplosionsfare.

Der gælder en EU-bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering på 1,9 mg/m³ (Tidsvægtet gennemsnit).

Farer, der kan opstå

Indånding af Epiklorhydrin-dampe anses for at være den primære eksponeringsvej, men der kan også ske en betydelig optagelse gennem huden. Kortvarig eksponering for Epiklorhydrin kan forårsage irritation af øjne, luftveje og hud. Indånding af dampene kan forårsage astmalignende reaktioner. Desuden kan kontakt med Epiklorhydrin irritere og forbrænde hud og øjne. Ved høj eksponering kan der observeres kvalme, opkastning, hoste, åndenød, lungebetændelse, lungeødem, påvirkning af centralnervesystemet samt nyre- og leverskader. Gentagen eller langvarig kontakt med Epiklorhydrin kan forårsage hudsensibilisering. Derudover kan kronisk eksponering for Epiklorhydrin have virkninger på nyrer, lever og lunger samt øget risiko for lymfatisk og hæmatopoietisk kræft.

Hvad du kan gøre

Den mest effektive måde at forebygge eksponering på er ved at erstatte epiklorhydrin, f.eks. ved alternative metoder til fremstilling af epoxyharpikser; erstatninger for epoxyharpikser i de forskellige anvendelser som f.eks. overfladebehandling, bygge- og anlægsvirksomhed, klæbemidler, laminater og kompositter; alternative processer til syntese af glycerin; og erstatninger for epiklorhydrin-elastomerer. Hvis det ikke er muligt at erstatte epichlorhydrin, og brugen af epichlorhydrin ikke kan undgås, skal der træffes foranstaltninger til at reducere eksponeringen.

Den mest effektive måde at undgå eksponering for epichlordrin er at udvikle og bruge lukkede systemer. Hvor dette ikke er muligt, skal tekniske foranstaltninger såsom effektiv lokal udsugning suppleret med god ventilation af arbejdspladsen samt kontrol af deres effektivitet implementeres for at sikre, at eksponeringen minimeres så meget som teknisk muligt.

Gennemfør regelmæssige eksponeringsvurderinger for at kontrollere, om de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger er effektive, eller om der skal iværksættes yderligere tiltag. Arbejderne skal være opmærksomme på virkningerne af eksponering og bør regelmæssigt modtage undervisning i de nødvendige kontrolforanstaltninger for at arbejde sikkert med epichlorhydrin og dermed forhindre eksponering. Det anbefales at inddrage en arbejdsmediciner. Tilskynd arbejderne til at rapportere tidlige symptomer. Derudover bør alle arbejderne instrueres i at vaske hænderne grundigt, før de holder pause eller går ind i et andet område, samt at vaske sig og skifte tøj ved afslutningen af hvert skift.

Sørg for, at arbejderne har passende udstyr til personlig beskyttelse, såsom beskyttelsestøj og handsker, hvis det er nødvendigt. Udstyr til personlig beskyttelse bør ikke anvendes som den eneste forebyggende foranstaltning. Så mange af ovenstående tekniske og organisatoriske foranstaltninger som muligt skal være implementeret på forhånd. Derudover skal der ved valg af udstyr tages hensyn til de arbejderes anatomi, der skal bruge det, og i tilfælde af åndedrætsværn, der er baseret på ansigtsjustering, anbefales det stærkt, at der udføres en tilpasningstest på hver person.

Personlig beskyttelse bør kun bruges som en sidste udvej og kun overvejes midlertidigt, efter at de mulige tekniske løsninger er udtømt. Arbejderne bør modtage den nødvendige uddannelse og information om korrekt brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler.

Kilder: ECHA, CLP, IARC, ICSC, IOM