Dannelse af procesgenererede carcinogener ved slidning
De fleste farlige stoffer er mærket og identificeret, men der findes også carcinogener, der dannes som et biprodukt under en arbejdsproces, de såkaldte procesgenererede carcinogener (PGC’er). Da PGC’er normalt ikke er mærket og ikke nævnes i sikkerhedsdatablade, kræver disse PGC’er særlig opmærksomhed i arbejdsmiljøpraksis, da millioner af arbejdere i Europa dagligt udsættes for PGC’er.
En af de processer, der udleder PGC’er, er slidning. Slidning er nedbrydning af materiale som følge af sideværts bevægelse mellem overflader. Ved slidning opstår der en faktisk beskadigelse af materialet, hvilket i mange tilfælde fører til frigivelse af slibestøv. I arbejdsmiljøet dannes der slibestøv ved eksempelvis savning af hårdt træ eller metal eller boring i beton. Slibestøvet kan indeholde carcinogene stoffer og indåndes let, hvis der ikke iværksættes foranstaltninger til fjernelse og kontrol.
Hvilke aktiviteter medfører slidning?
Slidning kan skyldes en række forskellige processer, såsom skæring, boring, slibning, sandblæsning, høvling, slibning, fræsning, savning og knusning af materiale. Der kan forekomme carcinogene stoffer i det slibestøv, der frigives under disse aktiviteter, og som derefter kan indåndes og medføre sundhedsmæssige konsekvenser. Også fejning af støv efter slidning kan føre til eksponering.
Hvor der opstår risici
De udsatte arbejdere er: medarbejdere inden for sandblæsning, operatører i mursten-, beton- eller flisefremstilling, murere, medarbejdere inden for keramik og lertøj, betonarbejdere, operatører inden for knusning og formaling, operatører af slibemaskiner, presseoperatører i trævareindustrien, drejebænksoperatører, bygningsarbejdere og tømrere. Brancher, hvor eksponering ofte forekommer, er bygge- og anlægsvirksomheden, møbelindustrien samt skovbrugs- og tømrerbranchen.
Hvor mange arbejdere er udsat for risiko?
De mest kendte carcinogene stoffer, der frigives ved slidning, er respirabelt silikastøv (kvarts) og støv fra hårdt træ, hvor antallet af arbejderne, der udsættes for dem, anslås til henholdsvis 5 millioner og 3 millioner i EU.
Sundhedsmæssige virkninger
Når arbejdere indånder støv fra hårdt træ, aflejres det i næsen, halsen og de nedre luftveje. Udsættelse for støv fra hårdt træ kan forårsage luftvejssygdomme, øjenirritation, hudsygdomme og, ved langvarig udsættelse, kræft.
Når arbejdstagere indånder krystallinsk silica, reagerer lungevævet ved at danne fibrotiske knuder og arvæv omkring silicapartiklerne. Det er uklart, hvordan silicastøv præcist forårsager lungekræft.
For nærmere oplysninger om sundhedsmæssige virkninger af bestemte carcinogene metaller og materialer henvises til faktablade om de enkelte stoffer på hjemmesiden: Silikastøv, krom(VI), støv fra hårdt træ.
Hvad skal man gøre?
- Støv fra slidning anses normalt ikke for at være sundhedsfarligt for mennesker, og der bør derfor lægges særlig vægt på at øge bevidstheden om disse stoffer og på foranstaltninger til at mindske eksponeringen.
- Som med ethvert andet kemisk stof kan eksponeringen reduceres markant ved at anvende støvbekæmpelsesudstyr, såsom støvudsugere, excenterslibere, hamre med indbygget støvudsugning eller befugtningssystemer, for at minimere udledningen af støv fra slidning.
- Det er afgørende at fjerne slibestøvet så tæt på kilden som muligt (ved befugtning eller lokal udsugning) for at mindske arbejdernes eksponering og samtidig minimere forureningen af arbejdsrummet, så man undgår, at slibestøvet hvirvles op igen.
- På http://www.dustfreeworking.tno.nl findes der et bredt udvalg af støvudsugningsanlæg.
